Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
Ankergangens Ordning.
680) Trækket er derimod en meget vigtig Faktor for
Ankergangens gode Funktion. Det maa, som allerede
tidligere bemærket (547), under ingen Omstændigheder mangle.
Er det for stærkt, saa besværliggør det Udløsningen i høj
Grad (navnlig ved meget lette Uroer); man bør derfor søge
den gyldne Middelvej, men hovedsagelig sørge for, at Træk-
ket ikke er altfor svagt. Ved Afhjælpningen maa man nøjagtig
undersøge, om det er Ankerhvilefladernes Hældning, der
bærer Skylden, eller om det er Hjultændernes forkerte Form.
681) Ligger Fejlen i den første Aarsag, saa vil man i
Trækket de allerfleste Tilfælde komme til Maalet ved af forskyde den
betræffende Ankerhævesten (627, Fig. 202). Men det hænder
dog ikke saa ganske sjældent, at Hævefladen derved faar
en forkert Stilling og saaledes bliver Aarsag til en hel ny
Fejl. I saadanne Tilfælde bliver der ikke andet at gøre, end
enten at indsætte en hel ny Stenpalet, hvis Hvile- og Hæve-
flade tilsammen danner en mere spids Vinkel end ved den
gamle, eller at slibe Ankerets Hvileflade tilbage i en stærkere
Trækvinkel. Hertil kræves der imidlertid en særlig Maskine,
der er afbildet i Fig. 216 (Afsnit 692 o. v.)
682) Findes der ikke noget Træk, fordi Ganghjulstæn-
derne er forslebne, saa vil man saa at sige aldrig komme
til noget Resultat ved at slibe Tænderne efter igen; det
bedste man kan gøre, er straks at sætte et nyt Hjul ind.
683) Den spildte Vej maa tydelig kunne iagttages, men
Den spildte alligevel være saa lille som mulig. Meget ofte maa der dog
J gives mere spildt Vej end Theorien egentlig foreskriver, ’
nemlig i saadanne Tilfælde, hvor man ikke paa nogen anden
Maade kan opnaa tilstrækkelig Sikkerhed for Knivens fri
Funktion. Hvor lidet ønskeligt det altsaa end er, at gøre
den spildte Vej større end ubetinget nødvendigt, saa har
man dog intet andet Valg, naar man ikke vil risikere at
gøre Kniven for kort, (smign. 684). Dette Tilfælde kan dog,
vel at mærke, kun indtræffe ved Ankergange uden Dobbelt-
rulle; ved enhver Ankergang med Dobbeltrulle maa den
spildte Vej ubetinget holdes saa lille, som Hensynet til