Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
300 Ankergangens Ordning. 680) Trækket er derimod en meget vigtig Faktor for Ankergangens gode Funktion. Det maa, som allerede tidligere bemærket (547), under ingen Omstændigheder mangle. Er det for stærkt, saa besværliggør det Udløsningen i høj Grad (navnlig ved meget lette Uroer); man bør derfor søge den gyldne Middelvej, men hovedsagelig sørge for, at Træk- ket ikke er altfor svagt. Ved Afhjælpningen maa man nøjagtig undersøge, om det er Ankerhvilefladernes Hældning, der bærer Skylden, eller om det er Hjultændernes forkerte Form. 681) Ligger Fejlen i den første Aarsag, saa vil man i Trækket de allerfleste Tilfælde komme til Maalet ved af forskyde den betræffende Ankerhævesten (627, Fig. 202). Men det hænder dog ikke saa ganske sjældent, at Hævefladen derved faar en forkert Stilling og saaledes bliver Aarsag til en hel ny Fejl. I saadanne Tilfælde bliver der ikke andet at gøre, end enten at indsætte en hel ny Stenpalet, hvis Hvile- og Hæve- flade tilsammen danner en mere spids Vinkel end ved den gamle, eller at slibe Ankerets Hvileflade tilbage i en stærkere Trækvinkel. Hertil kræves der imidlertid en særlig Maskine, der er afbildet i Fig. 216 (Afsnit 692 o. v.) 682) Findes der ikke noget Træk, fordi Ganghjulstæn- derne er forslebne, saa vil man saa at sige aldrig komme til noget Resultat ved at slibe Tænderne efter igen; det bedste man kan gøre, er straks at sætte et nyt Hjul ind. 683) Den spildte Vej maa tydelig kunne iagttages, men Den spildte alligevel være saa lille som mulig. Meget ofte maa der dog J gives mere spildt Vej end Theorien egentlig foreskriver, ’ nemlig i saadanne Tilfælde, hvor man ikke paa nogen anden Maade kan opnaa tilstrækkelig Sikkerhed for Knivens fri Funktion. Hvor lidet ønskeligt det altsaa end er, at gøre den spildte Vej større end ubetinget nødvendigt, saa har man dog intet andet Valg, naar man ikke vil risikere at gøre Kniven for kort, (smign. 684). Dette Tilfælde kan dog, vel at mærke, kun indtræffe ved Ankergange uden Dobbelt- rulle; ved enhver Ankergang med Dobbeltrulle maa den spildte Vej ubetinget holdes saa lille, som Hensynet til