Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

312 Cylindergangens Ordning. saa indskrænker vi os til idetmindste at fremstille Gangens Hovedbetingelser, hvad der i og for sig ogsaa er fuldstændig tilstrækkelig til Opnaaelse af et godt praktisk Resultat. 711) Disse Hovedbetingelser, anvendt paa Gangens Dybde, bestaar i Praksis i, at Spidsen af Cylinderhjulstanden ubetinget maa falde paa Hvilen, baade udvendig og ind- vendig i Cylinderen. Men Hvilen skal kun lige akkurat være saa stor, at det ikke kan forekomme, selv ved at tage Tappe- nes Sideluft med i Betragtning, at Tandspidsen i Affalds- øjeblikket kan træffe paa Cylinderlæbens Hævning. Hvad der findes af Hvile udover dette nødvendige Maal er til Hindring for Gangen og gør det unødvendig besværligt for Uhret at komme i Gang. Fig. 219. 712) I Fig. 219 er i stærk Forstørrelse tegnet en normal Cylinder, hvor Indganslæbens Hævning er ansat til 6°, Ud- gangslæbens til 10°. Punktet a betegner det Sted paa hvilket Tandspidsen maa falde inde i Cylinderen, for at have den nødvendige Hvile; dette Sted ligger i en Vinkel paa 6° fra Begyndelsen af Cylinderlæbens Hæveflade; som Minimum kan man ansætte 5°. Den temmelig stejle Form paa Udgangs- læben kræver som bekendt — forudsat at Ganghjulstænderne har den rigtige Form — at Punket b, paa hvilket Tand- spidsen falder udvendig paa Cylinderen, ligger 10° borte fra Hævningens Begyndelse paa Indgangslæben, en Vinkel, der altsaa paa det nærmeste er dobbelt saa stor, Dette er egent- lig mere end ønskeligt, og saa meget desto mere nødvendigt er det altsaa, at Gangen ikke staar dybere end vi her har anført. 713) Vinklerne paa 6°, henholdsvis 10° er let synlige