Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
Indgribningernes Ordning 33 Prøve kan intet Menneske, af rent physiologiske Grunde, iagttage saa nøjagtig, som det er nødvendigt, for at kunde fælde en Dom om, hvorvidt Tænderne gaa stødvis forbi hinanden. Hvis derfor nogen, der er vant til at bære sig saadan ad, vil gøre sig den Ulejlighed, endnu engang at undersøge den tilsyneladende fejlfri Indgribning, men denne Gang under stærkere Tryk og betydelig langsommere Drej- ning af Hjulet, saa vil han meget hyppig finde, at der nu er ligesaa meget Fald som — i andre Tilfælde — Stød i Ind- gribningen. 52. Man maa trykke saa stærkt paa Drivet, at Trykket ikke mere tillader en saa hastig Omdrejning, som 10 til 12 stær,^ ,Tryk Hjultænder i Vs eller Secund. Kunsten bestaar nu i, søgeisen. ikke at trykke endnu stærkere, da man ellers, som ovenfor sagt, løber den Risiko at knuse det betræffende Drivs underste Stenhul. Men Begynderen maa hellere fra Tid til anden tage saadant et lille Ulykkestilfælde med i Købet, i Stedet for at blive ligegyldig over for Indgribningernes Under- søgelse; med Tiden vil han nok forstaa at udfinde det pas- sende Tryk. 53. Den hensigtsmæssige, langsomme Gennemfølen af Indgribningerne er for den kyndige Arbejder et absolut ube- Den lang- drageligt Middel til at opdage enhver Indgribningsfejl, selv „emføien6" om han, hvad der jo ofte er Tilfældet, ikke er i Stand til at se Tænderne der gribe ind i hinanden. Men det er tillige ogsaa det eneste sikre Middel Ganske fejlagtig er det, at vilde bedømme en Indgrib- nings Godhed eller blot dens rigtige Dybde efter den til- Om Tand- stedeværende Tandluft, saaledes som mange tro at kunde luften- gøre det. En Indgribning kan godt have megen Tandluft og alligevel være altfor dyb; omvendt kan man ogsaa træffe paa flade Indgribninger med forholdsvis ringe Tandluft. Endelig er det for Indgribningens letglidende Bevægelse — og af denne afhænger dog ene og alene den saavidt mulig ufor- mindskede Kraftoverførelse — fuldstændig ligegyldigt om der er megen eller lidt Tandluft til Stede, naar blot Tænderne ikke ligefrem klemme sig. Ganske vist maa man, navnlig ved Lommeuhre, have sin Opmærksomhed henvendt paa, at