Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indgribningernes Ordning
33
Prøve kan intet Menneske, af rent physiologiske Grunde,
iagttage saa nøjagtig, som det er nødvendigt, for at kunde
fælde en Dom om, hvorvidt Tænderne gaa stødvis forbi
hinanden. Hvis derfor nogen, der er vant til at bære sig
saadan ad, vil gøre sig den Ulejlighed, endnu engang at
undersøge den tilsyneladende fejlfri Indgribning, men denne
Gang under stærkere Tryk og betydelig langsommere Drej-
ning af Hjulet, saa vil han meget hyppig finde, at der nu er
ligesaa meget Fald som — i andre Tilfælde — Stød i Ind-
gribningen.
52. Man maa trykke saa stærkt paa Drivet, at Trykket
ikke mere tillader en saa hastig Omdrejning, som 10 til 12 stær,^ ,Tryk
Hjultænder i Vs eller Secund. Kunsten bestaar nu i, søgeisen.
ikke at trykke endnu stærkere, da man ellers, som ovenfor
sagt, løber den Risiko at knuse det betræffende Drivs
underste Stenhul. Men Begynderen maa hellere fra Tid til
anden tage saadant et lille Ulykkestilfælde med i Købet, i
Stedet for at blive ligegyldig over for Indgribningernes Under-
søgelse; med Tiden vil han nok forstaa at udfinde det pas-
sende Tryk.
53. Den hensigtsmæssige, langsomme Gennemfølen af
Indgribningerne er for den kyndige Arbejder et absolut ube- Den lang-
drageligt Middel til at opdage enhver Indgribningsfejl, selv „emføien6"
om han, hvad der jo ofte er Tilfældet, ikke er i Stand til at
se Tænderne der gribe ind i hinanden. Men det er tillige
ogsaa det eneste sikre Middel
Ganske fejlagtig er det, at vilde bedømme en Indgrib-
nings Godhed eller blot dens rigtige Dybde efter den til- Om Tand-
stedeværende Tandluft, saaledes som mange tro at kunde luften-
gøre det. En Indgribning kan godt have megen Tandluft og
alligevel være altfor dyb; omvendt kan man ogsaa træffe paa
flade Indgribninger med forholdsvis ringe Tandluft. Endelig
er det for Indgribningens letglidende Bevægelse — og af
denne afhænger dog ene og alene den saavidt mulig ufor-
mindskede Kraftoverførelse — fuldstændig ligegyldigt om
der er megen eller lidt Tandluft til Stede, naar blot Tænderne
ikke ligefrem klemme sig. Ganske vist maa man, navnlig
ved Lommeuhre, have sin Opmærksomhed henvendt paa, at