Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Indgribningernes Ordning
enhver Indgribning har saa megen Tandluft som mulig; men
udelukkende fordi, at blot den allermindste Smule Smuds er
tilstrækkelig til at fremkalde en fuldstændig Standsning,
naar der kun er ringe Tandluft til Stede. Altsaa kun af
denne Grund er for lidt Tandluft en Fejl, og da navnlig i
den sidste (Secundhjuls) Indgribning, hvor den virkende
Kraft er mindst.
54. Af samme Grund maa de sidste Hjul i Løbeværket
THk^*®ts '^e Være f°r tykke; en høi Tand (i tykke Hjul) holder en-
y e‘se hver Smudsdel fast, en lav Tand (i tynde Hjul) skyder
Smudset op eller ned i Driv-Mellemrummet, hen paa et Sted
hvor det ikke anretter nogen Skade. Mange Lommeuhre,
der ikke kunde holdes tilstrækkelig propre af deres Ejermænd,
blive efter kort Tids Forløb kun staaende, fordi det alt-
for tykke Secundhjul presser enhver Smudsdel ind i Drivet.
Paa den anden Side finder man ofte, i Lommeuhre med
tynde Secundhjul, samtlige Tandmellemrum i Ganghjulsdrivet
fuldstændig tilstoppet med Smuds, baade over og under
det Sted hvor Hjulet griber, og Hjulet gaar alligevel igennem
uden at klemme sig. Hjulet har nemlig i dette Tilfælde
selv skaffet al smudset bort fra Gnidningsstedet. Til denne
simple Omstændighed bliver der dog taget alt for lidt Hensyn.
55. De Hjul der ligger nærmest Fjederen, nemlig Fjeder-
huset og Minuthjulet, maa derimod ikke være for tynde,
fordi den drivende Kraft her er meget stærk, og Hjultanden
altsaa ikke tør svækkes altfor meget, hvis man da ikke —
navnlig i det Tilfælde, at Fjederen springer — vil risikere
at den brækker af.
56. Den fejlfri Indgribning*) kendes paa, at den ved
* ) For at undgaa Misforstaaelse skal jeg bemærke, at der her
kun er ment en for den. praktiske Anvendelse „fejlfri“ Indgribning.
Naar nemlig f. Eks. Drivet i en Indgribning er lidt for stort,
saa kan Indgribningen naturligvis aldrig kaldes for „fejlfri“ i
theoretisk Forstand, selv om den ogsaa føles nok saa glat. Men
naar Arbejderen, trods det ikke helt rigtige Driv, har forstaaet
at forbedre Indgribningen saaledes, at den gaar fuldstændig glat
igennem uden Spor af Støden, saa kan Indgribningen i den For-
stand som her er ment, meget godt kaldes for „fejlfri"; thi
hverken Uhrets Gang eller Regulering, kan da i nogen som
helst Henseende paavirkes deraf. Forf.