Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
34 Indgribningernes Ordning enhver Indgribning har saa megen Tandluft som mulig; men udelukkende fordi, at blot den allermindste Smule Smuds er tilstrækkelig til at fremkalde en fuldstændig Standsning, naar der kun er ringe Tandluft til Stede. Altsaa kun af denne Grund er for lidt Tandluft en Fejl, og da navnlig i den sidste (Secundhjuls) Indgribning, hvor den virkende Kraft er mindst. 54. Af samme Grund maa de sidste Hjul i Løbeværket THk^*®ts '^e Være f°r tykke; en høi Tand (i tykke Hjul) holder en- y e‘se hver Smudsdel fast, en lav Tand (i tynde Hjul) skyder Smudset op eller ned i Driv-Mellemrummet, hen paa et Sted hvor det ikke anretter nogen Skade. Mange Lommeuhre, der ikke kunde holdes tilstrækkelig propre af deres Ejermænd, blive efter kort Tids Forløb kun staaende, fordi det alt- for tykke Secundhjul presser enhver Smudsdel ind i Drivet. Paa den anden Side finder man ofte, i Lommeuhre med tynde Secundhjul, samtlige Tandmellemrum i Ganghjulsdrivet fuldstændig tilstoppet med Smuds, baade over og under det Sted hvor Hjulet griber, og Hjulet gaar alligevel igennem uden at klemme sig. Hjulet har nemlig i dette Tilfælde selv skaffet al smudset bort fra Gnidningsstedet. Til denne simple Omstændighed bliver der dog taget alt for lidt Hensyn. 55. De Hjul der ligger nærmest Fjederen, nemlig Fjeder- huset og Minuthjulet, maa derimod ikke være for tynde, fordi den drivende Kraft her er meget stærk, og Hjultanden altsaa ikke tør svækkes altfor meget, hvis man da ikke — navnlig i det Tilfælde, at Fjederen springer — vil risikere at den brækker af. 56. Den fejlfri Indgribning*) kendes paa, at den ved * ) For at undgaa Misforstaaelse skal jeg bemærke, at der her kun er ment en for den. praktiske Anvendelse „fejlfri“ Indgribning. Naar nemlig f. Eks. Drivet i en Indgribning er lidt for stort, saa kan Indgribningen naturligvis aldrig kaldes for „fejlfri“ i theoretisk Forstand, selv om den ogsaa føles nok saa glat. Men naar Arbejderen, trods det ikke helt rigtige Driv, har forstaaet at forbedre Indgribningen saaledes, at den gaar fuldstændig glat igennem uden Spor af Støden, saa kan Indgribningen i den For- stand som her er ment, meget godt kaldes for „fejlfri"; thi hverken Uhrets Gang eller Regulering, kan da i nogen som helst Henseende paavirkes deraf. Forf.