Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
saa
den
At rette
Spiralfjederen
flad
370
At rette
Spiralfjederen
rund
Spiralfjederen og Reguleringen.
let ved denne Fremgangsmaade, som naar man stikker
paa en Drejestift.
843) Allerede naar man stikker Stiften fast, maa man
• passe paa, at Spiralen saa vidt mulig sidder flad paa Rullen,
i Ligeledes skærer man med en skarp Kniv, Stiften halvt
igennem paa det rigtige Sted, for at man bagefter let kan
brække den af; den maa da ikke mere staa udenfor Rullen,
i al Fald kun ganske ubetydeligt, saa at man med et Par
lette Filstrøg kan gøre dens bageste Ende flad med Rullen.
Stiftens Tilpasning og Afkortning ved Spidsen maa allerede
være udført inden man stikker den fast. Nu sætter man
Spiralrullen paa Cylinderen (eller paa Urovællen), lader den
løbe i Rundløbscirklen, og retter Spiralen omhyggelig flad.
Derefter retter man den paa samme Maade rund.
844) Dette med at rette Spiralen rund er saa sin
egen Sag. Mellem de ca. 50 Svende, der har arbejdet hos
mig, var der sikkert ikke fem, der kendte den overordentlige
store Betydning, Spiralfjederens runde Form har for Regu-
leringen, da de kom til mig. Om nu denne Metode tyve Aar
efter er mere udbredt, kan jeg ikke bedømme. Ikke desto-
mindre tror jeg — og mine Erfaringer fra det tyske Uhr-
mager-Forbunds aarlige Lærlinge-Prøver bestyrker fuldtud
denne Antagelse — at der endnu gives et betydeligt Antal
Uhrmagere, der ikke retter deres Spiralfjedre runde. Disse
vil det maaske endogsaa forekomme ganske komisk, at man
overhovedet skal kunne rette Spiralomgange runde, der jo
i sig selv slet ikke er runde, men derimod spiralformede.
Men Sagen er ganske simpel.
845) Enhver Uhrmager har sikkert ofte set en „Skrue
uden Ende“ i Omdrejning, f. Eks. ved Vindfange i Taarn-
uhre, Musikværker eller Spilledaaser. Løber en saadan Skrue
nøjagtig rund, saa vil man finde, naar man hefter Blikket
paa et eller andet Punkt af Skruegangen, at dette Punkt til-
syneladende glider ganske regelmæssigt nedad eller (hvis
Skruestillingen er horizontal) til Siden; men saasnart Skruen
er forhøjet, slingrer ikke blot Skruespindelen op og ned,
men ogsaa Omgangene bevæger sig stødvis istedetfor regel-