Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
saa den At rette Spiralfjederen flad 370 At rette Spiralfjederen rund Spiralfjederen og Reguleringen. let ved denne Fremgangsmaade, som naar man stikker paa en Drejestift. 843) Allerede naar man stikker Stiften fast, maa man • passe paa, at Spiralen saa vidt mulig sidder flad paa Rullen, i Ligeledes skærer man med en skarp Kniv, Stiften halvt igennem paa det rigtige Sted, for at man bagefter let kan brække den af; den maa da ikke mere staa udenfor Rullen, i al Fald kun ganske ubetydeligt, saa at man med et Par lette Filstrøg kan gøre dens bageste Ende flad med Rullen. Stiftens Tilpasning og Afkortning ved Spidsen maa allerede være udført inden man stikker den fast. Nu sætter man Spiralrullen paa Cylinderen (eller paa Urovællen), lader den løbe i Rundløbscirklen, og retter Spiralen omhyggelig flad. Derefter retter man den paa samme Maade rund. 844) Dette med at rette Spiralen rund er saa sin egen Sag. Mellem de ca. 50 Svende, der har arbejdet hos mig, var der sikkert ikke fem, der kendte den overordentlige store Betydning, Spiralfjederens runde Form har for Regu- leringen, da de kom til mig. Om nu denne Metode tyve Aar efter er mere udbredt, kan jeg ikke bedømme. Ikke desto- mindre tror jeg — og mine Erfaringer fra det tyske Uhr- mager-Forbunds aarlige Lærlinge-Prøver bestyrker fuldtud denne Antagelse — at der endnu gives et betydeligt Antal Uhrmagere, der ikke retter deres Spiralfjedre runde. Disse vil det maaske endogsaa forekomme ganske komisk, at man overhovedet skal kunne rette Spiralomgange runde, der jo i sig selv slet ikke er runde, men derimod spiralformede. Men Sagen er ganske simpel. 845) Enhver Uhrmager har sikkert ofte set en „Skrue uden Ende“ i Omdrejning, f. Eks. ved Vindfange i Taarn- uhre, Musikværker eller Spilledaaser. Løber en saadan Skrue nøjagtig rund, saa vil man finde, naar man hefter Blikket paa et eller andet Punkt af Skruegangen, at dette Punkt til- syneladende glider ganske regelmæssigt nedad eller (hvis Skruestillingen er horizontal) til Siden; men saasnart Skruen er forhøjet, slingrer ikke blot Skruespindelen op og ned, men ogsaa Omgangene bevæger sig stødvis istedetfor regel-