Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Rundløbende Spiralfjeder. 371 mæssig videre. Det samme er nu Tilfældet med Omgangene i en Spiralfjeder, naar de bliver sat i Bevægelse, selv om Spiralomgangene jo ikke løber ud i Spindelform, men der- imod i en Flade. Sætter man Uroen eller Cylinderen samt den paasatte Spiralfjeder ind i Rundløbscirkelen, og lader man begge Dele løbe langsomt rundt deri, idet man ser lodret, d. v. s. parallelt med Cylinderens eller Uroens Akse, ned paa Spiralomgangene, saa maa disse tilsyneladende vinde sig ganske regelmæssig sammen eller fra hinanden (alt efter- som man drejer Spiralen venstre eller højre om). Er dette Tilfældet, saa løber Spiralen rund; synes det derimod som om Omgangene trækker sig sammen under den ene halve Omdrejning, men derefter pludselig bliver staaende eller maaske endogsaa gøre et lille Tilløb til at gaa fra hinanden, saa løber Spiralen urund. Man maa da lægge Mærke til, paa hvilket Sted Omgangene fjerner sig fra Midtpunktet, og nøjagtig i denne Retning bøje Spiralens inderste Omgang indefter. 846) Dette Arbejde synes i Begyndelsen at være uhyre vanskeligt for den Uøvede. Men har man først en Gang ind- øvet sig derpaa, saa be- griber man slet ikke mere, at det overhovedet har kun- net forvolde en Vanskelig- heder. Øjet bliver derved saa øvet, at man med et Blik ser paa ethvert gaaende Lommeuhr, om Spiralom- gangene løber rundt eller ikke. Ved Undersøgelsen i Rundløbscirkelen maa man hovedsagelig se paa de inderste Omgange, da de yderste under Omdrejningen, Fig. 265. Rundløbende Spiralfjeder. ifølge Centrifugalkraften, undertiden bliver slynget en Del fra hinanden, navnlig hvis Spiralpløken allerede sidder fast paa Spiralfjederen (i Reparationer). I sidstnævnte Tilfælde er det derfor ogsaa fordelagtigere at dreje Uroen med Spiral-