Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indgribningernes Ordning.
47
den naturligvis en betydelig Kraft paa Ganghjulet. Nu
skulde Ellipsen udløse Gangen og derved maatte jo Gang-
hjulet gøre en lille tilbagegaaende Bevægelse, hvad der
imidlertid var umuligt ved denne Indgribnings-Stilling, efter-
som Drivtand og Hjultand, saaledes som man tydelig kan se
det paa Tegningen, stod i en ret Vinkel til hinanden. Derfor
slog Ellipsen an imod Gaffelen og kunde ikke udløse Gangen.
Tvang man den nu igennem med Magt, saa svingede Uroen
en Tidlang og overvandt Hindringen, omend med Stød, indtil
netop den samme Tand igen kom ind i Indgribningen
og bragte Delene til at indtage den Stilling, som er frem-
stillet paa Tegningen, hvorefter Ellipsen straks stødte an mod
Gaffelindsnittet og Uhret blev staaende. — Havde dette Uhr
haft Cylindergang, saa vilde det sikkert have gaaet, da Gang-
hjulstænderne her ligger paa en koncentrisk Hvileflade og
altsaa ikke behøver at gøre nogen tilbagegaaende Bevægelse.
Men i Forbindelse med Ankergangen, hvor GangdriVet ved
Udløsningen maa gøre en tilbagegaaende Bevægelse, blev
Uhret naturligvis staaende. — Det for lille Driv blev nu
erstattet med et nyt af rigtig Størrelse, og saa gik Uhret.
83. Det her fremstillede Tilfælde vil nu sikkert meget
sjældent indtræffe; i Reglen bliver et Uhr ikke staaende i en
Indgribning med Fald. Derimod er de stødende Indgribninger stødende
saa meget desto farligere. Her hører der slet ikke saa megetlndgribning'
til for fuldstændig at ophæve Drivkraften naar Hjultænderne
støder møder Drivtænderne, selv om denne Fejl forekommer
ved Fjederhushjulet, hvor Kraften dog endnu er ganske
usvækket. Hvad skulde vel ogsaa den stærkeste Fjeder kunde
nytte, naar dens Kraft i Løbeværket ikke forplanter sig til
Gangen? Tvertimod, jo større Kraften er, desto fastere sætter
den stødende Hjultand sig op imod Drivtanden!
84. Ogsaa for denne Fejls vedkommende kan der ligge
to Aarsager til Grund. En stødende Indgibning staar enten
for flad, eller Drivet er for stort (hvis ikke begge Dele er
Tilfældet). Vi tager straks den første Aarsag, der er forklaret
i Tegningen Fig. 23 (Tavle 1).