Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Indgribningernes Ordning. 47 den naturligvis en betydelig Kraft paa Ganghjulet. Nu skulde Ellipsen udløse Gangen og derved maatte jo Gang- hjulet gøre en lille tilbagegaaende Bevægelse, hvad der imidlertid var umuligt ved denne Indgribnings-Stilling, efter- som Drivtand og Hjultand, saaledes som man tydelig kan se det paa Tegningen, stod i en ret Vinkel til hinanden. Derfor slog Ellipsen an imod Gaffelen og kunde ikke udløse Gangen. Tvang man den nu igennem med Magt, saa svingede Uroen en Tidlang og overvandt Hindringen, omend med Stød, indtil netop den samme Tand igen kom ind i Indgribningen og bragte Delene til at indtage den Stilling, som er frem- stillet paa Tegningen, hvorefter Ellipsen straks stødte an mod Gaffelindsnittet og Uhret blev staaende. — Havde dette Uhr haft Cylindergang, saa vilde det sikkert have gaaet, da Gang- hjulstænderne her ligger paa en koncentrisk Hvileflade og altsaa ikke behøver at gøre nogen tilbagegaaende Bevægelse. Men i Forbindelse med Ankergangen, hvor GangdriVet ved Udløsningen maa gøre en tilbagegaaende Bevægelse, blev Uhret naturligvis staaende. — Det for lille Driv blev nu erstattet med et nyt af rigtig Størrelse, og saa gik Uhret. 83. Det her fremstillede Tilfælde vil nu sikkert meget sjældent indtræffe; i Reglen bliver et Uhr ikke staaende i en Indgribning med Fald. Derimod er de stødende Indgribninger stødende saa meget desto farligere. Her hører der slet ikke saa megetlndgribning' til for fuldstændig at ophæve Drivkraften naar Hjultænderne støder møder Drivtænderne, selv om denne Fejl forekommer ved Fjederhushjulet, hvor Kraften dog endnu er ganske usvækket. Hvad skulde vel ogsaa den stærkeste Fjeder kunde nytte, naar dens Kraft i Løbeværket ikke forplanter sig til Gangen? Tvertimod, jo større Kraften er, desto fastere sætter den stødende Hjultand sig op imod Drivtanden! 84. Ogsaa for denne Fejls vedkommende kan der ligge to Aarsager til Grund. En stødende Indgibning staar enten for flad, eller Drivet er for stort (hvis ikke begge Dele er Tilfældet). Vi tager straks den første Aarsag, der er forklaret i Tegningen Fig. 23 (Tavle 1).