Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Vælsemaskinen. 91. Der var en Tid, da Vælsemaskinen kun fandtes i forholdsvis faa Uhrmager-Værksteder. Dels af Ukendskab til den uhyre Fordel som denne Maskine byder Reparatøren, ogVæise- dels af ilde anbragt Sparsommelighed, men ogsaa tildels af uundværlighed en vis Kunstnerstolthed, der i Tillid til egen Dygtighed saa sig i Stand til at kunne klare sig uden dette Stykke Værktøj, der dog kun var fremkommet af rene Magelighedshensyn, renoncerede mange Uhrmagere paa at anskaffe sig en Vælse- maskine, og anvendte hellere den tidobbelte Tid paa Væls- ningen paa fri Haand. Nutildags har Forholdene og heldigvis ogsaa Anskuelserne forandret sig. Vor Tid forlanger fremfor alt hurtigt og dog nøjagtigt Arbejde, Vælsemaskinen er i Aarenes Løb bleven betydelig billigere, Fræseformen er stedse bleven bedre, og kun i faa Værksteder mangler man endnu dette højst vigtige Hjælpemiddel. Og det er godt samme; thi en Reparatør, der ikke har nogen Vælsemaskine til sin Raadighed, er kun en halv Uhrmager—han være saa saa dygtig som han være vil! 92. I forrige Kapitel var der gentagende Tale om Vælsemaskinen; i det foreliggende skal vi nu forklare dens Anvendelse. Følgende bør da iagttages: 1) Det rigtige Valg af Fræsen. 2) Den rigtige Stilling for Føren (eller Medbringeren). 3) Den rigtige Indstilling af Fræsen i Maskinen, hvorved Tandmellemrummet faar den nøjagtige radiale Retning (lige Tænder) eller om ønskes en derfra afvigende Retning (skraa Tænder). 4) Den rigtige Højdestilling for det vælsende Hjul, hvad der navnlig er vigtigt ved tykke Hjul, f. Eks. Fjederhushjulet.