Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

52 Vælsemaskinen. 93. Ved Valget af Fræsen kommer det naturligvis an paa, om Hjultænderne kun skulle være kortere, eller tillige At udsøge en ogsaa tyndere (eller maaske blot tyndere, men ikke kortere). Fræse'At vælge den rigtige Fræse er ikke saa helt let en Sag, og ved hver ny Maskine man kommer i Berøring med, maa man som Regel først vænne sig til Fræsens Hugning og Tandform. I Almindelighed bærer man sig ad paa følgende Maade: 94. Man tager Hjulet i den venstre, Fræsen i den højre Haand, holder begge Dele op imod Lyset (alsaa med Vinduet eller det hvide Arbejdspapir som Baggrund) og fører nu den tykke Ende af Fræsen ind i et af Hjulets Tandmellemrum. Som Regel maa Fræsen ikke klemme sig; kun ved meget tykke (Minut- eller Fjederhus-) Hjul, hvis Tænder skal vælses be- tydelig tyndere, er dette nødvendigt. I denne Stilling bevæger man saa Fræsen fremad i Tandmellemrummet, i samme Retning som den bevæger sig i Maskinen, idet man sam- tidig ser frem imod Lyset. Hvis Hjultænderne ikke skal være tyndere, saa maa der ved denne Gennemføren af Fræsen i Tandmellemrummet ikke alene ikke kunne føles nogensomhelst Modstand, men der maa hellerikke kunne ses noget egentlig Mellemrum, idetmindste kun en Antydning deraf; ellers vil Tandrundingen blive altfor klodset. Kun forsaavidt som man tilsigter en saadan — naar, f. Eks. ved et for stort Driv, Hjultænderne skulde være skraa (89), — maa der kunne ses et tydeligt Mellemrum mellem Fræsen og Hjultanden. 95. Fræsens Tykkelse afhænger saaledes af, om Hjul- tanden 1) skal beholde den oprindelige Tykkelse og kun være kortere; om den 2) skal have en slankere eller (i sjældnere Tilfælde) en mere plump Vælsning; om den endvidere 3) skal være tyndere, og om den 4) skal staa lige eller skæv. 96) Fræsernes Hugning — eller rettere Knive —er ofte saa grov, at det undertiden er ret vanskeligt at finde en