Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

72 At fore Huller. eller filede dem overfladisk til og stak disse, paa det nær- meste ottekantede Stykker, paa Drejestolen. 131. Særlig behageligt er det ved denne Fremgangs- maade, at man, forinden man saver Stykket ud, bekvemt strax rive op. kan holde paa Messingpladen, naar man — hvad der ube- tinget straks bør gøres — river Hullet op til den omtrent rigtige Størrelse, hvilket vil sige indtil Spidsen af Tap- pen kan gaa ganske lidt ind i Hullet. Dette er særdeles vigtigt, fordi man kun maa rive Foringen ganske lidt op efter at den er nittet fast, hvis man da ikke vil løbe den Fare, at Hullet kommer ud af Midten. Fig. 43. Den øverste Minuthjulsforing forinden Nitningen. 132. Endvidere er det en Betingelse, at Foringen kun er meget lidt konisk, at den passer stramt i Hullet og at Foringens den kun staar meget lidt frem paa begge Sider — med Tilpasning mjn(jre (jer g^] fages en Del bort af den overflødige Ende- luft for Hjulet, i hvilket Tilfælde man selvfølgelig maa lade Foringen staa passende frem paa den indvendige Side. At Foringens Tilpasning, som Følge af Hullets Konicitet, maa foretages indvendig fra, siger sig selv. Hvad her er sagt gælder for enhver Foring. Det Hele maa nu se ud som Tegningen Fig 43 viser i Gennemsnit i stærk Forstørrelse. Man ser her, at Foringen foroven og for- neden (ved ff) maa være lidt underdrejet (forsænket). Hen- sigten hermed er, at den ved Tilnitningen kan lægge sig smukt ned i Forsænkningen vv. Foringens ^3 Ved Tilnitningen lægger man Klobenens øverste Tiinitning. Side paa en flad, godt poleret Ambolt og betjener sig af en