Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
At fore Huller.
73
ligeledes godt poleret Fladpunsel. Hvis Foringen efter Til-
nitningen paa begge Sider skal falde glat sammen med
Genstandens Flader, er det ganske ligegyldigt, hvilken af
Siderne der ved Nitningen kommer til at ligge øverst eller
nederst. Anderledes er det, naar Foringen skal staa frem
paa den ene Side. I dette Tilfælde maa Klobenen eller
Pladen lægges saaledes, at den Side, paa hvilken Foringen
skal staa frem, kommer til at ligge underst. Thi den be-
træffende Genstand trækker sig — jo tungere den er desto
mere — imod Hammerslagene, i det foreliggende Tilfælde
altsaa opefter. Efter ganske faa Slag maa Foringen, hvis
den er godt forarbejdet, sidde fast, og Overfladen vil være
bleven poleret af Ambolten. Man maa passe godt paa at
Arbejdet ikke forskyder sig under Hammerslagene, da den
matte Forgyldning ellers let kan tage Skade, hvad der er
mindre behageligt.
134. Mange Uhrmagere pleje forinden Foringen nittes
fast at file nogle Kærver med Firkantfilen i det oprevne Hul,
for at Foringen ikke skal dreje sig ved Oprivningen. Dette Fo™sf®"tskal
er dog (med Undtagelse af meget store Huller i Stueuhresi e as'
med forholdsvis tynde Plader) ganske unødvendigt. Hullet
maa jo, som allerede bemærket, efter Nitningen overhovedet
kun rives ganske lidt op, da det allerede forinden det sattes
paa Drejestiften havde den rigtige Størrelse og ikke kunde
forandre sig noget videre ved de smaa Nitteslag.
135. Oprivningen af Hullet sker ligeledes fra den ind-
vendige Side og fortsættes saa længe, indtil Tappen ikke
blot kan gaa ind i Hullet, men ogsaa indtil Hjulet har Oprivning og
Forsænknina
regelmæssigt Fald til alle Sider, d.v. s. kan trykkes skævt afForingen
til Siden. Et for lille Hul duer lige saa lidt som et for stort.
Om nogen Dinglen af Tapperne i Hullerne kan der selv-
følgelig ikke være Tale.
Til Slutning tager man med en Trekantforsænker gan-
ske let Graderne af paa den indvendige Side og anbringer
udvendig en smuk Olieforsænkning med Rulleforsænkeren.
Skal begge Minuthjulshullerne fores, saa bærer man sig Fore begge
til at begynde med nøjagtig ligesaadan ad som i (127—128), Huller.