Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Forfatter: Wilhelm Schultz

År: 1912

Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere

Sted: København

Udgave: Tredie udvidede Udgave

Sider: 425

UDK: Gl. 681

Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
At fore Huller. 73 ligeledes godt poleret Fladpunsel. Hvis Foringen efter Til- nitningen paa begge Sider skal falde glat sammen med Genstandens Flader, er det ganske ligegyldigt, hvilken af Siderne der ved Nitningen kommer til at ligge øverst eller nederst. Anderledes er det, naar Foringen skal staa frem paa den ene Side. I dette Tilfælde maa Klobenen eller Pladen lægges saaledes, at den Side, paa hvilken Foringen skal staa frem, kommer til at ligge underst. Thi den be- træffende Genstand trækker sig — jo tungere den er desto mere — imod Hammerslagene, i det foreliggende Tilfælde altsaa opefter. Efter ganske faa Slag maa Foringen, hvis den er godt forarbejdet, sidde fast, og Overfladen vil være bleven poleret af Ambolten. Man maa passe godt paa at Arbejdet ikke forskyder sig under Hammerslagene, da den matte Forgyldning ellers let kan tage Skade, hvad der er mindre behageligt. 134. Mange Uhrmagere pleje forinden Foringen nittes fast at file nogle Kærver med Firkantfilen i det oprevne Hul, for at Foringen ikke skal dreje sig ved Oprivningen. Dette Fo™sf®"tskal er dog (med Undtagelse af meget store Huller i Stueuhresi e as' med forholdsvis tynde Plader) ganske unødvendigt. Hullet maa jo, som allerede bemærket, efter Nitningen overhovedet kun rives ganske lidt op, da det allerede forinden det sattes paa Drejestiften havde den rigtige Størrelse og ikke kunde forandre sig noget videre ved de smaa Nitteslag. 135. Oprivningen af Hullet sker ligeledes fra den ind- vendige Side og fortsættes saa længe, indtil Tappen ikke blot kan gaa ind i Hullet, men ogsaa indtil Hjulet har Oprivning og Forsænknina regelmæssigt Fald til alle Sider, d.v. s. kan trykkes skævt afForingen til Siden. Et for lille Hul duer lige saa lidt som et for stort. Om nogen Dinglen af Tapperne i Hullerne kan der selv- følgelig ikke være Tale. Til Slutning tager man med en Trekantforsænker gan- ske let Graderne af paa den indvendige Side og anbringer udvendig en smuk Olieforsænkning med Rulleforsænkeren. Skal begge Minuthjulshullerne fores, saa bærer man sig Fore begge til at begynde med nøjagtig ligesaadan ad som i (127—128), Huller.