Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kunsten, at arbejde hurtigt og godt.
1. Opstiller vi det Spørgsmaal: Hvad maa Maalet være
for den stræbsomme Uhr-Reparateur, der er sig bevidst, at
ingen Arbejder nogensinde faar helt udlært?“ saa kan Svaret
kun lyde: „Han vil saa hurtigt som muligt søge at tilegne
sig Kunsten at arbejde hurtigt og dog godt“. — Gaa vi nu
et Skridt videre, idet vi spørge: „Hvorledes lærer man denne
Kunst?“, saa vil Svaret allerede ikke mere kunde gives i
saa faa Ord; ikke destomindre skal det dog her forsøges i
det mindste at vise den tænkende Arbejder Vejen, ad hvilken
han lidt efter lidt kan naa til den saa overordentlig værdi-
fulde Dygtighed, at bringe ethvert Uhr, der bliver ham
udleveret til Udbedring eller Istandsættelse, til at yde det
bedste Gangresultat, der ifølge dets Kvalitet kan ventes af
det, — i den kortest mulige Arbejdstid.
2. Den første Fordring, uden hvilken man aldrig lærer
at arbejde hurtigt og godt, bestaar i, at Arbejderen en Gang
for alle gør sig det til en streng Regel at udføre ethvert Arbejde,
ogsaa det mest ubetydelige, daddelløst og godt, selv om det
— som f. Eks. ved Forfærdigelsen af en ny Del — kun
danner et Begyndelses- eller Overgangsstadium. Det har ofte
berørt mig ubehageligt, naar der blev forelagt mig et
mindre smukt udført Arbejde — saasom en ny Opfindelse
hvis Indsender paa Forhaand undskyldte sig med, at han
„ikke kunde anvende ret megen Tid paa Udførelsen“. Men
i saadanne Tilfælde bestaar det uskønne Arbejde kun sjæl-
dent i Jaskeri, hvorved der virkelig er bleven sparet Tid,
snarere i Hovedsagen kun deri, at der paa hele Arbejdet
ikke findes et eneste fladt Filstrøg, ikke en eneste retvinklet