Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Kunsten, at arbejde hurtigt og godt. 1. Opstiller vi det Spørgsmaal: Hvad maa Maalet være for den stræbsomme Uhr-Reparateur, der er sig bevidst, at ingen Arbejder nogensinde faar helt udlært?“ saa kan Svaret kun lyde: „Han vil saa hurtigt som muligt søge at tilegne sig Kunsten at arbejde hurtigt og dog godt“. — Gaa vi nu et Skridt videre, idet vi spørge: „Hvorledes lærer man denne Kunst?“, saa vil Svaret allerede ikke mere kunde gives i saa faa Ord; ikke destomindre skal det dog her forsøges i det mindste at vise den tænkende Arbejder Vejen, ad hvilken han lidt efter lidt kan naa til den saa overordentlig værdi- fulde Dygtighed, at bringe ethvert Uhr, der bliver ham udleveret til Udbedring eller Istandsættelse, til at yde det bedste Gangresultat, der ifølge dets Kvalitet kan ventes af det, — i den kortest mulige Arbejdstid. 2. Den første Fordring, uden hvilken man aldrig lærer at arbejde hurtigt og godt, bestaar i, at Arbejderen en Gang for alle gør sig det til en streng Regel at udføre ethvert Arbejde, ogsaa det mest ubetydelige, daddelløst og godt, selv om det — som f. Eks. ved Forfærdigelsen af en ny Del — kun danner et Begyndelses- eller Overgangsstadium. Det har ofte berørt mig ubehageligt, naar der blev forelagt mig et mindre smukt udført Arbejde — saasom en ny Opfindelse hvis Indsender paa Forhaand undskyldte sig med, at han „ikke kunde anvende ret megen Tid paa Udførelsen“. Men i saadanne Tilfælde bestaar det uskønne Arbejde kun sjæl- dent i Jaskeri, hvorved der virkelig er bleven sparet Tid, snarere i Hovedsagen kun deri, at der paa hele Arbejdet ikke findes et eneste fladt Filstrøg, ikke en eneste retvinklet