Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører
Forfatter: Wilhelm Schultz
År: 1912
Forlag: Dansk Tidsskrift for Uhrmagere
Sted: København
Udgave: Tredie udvidede Udgave
Sider: 425
UDK: Gl. 681
Med 310 original-træsnit i teksten og fem ekstra tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Kunsten, at arbejde hurtigt og godt
Kant. Nu spørger jeg: „Kræver da hundrede flade og ret-
vinklet udførte Filstrøg blot et eneste Sekund mere Tid for
den, der forstaar at file, end hundrede ikke-flade, skæve
og krumme udførte Filstrøg? Ganske bestemt ikke! Fejlen
ligger altsaa aabenbart i, at den betræffende Arbejder maaske
allerede som Lærling ikke er bieven holdt tilstrækkeligt til
at file probert; i hvert Fald har han senere som Svend ikke
vaaget tilstrækkeligt over sig selv; thi ellers maatte han i
en senere Alder være naaet saa vidt, at han overhovedet
ikke mere kunde file anderledes end fladt! Men er han først
en Gang naaet saa vidt, saa vil det end ikke i Drømme
mere falde ham ind at tro, at han, ved ikke at file fladt og
skarpt, skulde kunde „spare Tid“.
3. Men dertil naaer Arbejderen, som sagt, kun naar han
uden Undtagelse udfører erhvert Arbejde fra Begyndelsen og
i alle Mellemstadierne omhyggeligt og probert. Et Eksempel
herpaa: En Uhrmager skal dreje en Ansatsskrue, altsaa et
ganske almindeligt Arbejde, som enhver Lærling skal kunne
udføre daddelløst ved Afslutningen af det første Læreaar.
Han tager et Stykke Rundstaal og filer to Kørner paa (hvis
han da ikke foretrækker at slaa eller forsænke en Huulkørner
i den bagerste Ende og kun file en Spidskørner paa den
forreste Ende). Er Arbejderen nu ung og uøvet endnu, saa
vil det sandsynligvis ikke straks lykkes for ham første Gang
at faa saavel den tilfilede som ogsaa den indsænkede Kørner
nøjagtig centreret, og han har nu Valget imellem, om han, — efter
at have sat Medbringeren paa, hvorved han vil bemærke, at
Arbejdet løber urundt, — vil file Kørnerne efter og dreje
dem smukt til (eventuelt sænke dem efter og bore dem ud)
indtil de løber smukt rundt, — eller ikke. 1 mange Tilfælde
vil han tænke: „Aa hvad!“ Naar jeg drejer Staalstangen af,
saa vil den jo bagefter komme til at løbe rund; altsaa sparer
jeg mig Ulejligheden med Kørnerne, hvilke man jo dog ikke
mere ser noget til, paa den færdige Skrue!“
Det lyder nu til visse ganske antagelig; og alligevel
er en saadan Handlemaade en stor Fejl og en endnu
større Letsindighed, end man i første Øjeblik skulde tro;