Uhrmageren ved Værkstedsbordet
Haandbog for Lommeuhrs-reparatører

Excentriske Pinollejer. 85 165. Med Hensyn til denne Prøve drejer man først den øverste Spids omkring sin Akse, hvorved Pladen P.P.1 Excentriske vedblivende maa sidde fastklemt mellem de to Spidser. For- Spidser, andrer nu Pladen lidt efter lidt sin skraa Stilling i alle Ret- ninger, saa beviser dette, at Spidsen er excentrisk. Bliver Pladen staaende, saa er den øverste Spids rigtig, og man drejer derefter den underste Spids en Gang rundt, idet man iagttager paany. Viser det sig nu her, at den ene eller begge Spidserne er ude af Midten, saa sætter man den betræffende Pinol ind i Drejestolen (bedst i Centrerbrillen) og drejer først Spidsen rund, hvorefter man sliber den glat med Olie- stenen. 166. Forinden Drejningen paabegyndes, maa man na- turligvis først omhyggelig overbevise sig om, at Pinol-Vællen løber nøjagtig rund. Skulde dette ikke være Tilfælde, saa maa Vællen først rettes rund. Dette sker saa at sige af sig selv, naar man simpelthen drejer Skraaningen a. paa Pinolen B. Fig. 52 tilbage ti! en skarp Ansats (se a.1 Fig. 53) og der- efter lader denne Ansats løbe i Centrerbrillens Forsænkning (v. Fig. 54). Paa denne Maade kan man i al Bekvemmelig- hed dreje Spidsen efter og slibe den til, idet man til Slut- ning giver den skarpe Ansats den oprindelige Form a. (Fig. 52) igen. 167. Er begge Spidserne paa denne Maade gjort smukt koncentriske, saa maa Prøven med Pladen (Fig. 51) eller med Metalviseren gentages paany. Viser det sig nu at p*ncXji’ke Pladen hænger lige (som i den punkterede Stilling P2), saa er Fejlen bleven afhjulpen ved at rette Spidserne runde.