Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes

Forfatter: C. Dalgas

År: 1872

Forlag: Berlingske Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 16

UDK: 635 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
8 almindelige i Østjylland; men især vestpaa er hver Vanddraabe af stor Værdi for Hedeboerne, og det uagtet der findes meget Vand i de Egne. Det vilde Deere for vidtløftigt her at udvikle Principerne for Vandingen; jeg stal blot Berøre et Par Punkter, denne Sag vedkommende, som ere af særlig Betydning. Man maa vel skjelue mellem blot BefugL- ning og egentlig Vanding. En ikke ringe Deel af Vandingerne psterpaa ere knn Befugt- ninger, der udfsres med en ringe Vandmasse, stor nok til at fugte, men ikke til at gjengive Engen, hvad dm afleverer som Hs. Ved den egentlige Vanding skal der tilføres Engen faa- meget Vand, at dette kan afgive tilstrækkelig Gjydning til Engen. En Befugtningsvanding er en Plyndringsdrift, naar man ikke tilsætter anden Gjvdning eller npies med at anvende Engen til Græsning, og den vil derfor efter- haanden svække Engen. Ved den egentlige Van ding forbedres derimod Engen; men den er kun mulig, naar man har meget Vand, saaledes som vesterpaa. En af Aarsogerne til den megen Meningsforfljel om Vandingen er, at man ikke ret har holdt Befugtnmg og egentlig Vanding ud fra hinanden. Dernæst har Vandets Godhed meget at be^ tyde, og denne Godhed er ester lang Erfaring saa bekjendt for de forskjellige Aalsb i Jylland, at man endog kan angive omtrentlig hvormeget Hp, der for hvert af disse Aalpb kan produce- res'pr. Tde. Land ved god Vanding og normale