Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes

Forfatter: C. Dalgas

År: 1872

Forlag: Berlingske Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 16

UDK: 635 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000206

Emne: Særskrift trykt af Berlingske Tidende.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
9 Forhold. Saaledes giver Sonderomme Aa c. 3Vz Lces og Vorgod Aa ligesaameget, Skjernaa 3 Lces, Kidderis Aa og Karupaa 2 Vs? Læs og Smaabcekke 1 a 2 Lces, Alt pr. Tde. Land og ved god Pasning. Disse Tal maae ikke opfat- tes som absolut rigtige, men de ere omtrentlige, og de angive navnlig Farholdet mellem Godhe- den af de forstjellige Aalpb. Der er ikke mig bekjendt noget Bcekvand, som ikke kan bruges med Nytte, naar det bruget med Forstand, og jeg troer ikke, at der findes nogen Bæk i Vestjyl- land, som ikke bliver brugt til Banding, selv de Gække, der komme lige ud fra Hedemoserne. Bække og Aalob ere stundom opftemte mange Gange, saaledes Ssnderomme Aa over 20 Gange; men intetsteds kan det paavises, at man ved dette Slags Gjmbrug har udtæret Vandet; tvertimod er Vandingen overalt bedst ved det sidste og nederste Vandingsanlæg; det vil syre for vidt her at paavise Grundene lit dette til- syneladende, mærkelige Factum, men selve Kjends gjerningen er meget vigtig for EngcultUren. Begjæret efter Vand til Vanding er næsten overalt i Jylland meget stærkt. Det er bekjendt, at Hedeselskabet har imødekommet dette Begjcer, ved at hjælpe Hedeboerne med at benytte Vander i de store Vandlob, hvor de største techmske Vanskeligheder findes, og hvor de største Van- dingsmealer kunne tilvejebringes. Det Spsrgs- maal, der nu foreligger, er, om det vil være rigtigt at fortsætte paa samme Maade, og p*g troer, at man hertil bør svare ja. Engculturm