Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes
Forfatter: C. Dalgas
År: 1872
Forlag: Berlingske Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 16
UDK: 635 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Forhold. Saaledes giver Sonderomme Aa c.
3Vz Lces og Vorgod Aa ligesaameget, Skjernaa
3 Lces, Kidderis Aa og Karupaa 2 Vs? Læs og
Smaabcekke 1 a 2 Lces, Alt pr. Tde. Land og
ved god Pasning. Disse Tal maae ikke opfat-
tes som absolut rigtige, men de ere omtrentlige,
og de angive navnlig Farholdet mellem Godhe-
den af de forstjellige Aalpb. Der er ikke mig
bekjendt noget Bcekvand, som ikke kan bruges
med Nytte, naar det bruget med Forstand, og
jeg troer ikke, at der findes nogen Bæk i Vestjyl-
land, som ikke bliver brugt til Banding, selv de
Gække, der komme lige ud fra Hedemoserne.
Bække og Aalob ere stundom opftemte mange
Gange, saaledes Ssnderomme Aa over 20
Gange; men intetsteds kan det paavises, at man
ved dette Slags Gjmbrug har udtæret Vandet;
tvertimod er Vandingen overalt bedst ved det
sidste og nederste Vandingsanlæg; det vil syre
for vidt her at paavise Grundene lit dette til-
syneladende, mærkelige Factum, men selve Kjends
gjerningen er meget vigtig for EngcultUren.
Begjæret efter Vand til Vanding er næsten
overalt i Jylland meget stærkt. Det er bekjendt,
at Hedeselskabet har imødekommet dette Begjcer,
ved at hjælpe Hedeboerne med at benytte Vander
i de store Vandlob, hvor de største techmske
Vanskeligheder findes, og hvor de største Van-
dingsmealer kunne tilvejebringes. Det Spsrgs-
maal, der nu foreligger, er, om det vil være
rigtigt at fortsætte paa samme Maade, og p*g
troer, at man hertil bør svare ja. Engculturm