Hvilken Betydning have de jydske Heder og hvorledes bør de benyttes

10 ran nemlig ikke noksom fremmes i Jylland, thi hver ny Tønde Land god Eng, der indvindes, hver Forbedring der iadfpres ved Eugculkuren, repræsenterer en tilsvarende solid Udvidelse as Agerbruget. Derfor er det rigtigt, at Hedesel- skubet har brugt Engvandingen og Evgcultmen som dm ene Løftestang for Hedesagen, og navnlig stadigt pointeret intensiv Banding, baseret paa en nøle Undersøgelse af den Vandmængde, der udfordres, og paa en samtidig udført stærk Af- vanding. Selflabets Medvirkning har endvidere været nødvendig, furbi Hedeboerne vel kunne magte smaa Bække og Detallvandmgen, men ikke de vanskelige Arbeioer ved de store Canal- onlceg. Og tenne Medvirkning maa fremdeles Kuskes, fordi der endnu er mange store Aalvb at canalisere, uagtet ter i de sidste 6 Aar er ccmaliseret Saameget. Men om og det Areal, som kan vandes, og det Areal, som kan opdyrkes ved Plov, i ug for sig er stort nok til mange Aars anstrengt Ar- bejde for en stor Deel as Hedebesolkningm, faa vil delte Areal dog kun ubyjøre en smholdsviis lille Deel af det hele Hcdeareal, som kan mi slaaes til 100 a 120 Qv.-Miil. Den stprsre Deel, maaskee endog % heraf, vil ikke med Nyrte kunne opdyrkes ad denne Ver, men hel- digviis kan den for en stor Deel benyttes til Planmiug, og Plantningen er saaledes oet vigtigste Middel til Hedernes Op dyrkning, fordi den vil faae det stprste Omr aa de. Jeg flat nu fao kort som muligt ssge at paa-