Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

54 at frembringe denne Hastighed udkræves en Trykhøjde == -~- og denne Størrelse maa derfor fradrages Faldhøjden h for at finde Trykket, som Vandet er underkastet, naar det strømmer c2 ind paa Hjulet. Dette Tryk er altsaa h— —, Betingelsen for 9 — Reaktionsvirkning er da: h > — eller c < ]/2gh. Gjøres c — ]/2gh, bruges hele Faldhøjden til at give Vandet den Hastighed, hvormed det strømmer ind paa Hjulet; der faaes da ingen Reaktionsvirkning, men kun det direkte Tryk, som Vandet udøver mod Skovlerne, fordi dets Bevægelses- retning forandres. Turbinen er da en Trykturbine. I dette Tilfælde er det ikke nødvendigt, at Skovlerummene ere helt fyldte, men Vandet kan strømme som en tykkere eller tyndere Straale langs med den concave Side af Skovlerne, medens Rummene ellers indeholde Luft. En saadan Turbine kan derfor arbejde rigtig med en hvilkensomhelst Vandmængde, der kun er mindre end den Maximumsvandmængde, hvortil Turbinen er bestemt, hvorimod en Reaktionsturbine kun kan arbejde rigtig med den enkelte bestemte Vandmængde, for hvilken den er konstrueret. Derimod have Reaktionsturbinerne andre Fordele fremfor Trykturbinerne, som gjør, at de som oftest bør bruges i de Tilfælde, hvor der kun skal arbejdes med helt fyldte Skovler. Turbinerne kunne altsaa inddeles i: 1) Reaktionsturbiner, 2) Trykturbiner. En anden Maade at klassificere Turbinerne paa er efter Vandets Bevægelsesretning under Gjennemgangen gjennem Hjulet. I denne Henseende kan der skjælnes imellem 3 Slags Turbiner, nemlig: 1) Turbiner, i hvilke Vandet fjerner sig fra Axen, idet det træder ind paa Hjulets indre Periferi og gaar bort paa den ydre. (Radialturbiner med indvendigt Tilløb.) 2) Turbiner, i hvilke Vandet nænner sig til Axen, idet det træder ind paa Hjulets ydre Periferi og gaar bort paa den indre. (Radialturbiner med udvendigt Tilløb.)