Det Menneskelige Legeme
Forfatter: J. BLOCHWITZ, A. FIEDLER
År: 1886
Forlag: TH. LIND, THIELES BOGTRYKKERI
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 98
UDK: 611
KORT BESKREVET
AF
Dr. med. A. FIEDLER
Overlæge, Livlæge hos H. M. Kongen af Sachsen,
OG
Dr. phil. J. BLOCHWITZ,
Overlærer ved det kgl. Lærerindeseminarium i Dresden.
PAA DANSK VED
AUGUSTA FENGER.
MED MANGE TRÆSNIT OG 4 BILAG I FARVETRYK.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Fjerde Del. Nervesystemet og Sanseorganerne.
Øre-
muslingen.
Til de ydre Dele regner man Øremuslingen og Øre-
gangen; til de indre Trommehulen med Trommehinden,
Øreknoglerne og Labyrinten.
Som Grundlag for det ydre Øre tjener en muslingformet
bøjet Bruskplade, som bestaar af forskjellige Forhøjninger og For-
dybninger*). Denne opfanger Lyden og forstærker den. Over
denne Bruskplade er den særdeles nerverige Hud stramt udspændt,
som fortsætter sig indad i den ydre Øregang og nedad over Øre-
flippen paa den underste Del af Øremuslingen.
Øreflippen er bruskfri og mere eller mindre gjennemvævet
med Fedt.
8. Trommehinden med den deri fastvoxede, lange
Forlængelse, af Hammeren.
9- Det eustachiske Rør.
10. Hammeren.
11. Ambolten.
12. Stigbøjlen, befæstet i det ovale Vindue.
13. Linseformet Knogle.
14. Sneglen.
15 a, b, c. Buegangene.
16. Buegangenes flaskeformede Udvidelser. .
Fig. 46.
1. Øremusling.
2. Ørelap.
3. Øreklap.
4. Ørerand.
5. Indgang til den ydre Øregang.
6. Ydre Øregang.
7. Bruskagtig (forreste) Del af den ydre Øregang-
Der, hvor det ydre Øre er fastvoxet til Hovedhuden, findes
flere tynde Muskelbundter, i Kraft af hvilke Øret kan bevæges en
Smule frem og tilbage**).
Den ydre Øregang løber næsten horisontal, med en Krum-
ning udvendigfra og indefter og er 2;2 Centimeter (knap en Tomme)
lang og omtrent en halv Centimeter vid.
*) Jo større Øret er, jo mere fremstaaende (paa Hovedet), og jo dybere Mus-
lingen er, desto mere egner det sig til at opfange Lyden.
**) Hos mange Dyr (f. Ex. hos Heste) ere disse Muskler langt mere ud-
viklede end hos Mennesket.