Tilsvar paa Havneraadets Erklæring over Piecen "Kjøbenhavns nye Havneplan

19 adskillige Paavirkninger, som kunne hindre Klappernes jævne Bevægelse. Til disse hörer den, at Modvægten (see Figuren Side 14) ved at synke ned i Vandet taber 1/s af sin Vægt. Der kommer altsaa et Stod i det Öieblik, Nedsynkningen tinder Sted, og Mandskabet maa udvikle storro Kraft. Er der, under særegne Forhold, lis i Farvandet, bliver Ulempen större. Fremdeles f o r- ö g e r Regn o g Fugtighed Klappernes Vægt, saa at denne ikke svarer længere til Modvægten. Endelig kunne Vindslod mod den 1056 Qvadratfod store Klap*) hemme dens Sænkning eller Løftning. Nogle have tillagt disse Ulemper större, Andre mindre Betydning; men at de tilsammen have nogen Betydning, vil ikke kunne bestrides. Selv Stadsingenieuren i Rotterdam, van der Tak, som Havnebygmesteren paaberaaber sig i denne Sag, yttrer: at „naar det blæser haardt, er det ofte vanskeligt at faae en Loftebro op og ned“. Dette gjælder allerede de smaa Loftebroer i Holland; men meget betydeligere er Virkningen ved de store Loftebroer; thi ikke alene er Vindens Kraft slörre mod den betydeligere Flade, men Vind- stödet virker i længere Afstand fra Axen og derfor kraftigere. Svingbroen har ingen af disse Ulemper, og deraf folger, deels at den i sin Bevægelse og med Hensyn til Tidsberegningen for Landfærdselens Spærring er langt paali deligere, deels at der ikke saa let opstaaer Brud paa Maskineriet.**) Hvormeget Spærringen af Landfærdselen foröges — i Gjennemsnit eller som Maximum — ved de to ovenfor berörte *) Enhver af Klapperne paa Wains Løftebro er 33 Fod bred udven- digt maalt, og der er 32 Fod fra Axen til Klappernes Sammenstød. Den nuværende Knippelsbroes Klapper have hver kun c. 2 10 Qvadratfods Størrelse; Løftebroen i Yarmouth, den største hidtil opførte, har Klapper af kun c. 700 Qvadratfods Størrelse. **) Van der Tak indrømmer ogsaa, at Løftebroens Maskineri er kostbarere at vedligeholde.