Regler for Anbringelse og Vedligeholdese af Overbygningen
Paa de danske Statsbaner

27 Planum (se Plan 2); kun ved Overkørsler er det nød- vendigt for at faa den jævnest mulige Kørebane for den skærende Vej at lægge de to midterste Skinner i om- trent samme Højde, og at lægge den inderste og yderste Skinne Overhøjdens Maal under henholdsvis over Mid- te rskinnerne. (3) Overhøjden skal som Regel afpasses efter den største Hastighed, med hvilken Hurtigtogene i Almin- delighed fremføres over den paagældende Strækning. Herefter vil altsaa Overhøjden for en dobbeltsporet Stræknings to Spor kunne være forskellig. Overhøjden bestemmes af Formlen: , 500 X v h = -R-’ hvor h er Overhøjden i min, v Hastigheden i km pr. Time og R Hovedkurvens Radius i m. Efter denne Formel er de paa Plan 7 angivne Over- højder beregnede. (4) Overhøjden skal sædvanlig have sit fulde Maal i Kurvens Tangentpunkter, — naar der bruges Over- gangskurver (se § 13) da i Hovedkurvens Begyndelses- punkt —, og skal forløbe paa en Længde af mindst 300, men dog helst 400 å 500 X Overhøjden. Indlægges der en Overgangskurve mellem det rette Spor og Kur- ven, skal Overhøjden forløbe paa hele Overgangskur- vens Længde. Hvor Overgangskurve ikke anvendes, falder Overhøjderampen altsaa paa den lige Strækning. (5) Hvis den fornødne Længde lige Spor til Over- højderampen ikke er til Stede, skal Resten af denne lægges ind i Hovedkurven. Rampens Fald maa der- imod under ingen Omstændigheder gøres stejlere end 3,3 °/oo (Vsoo)- Hurtig Vekslen af Overhøjden er drifts- farlig. Plan 2. Plan 7.