Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

105 Disse Tal maatte have været ligestore, hvis Befolkningens Tæthed ene havde været Aarsag til Choleraens ulige Styrke. Betænkes nu, hvad vi tidligere have viist, at Stadens ældste Deel er den, hvori Grundene ere de reneste og bedste; at Stadens ældste Udvidelser hvile paa en langt siettere Jordbund, og at Grundene i Stadens nyere Qvarierer endnu langt overgaae Udvidelserne i Slethed, saa leder Tallene 3,8 - 8,6 - 20,4 aabenbart til den samme Tanke, som vi ved vore Under- søgelser ere gaaede ud fra, nemlig at Grundenes Opfyldning med Ureenlighed er en væsentlig Aarsag til Choleraens Styrke. Vi maae derfor antage, at de Mængder af Ureenlighed og gjærende organiske Substantser, som i Gjennemsnit findes i de betragtede 3 Dele af Byen, ere proportionale med Tallene 3,8 - 8,6 - 20,4, de udsondrede Strækninger undtagne. De foretagne Sammenstillinger af Cholera-Tilfældene efter Befolkningens Tæthed og Jordbundens Ureenlighed, vise os altsaa tilstrækkelig tydeligt, at Choleraens Styrke afhænger baade af Overbefolkningen tilligemed den deraf følgende Ureen- lighed og af Jordbundens Bonitet, og de vise os navnlig, at for ligemange Individer staaer de Ængrebnes Antal i lige- frem Forhold til Tætheden af Befolkningen og til Jord- bundens Siethed. Betegnes Antallet af Angrebne, pr. 1000 Individer, ved A; Antallet af Indvaanerne, som leve paa et Areal af 100 □ AL, altsaa Befolkningens Tæthed, ved T, og Jordens Bonitet eller Grad af Slethed ved B, da kunde der ved forste Øiekast være Spørgsmaal om Cholera-Tilfældenes Antal skulde udtrykkes ved A = a . T 4- £ . B . . . . ( 1) eller ved A = c . T . B..................(2), hvor a, (3 og c ere Coefficienter, som maae bestemmes ved