Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke
Forfatter: Julius Thomsen, August Colding
År: 1853
Forlag: C.A. Reitzels Bo og Arvinger
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 112
UDK: 614.4 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000120
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
„byggelse.w Dets Beliggenhed ved Stranden, nedenfor den
gamle Bye, var imidlertid Grund nok til snart at foretage
Opfyldninger og Bebyggelser paa disse fordeelagtige Steder,
og det er derfor tillige klart, at Opfyldningen ikke blev fore-
tagen med de sletteste Materialier. Ved Jordarbejder i Grun-
den findes denne heller ikke at indeholde Gjødning-, men der-
imod Muurgruus, Feieskarn o. a. dl. Det Opfyldte Lag, som
har en Tykkelse af 8 til 10 Fod, har i det Mindste henligget
her i et Tidsrum af 450 Aar. Den nederste Deel er opfyldt
i Stranden, hvorimod den øvrige Deel har Leerbund, og gjen-
nemskylles stadigt af en betydelig Mængde Grundvand oppe
fra den gamle Bye. Naar undtages den sydvestlige Deel,
hvor Nybrogade og Magstræde nu ligge, og hvor den gamle
Kattesunds Bugt i tidligere Dage har næret beliggende, maa
dette Terrain ansees for temmelig godt.
5. CHRLSTIANSHAVNS QVARTEER.
Naar undtages nogle ganske faa Strækninger, og navnlig
den, hvorpaa en Deel af Brogaden, Strandgaden og lille Torve-
gade ligger, da er hele dette Qvarteer fremkommet ved Op-
fyldning i Havet. Paa det forreste Christianshavn, hvor Op-
fyldningen har en Tykkelse af omtrent 6 Fod, er Fylden for-
holdsviis bedst; den bestaaer af alt Slags Renovation og inde-
holder desuden nogle Steder endeel Gjødning. xA.nlæggelsen af
Christianshavn er, som tidligere sagt, paabegyndt Anno 1618,
og vi kunne derfor antage Opfyldningen paa det forreste
Christianshavn, hvor Bosættelsen vistnok forst begyndte, at
være 250 Aar gammel.
Fra Anno 1618 indtil 1674 udgjorde Christianshavn en
Bye for sig selv, der, som det viser sig ved Gravninger i Jor-