Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

Forfatter: Julius Thomsen, August Colding

År: 1853

Forlag: C.A. Reitzels Bo og Arvinger

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 112

UDK: 614.4 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000120

Emne: Trykt hos Louis Klein

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
33 Vandstanden i Nr. 5 er ikke bestemt. Disse Maalninger tyde altsaa ligeledes paa en Hovedretning fra Nord til Syd med en Sideretning ned mod Blaagaardsveien, hvilket stemmer overøens med Faldlinien for det hele Terrain. Strømningens Retning fører lige mod Ladegaardsaaen. som danner Byens Hovedvandledning'. Imidlertid ere der flere Grunde, som tale for, at Indflydelsen paa Vandet i denne ikke vil være kjendelig; thi vel ligger den faste Bund af Lade- gaardsaaen lidt dybere end Vandspeilet i de nærmeste Brønde, men deels er Bunden dækket med et tykt Lag compact Mud- der, deels ligger Vandspeilet i Aaen 19x/4 Fod o. d. V., altsaa 3-5 Fod høiere end Vandet i de nærmeste Brønde, Nr. 9 og 10; og endelig har den chemiske Undersøgelse af Vandet i Samlingskisten saavel paa Vesterglacis som ved Sølvgaden, hvor Vandet træder ind i Byen, ikke vist den ringéste Mængde Kulbrint. Forsaavidt som det vandførende Sandlag passerer under Ladegaardsaaen, hvilket er høist sandsynligt, gjælder det altsaa om at eftervise det paa den anden Side af denne. Lige- over for Brønden Nr. 10 ved Ladegaardsaaen blev Brønden Nr. 11 prøvet; imellem St. Jørgenssø og det vesten for samme liggende lille Aaløb bleve Brøndene Nr. 12, 13 og vesten for Aaløbet Brøndene Nr. 14 og 15 undersøgte. To af disse fem Brønde indeholde Kulbrint i stor Mængde, nemlig Nr. 12 og Nr. 15, hvorimod Vandet i de andre 3 Brønde vel viste Kulbrinte, men i saa ringe Mængde, at man ikke med Sikkerhed kan tilskrive Kirkegaarden denne Virkning. Da Brøndene Nr. 12 og 15 ligge meget nærved St. Jørgenssø, var det muligt, at Sandlaget udmundede i denne, hvis Vandspeil ligge omtrent i samme Høide som Vandspeilet i de nærmeste Brønde, hvorimod som ovenfor angivet Vandet i Ladegaardsaaen og de nordlige Søer staaer 3—5 Fort høiere 3 S