Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

70 den i denne Søe tidligere har været mere end 2 Fod høiere end nu, deels fordi meget betydelige Strækninger omSøen ved en saa- dan Vandstand maatte have staaet under Vand, deels fordi det naturlige Terrain udad imod Kalleboestrand ikke har ligget høiere. Vandløbet til Kattesundet kan derfor ved dets Ind- trædelse i Staden, som var omtrent ved Vesterport, næppe have ligget høiere end 11 Fod over dagligt Vande; men da Vandløbet var et naturligt Løb, maa Stadens oprindelige Jordsmon paa Vestsiden have sænket sig ned imod dette Vandløb, hvilket ogsaa stemmer med de Oplysninger, som ere hentede fra Gravninger i Gaderne o. s. v. De fra saa- danne Gravninger hentede Oplysninger føre nemlig til det Re- sultat, at Jordsmonnet udad mod Vestervold er forhøiet 8 til 10 Fod med almindelig Fyld, og at Opfyldningen i Tegl- gaardstrædet har en Mægtighed af 9 å 10 Fod, men lorøv- rigt vist har en noget afvexlende Tykkelse, hidrørende fra de gamle Leergrave. I store og lille Larsbjørnstræde har Opfyldningen en Tykkelse af omtrent 10 Fod. Paa Nørre- gade ligger den faste Bund i en Dybde af 4 til 5 Fod og omtrent ligedan er Grundens Beliggenhed i de Dele af St. Pederstræde og Vestergade, soin ligge op imod Nørregade. I den østlige Deel af Studiestræde kan Opfyldningen anslaaes omtrent til 3 å 4 Fod. Fra Studiestræde maa Jordsmonnet derfor i ældre Tider have havt Fald saavel imod Nord som imod Syd og Vest, og det er ogsaa bekjendt, at der dengang løb et naturligt Vandløb fra Hjørnet af Nørregade og Skiden- strædet ned til det føromtalte AaLwb fra St. Jørgens Søe, krydsende Larsleistræde, Teglgaardstræde og den nedre Deel af St. Pederstræde; hvilket Vandløb senere blev videre ud- gravet, da Byen blev omgivet med Mure, eller Egeplanker og forsynet med Skandser. I den vestlige Deel af St. Peder- strædet er Grunden endnu saa muddret og fugtig, at man