Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

107 — meterforsøg. Torricelli var Galilæi’s Discipel, og sidst- nævnte havde forberedt Gennembrudet ved at gøre op- mærksom paa den Iagttagelse, som Pumpemagere havde gjort, at Vandet i en Sugepumpe kun kan stige til en vis Højde; bliver 33 Fod overskredet, vil Vandet ikke længer følge med Stempelet. At Vandet overhovedet steg, havde den aristoteliske Fysik forklaret ved Naturens Afsky el- ler Skræk for tomme Rum; en mystisk Kraft trak Van- det i Vejret mod Tyngden. Galilæi kom nu til Erkendelse af, at der var Grænser for horror vacui. Naar det først var fastslaaet, saa var, om jeg saa maa sige, Duften taget af den gamle Forklaring. Torricelli fik den gode Idé at prøve Grænsen for horror vacui ved Kviksølv; han fandt for saa vidt god Mening i Forklaringen, som horror vacui kunde i et givet Rør løfte samme Vægtmængde Kviksølv som Vand. Men ved sine Iagttagelser af Kviksølvet i Barome- terrøret fandt han, at Højden ikke altid) var den samme; og det faldt ham for Brystet, at Naturen skulde være saa lunefuld i sin Afsky for Tomrummet. Paa den Maade har man i hvert Fald forklaret, at han kom til det Re- sultat, at det maatte være et Tryk fra Luften paa den ydre Kviksølvoverflade, som holdt Trykket af Kviksølvhøjden i Røret i Ligevægt; i Atmosfæren fandt man saa mange variable Forhold, at det ikke kunde undre, at ogsaa dens Tryk, naar den nu engang øvede et saadant, varierede. Torricelli har ikke selv offentliggjort noget om sit berømte Forsøg. Han beskrev det i et Brev fra 1644 til Kardinal Ricci, der var korresponderende Medlem af Academia del Cimento i Florens. I Brevet, som findes gen- givet paa Fransk i »Oeuvres de Pascal«, Bd. 2, S. 13, skri- ver Torricelli: »Vi lever nedsænkede paa Bunden af et Hav af Luft (air élémentaire), og vi vedi fra Forsøg, hvis Resultat ikke kan betvivles, at Luften har Vægt; vi ved endogsaa, at denne Luft, som er tættest (le plus grossier) i Nærheden af Jordens Overflade, vejer omtrent 1/400 af Vandet. Nu har Iagttagere af Tusmørket fundet, at den dampfyldte og synlige Luft kan iagttages i 50—54 Mils Højde, hvad jeg dog tror er overdrevet, fordi jeg kan bevise, at Tomrummet da maatte gøre betydelig større Modstand (mod at dannes), end det virkelig gør. Disse Iagttagere har gansks vist den Udivej at kunne sige, at den Vægt, hvorom ■ Galilæi taler, gælder den laveste Luft- region, hvor Mennesker og Dyr lever, men at Luften paa Toppen af de høje Bjærge begynder at blive meget ren og vejer meget mindre end 1lioo af Vandets Vægt« Torricelli er aabenbart nærmest tilbøjelig til at an- tage, at Luftens Vægtfylde er omtrent ens i alle Højder, og i saa Fald maatte Atmosfærens Højde være mange Gange mindre end den, Tusmørkeiagttagelserne havde ført til, især da han regnede med en Luftvægtfylde, der var 2 Gange større end den virkelige. Men har forudsætter dog, som man ser, Muligheden af en med Højden aftagende Vægtfylde. Man bør mærke sig, at Torricelli i denne Forbin- delse taler om Luftens Renhed! de større Højder i For- bindelse med Vægtfylden. Det fremgaar af Udtalelser hos Pascal, at lærde af dén gamle Skole vilde benægte, at Luf- ten selv havde Vægt; det, der gav den en tilsyneladende Vægt, var Dampe, Taage, Støv og anden Forurening. Det er interessant at følge, hvorledes Forestillingerne om Luftens Egenskaber efterhaanden har klaret sig i et saa godt Hoved som PascaTs. Denne, der levede fra 1623 —1662, har meddelt Resultaterne af sine Undersøgelser i tre mindre Skrifter: »Expériences nouvelles touchant le vide « 1647, »Récit de la grande expérience de l’équilibre des liqueurs« 1648 og »Traité de l’équilibre des liqueurs et de la pesanteur de la masse de l’air«, formentlig fra 1654. Pascal havde paa anden Haand faaet Oplysning om Torri- celli's Forsøg, men uden at have erfaret Navnet paa Op- havsmanden; han taler i sit første Skrift stadig om det italienske Forsøg uden at nævne Torricelli’s Navn; men han værger sig udtrykkeligt mod Mistanken om at ville tillægge sig selv Æren for Forsøget. Han gentager For- søget og finder Resullatet fuldkomment bekræftet. I sit første Skrift gaar han endnu udi fra den begrænsede hor- ror vacui som Aarsag til, at Kviksølvet holdes oppe i Røret. Det, han her ved en Mængde varierede Forsøg stræber at godtgøre, er Eksistensen af det absolut tomme Rum; det er med megen. Ilterhed, han ytrer sig mod de »Filosoffer«, der vil paastaa, at der i det tilsyneladende tomme Rum skulde findes enten Damp fra Kviksølvet eller Luft, der er bleven tilbage mellem Glas og Kviksølv eller sidder i Glassets Porer, eller endelig, at der skulde være et Stof til Stede, som kun eksisterede i Filosoffernes egen Indbildning. Man ser heraf, at Pascal er gaaet for vidt i Slutningerne fra sine Forsøg, hvad Ikketilstedevæ- relsen af Kviksølvdamp og Luft angaar. Disse Forsøg be- stod foruden i Kviksølvfonsøgene i Forsøg med Vand el- ler med Rødvim, for at have en let synlig Vædske, i Ba- rometerrør og Hæverter af mægtige Dimensioner; des- værre faar man ikke at vide, hvorledes han har mani- puleret med disse Glasrør paa henved 50 Fods Højde; hans Skrift er et kort Resumé, idet et større Skrift, som bebudes, ikke blev skrevet. Et af hans Forsøg skal jeg omtale: Han dannede et 15 Fod langt, ved den ene Ende lilsmeltet Glasrør, der med Mundingen opad blev fyldt med Vand; i Røret blev der stukket et omtrent 15 Fod langt, helt af Vand gennemtrukket Stykke Reb, hvortil der foroven var knyttet en Traad, som naaede ud over Rørmundingen. Dette Rør blev, efter at der var lukket for dets Munding, vendt om og sat ned i en Skaal med Kviksølv; der skete foreløbig intet, da Røret kun havde halv Vandbaromelerhøjde; men naar han nu trak i Traa- den, kunde Rebet hales ud af Røret. Pascal fandt da, at Kviksølvet steg i Røret, men fra et vist Punkt at regne dannede det ventede tomme Rum sig foroven, og det blev fundet, at den sædvanlige Barometerhøjde fremgik som Summen af Kviksølvhøjden og 1/14 af Højden af det til- bageværende Vand. Saa vidt var Pascal kommen i 1647; hans Opgave var dengang, som før nævnt, at godtgøre Muligheden af et tomt Rum, men han holder sig endnu til den gamle til- vante Forklaring ved en, om end begrænset, horror vacui. Forklaringen har dog ikke tilfredsstillet ham; muligvis har han ogsaa hørt om Torricelli’s Antagelse af et Luft- tryk; han er i hvert Fald kommen til en Formodning om, at et saadant maa eksistere, og han drager den nødven- dige Følgeslutning, at, hvis Trykket er der, maa det af- lage opad. Saa er det i 1648, at han ved sin Svoger Perler's Hjælp faar udført sit »store Forsøg« paa det 3000 Fod høje Bjærg Puy de Dôme ved Clermont, ved hvilket det blev paavist, at Lufttrykket aftager opad i Atmosfæren. Pascal kalder Forsøget »la grande expérience de l’équi- libre des liqueurs«, fordi det, som han udtrykker sig, er »det mest overbevisende Forsøg, der kan udføres over