Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

oc I Fluiders Ligevægt, idet det paaviser Ligevægten mellem | Luft og Kviksølv, mellem det letteste og det tungeste af | alle kendte Fluider.« Robert Boyle (1627—1691), Pascal’s lidt yngre sam- tidige, var en rig, engelsk Adelsmand1, der anvendte sin Tid og sine Midler til omfattende fysiske Forsøg, særlig over Luftarternes Egenskaber. Han kendte Otto von Guericke’s Arbejder og lod derefter udføre en af ham selv forbedret Luftpumpe, hvormed han udførte en Mængde dengang nye, nu velkendte Forsøg over Lufttrykket. Han kendte ogsaa Pascal’s Barometerforsøg paa Puy de Dôme. Ved Siden af sin Interesse for Naturvidenskab var han stærkt religiøst optaget; hans i 6 tykke Kvartbind i 1744 udgivne Skrifter omfaller Fysik, Kemi, Fysiologi, Fi- losofi og Teologi. I Modsætning til Pascal’s kortfattede og klare Fremstilling skrev Boyle meget omstændeligt og i et noget tungt Sprog om sine Arbejder og sine Teorier. Han bekæmper ivrigt horror vacui. Over for Spørgsmaalet om det tomme Rum, som optog Pascal saa stærkt, erklærer Boyle, at han hverken er »Vacuist« eller »Pienist«, Navne, som udtrykker den Partistlilling, der var til Stede blandt Datidens Videnskabs,mænd. Han hæv- der sin Opfattelse af Luftens Forhold og meddeler Resul- taterne af sine mangfoldige Forsøg dels i en lang Afhand- ling i Form af et Brev, dateret 1659, til en Nevø, Lord Dungarvan, dels i Polemikker mod Franciscus Linus, der var Professor i Bryssel. Linus vilde hævde, at Kviksølvet i Barometerrøret hængte i usynlige Traade fast i det øver- ste af Glasset; han mente selv at have følt disse Traade ved at gøre Torricelli’s Forsøg saaledes, at han holdt den øver- ste Ende af Røret lukket med en Finger i Stedet for at have det tilsmeltet; ogsaa mod Filosoffen Thomas Hobbes, der havde skrevet en Afhandling: Dialogus physicus de natura aëris, polemiserer Boyle. Det, som Boyle vil hævde, er, at Luften øver Tryk, han kalder diet Fjederkraft, spring, og at den har Vægt. I sin Polemik mod Linus, offentliggjort 1662, foranledige« Boyle lil at udføre de senere berømte Forsøg, der førte til Boyle-Mariottes Lov, til Loven om Afhængigheden mel- lem Luftens Rumfang og Tryk. Det første Forsøg udførtes ganske, som man gør det nu om Dage ved Undervisnin- gen, idet han sammenpressede Luften i den korte, for- oven lukkede Gren af et ombøjet Rør, i hvis lange, aabne Gren der hældles Kviksølv; han førte Trykket op til 4 Atmosfærer, og det viste sig, med den Nøjagtighed, som kunde ventes, at Luftens Rumfang blev formindsket til 1/4. Han gjorde her et Tilløb til ogsaa at undersøge Tempera- turens Indflydelse paa Lufttrykket, idet han først afkø- lede det til' formindskede Luftrum med en Klud, væ- det i koldt Vand, og derefter opvarmede det ved Flam- men fra et Lys saa stærk!, som han turde uden at risikere, at det sprang. I sidste Tilfælde fandt han en utvivlsom Bevægelse nedad af Kviksølvet; det slåar ham, at Var- men er i Stand til at overvinde saa stort et Tryk som det fra de fire Barometerhøjder. Forsøget over Trykformindskelsen ved! Luftens Ud- videlse udførte han ved som Kviksølvbøholder at bruge et 6 Fod langt, forneden tilsmeltet Rør; et lige saa langt, ved begge Ender aabent Rør førte han ned i Kvik- sølvet. Da dets Munding stod omtrent en Tomme over Kviksølvoverfladen, lukkede han d«n øverste Munding med Lak; for at faa et Luftrum, der var nøjagtig en Tomme højt, siak han en ophedet Naal gennem Lakdæk- ket og afpassede nu en Tomme Luft ved at løfte eller sænke Røret, hvorefter del lille Hul igen blev smeltet til. Perler medid elte i et Brev af Septbr. 1648 Resultatet af Forsøget til Pascal, som havde instrueret ham omhyg-1 gelig om Fremgangsmaaden. Paa det laveste Sted i Cler- monl opstillede han to Barometerrør og overbeviste sig om, at de viste ens Kviksølvhøjde, 26 Tomimer og 3 Linier; derpaa skilte han det ene af dem ad og besteg Bjærget med Røret, Skaalen og Kviksølvet. I en Højde af 3000 j Fod satte han Delene sammen igen, og nu fandt han lili sin Forbavselse og Glæde, at Barometerhøjden kun var 23 Tommer og 2 Linier. Ekspeditionen varede hele Da-1 gen, og for at imødegaa enhver Tvivl blev Forsøget ud-j ført paa forskellige Steder og under højst forskellige Vejr- forhold. Under Nedstigningen blev Forsøget udført i kun 750 Fods Højde, hvor Barometerhøjden fandtes at være 25 Tommer. Efter Tilbagekomsten til Clermont erfor Pe- rler af den Iagttager, som Dagen igennem havde iagl- ' taget det dér efterladte Barometer, at det trods ustadigt ; Vejr havde vist ganske uforandret Højde, som ogsaa vi-1 stes af det, der havde været benyttet paa Bjærget, da det I paa ny blev stillet sammen ved Siden af det første. Efter dette afgørende Forsøg skulde man tro, at in- gen længer kunde tvivle om Lufttrykkets Tilstedværelse; det var ogsaa kun paa Grundlag af fantastiske Hypoteser, det skete. Pascal frigjorde sig nu fuldstændig for Fore- stillingen om Naturens Afsky eller Skræk for det tomme Rum. Men han siger, at han føler et Savn ved at maatte forlade den gamle, saa almindelig antagne Opfattelse. Pascal’s sidste fysiske Skrift: Traité de l’équilibre des liqueurs el de la pesanteur de la masse de l’air« menes at være forfattet i 1654, men det udkom først i 1663, et Aar efter hans Død1; i den sidste halve Snes Aar af sit Liv beskæftigede han sig udelukkende •med religiøse Forhold. I den første Del af det nævnte Arbejde fremsatte han Lo- vene for Vædsketryk; fra den har man de bekendte Pascal’ske Vaser. I sidste Del resumerer han sine Erfa- ringer om Luftens Vægt og Tryk. Han siger dér, at Luf- ten trykker fra alle Sider paa ethvert Legeme, og han for- klarer, hvorfor man sædvanlig ikke mærker dette store Tryk. Han er blevet klar over, at Luften maa have for- skellig Vægtfylde i forskellige Højder, hvad han popula- riserer ved a.t lade Læseren forestille sig en. Ulddiynge af Bjærghøjde; enhver vil forstaa, at den maa være mere sammentrykt forneden end foroven; han har gjort et af- gørende Forsøg over for delte Spørgsmaal, formodentlig alter ved Svogeren i Clermont, idet han har vist, at en halvt oppustet Ballon eller Blære bliver helt udspilet, ved at man stiger 3000 Fod til Vejrs med den. Han anfører en Mængde, nu til Dels fra Lærebøgerne kendte Forhold, hvor Lufttrykket gør sig gældende. Endelig beregner han Atmosfærens Tryk til 8.1018 Pund. Efter at Pascal saaledes havde paavist som noget utvivlsomt, at Luften som ethvert andet Fluidum øvede et Tryk som Følge af sin Vægt, og endvidere, at den i Modsætning til Vædskerne havde en stor Evne til at ud- vides eller sammentrykkes, stod det tilbage at finde den Lov, hvorefter Rumfanget forandres med Trykket. Dette Arbejde blev udført af Englænderen Robert Boyle, 1662, og af Franskmanden Mariotte 1676,