Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I o I Ved at løfte Røret fik han. Luften udvidet og maalte de sammenhørende Værdier af Tryk og Rumfang; han fik Luften udvidet I il at fylde 32 Tommer i Røret; Trykket fandtes da at være l1/4 Tommes Kviksølvhøjde, mens Be- regningen føner til lidt under 1 Tomme. Afvigelsen for- klarer han ved de store Vanskeligheder, som nøjagtige Forsøg af den nævnte Art medfører; Forklaringen har dog sikkert været Haarrørsvirkningen; om Røret oplyser Boyle, at dets Vidde var som i en Svanefjers Pennepose. Del, som faldt Videnskabsmændene af den gamle Skole for Brystet, var, at et saa let og eftergivende Stof, som Luften er, skulde kunne bære en Kviksølvsøjle paa over halvtredje Fods Højde. For at imødegaa denne Op- fattelse griber Boyle til samme Lignelse som Pascal, idet han sammenligner Luften med et andet let Stof, nemlig Ulden; den bestaar af mange' tynde cg bøjelige Haar; hvert af disse kan ligesom en lille Fjeder bøjes eller rulle sig op, men vil ogsaa ligesom en Fjeder stræbe at rette sig ud igen; kryster man en Haandfuld Uld, kan den trykkes sammen, men den vil aller vide sig ud1 og fylde Haanden, eflerhaanden som denne aabnes. Han siger, at en tør i Svamp viser dette iForhold bedre end Ulden, men han foretrækker Sammenligningen med den sidste, fordi den : de Forsøg, der kan føre til Loven, men der maa en anden, ikke er el sammenhængende Legeme, men bestaar af en- mere teoretisk interesseret Mand til, nemlig hans Elev, kelte smaa Dele, »hvad der ogsaa synes at være Tilfældet Bichard 1 otvnley, for at uddrage Loven af hans Tal. Ma- med Luften«. riotte derimod, der var en dygtig Matematiker, begynder Boyle hævder, »at Luften ikke er let (undtagen i Sam- menligning med tungere Ting), men tung«. Han har paa- vist det ved at veje en tør, oppustet, tilsnøret og omsnøret Lammeblære; efter Vejningen stak han Hul i den, og da Luften af den Grund slap ud, viste den sig derved at være bleven omtrent 70 mg lettere. Blæren riunmede omirent 1/3 Liter, og Luften deri har da i Virkeligheden vejet omtrent 400 mg, altsaa det seksdobbelte af, hvad Boyle fandt. Derfor har han dog ikke vejet galt; For- søget var jo saa simpelt og ihan en saa dygtig Eksperi- mentator, at det ikke vel kunde ske; men Boyle har ikke været klar over den Konsekvens af sin egen Opfattelse af Luften som et tungt Fluidum, at Luften maa give ethvert Legeme en vis Opdrift; den tomme og den luftfyldte I Blære vilde have vejet lige meget, hvis der havde været | Atmosfæretryk i den; nu har der været omtr. x/6 Atmosfæ- j res Overtryk i Blæren, og det har givet den Vægtforskel I paa 70 mg, som Boyle fandt. Han refererer, hvad han har [ erfaret, at Otto von Guericke (havde fundet, at en Glasbal- lon paa 30 »Maal« (measuies) blev l3/10 Unse eller omtrent 36 Gram lettere ved at pumpes tom. Hvis el magdeburgsk »Maal« kan. antages at have været omtrent 1 Liter ligesom vor Pot, passer Guerickes Vejning meget godt med Virke- ligheden. Edmé Mariotte (1620^—1684) var Præst i Dijon, men ved Siden af en ivrig Naturforsker og en fin Iagttager; i 1666 blev han Medlem af Pariser-Akademiet. Hans Ar- bejder omfattede Stødet, Farvernes Natur, paa hvilket Omraade han uden Held opponerede mod Neivton’s Op- fattelse, optiske Forhold' i Atmosfæren, Øjet, i hvilket han opdagede den blinde Plet, og endelig Trykfonholdene i Vædsker og Luftarter. I 1676 udkom ihans Afhandling: j »Discours de la nature de l’air«. Endnu saa sent som da; for at overbevise sig herom, sænker et Barometer ned i Vand; det vil da vise sig, at Kviksølvet i Barometeret sti- ger 1 Tomme, hver Gang det sænkes 14 Tommer dybere ned i Vandet. Ingen vil tvivle om, at det skyldes Vandets Tryk, og en Analogislutning fører da til, at Kviksølvets Højde, naar Barometeret staar i Luften, maa skyldes Luf- tens Tryk. Luftens anden Hovedegenskab, næst efter den, at den har Vægt, er dens Evne til i høj Grad at kunne sammen- presses og udvide sig, men saaledes, at den i alle Tilfælde beholder sin Fjederkraft, »une vertu de ressort«; han til- føjer, at de fleste andre Fjedre slappes, men noget saa- dant mærkes ikke hos Luften; han har hørt om en Vind- bøsse, der i mere end 1 Aar havde holdt sin Ladning usvækket. Om Varmens Indflydelse paa Luften bemærker han kun, al den lel udvides ved Opvarmning. Over for Spørgsmaalet om Loven for Sammenhængen mellem Luflens Rumfang og Tryk kommer Modsætningen mellem Arbejdsmaaderne hos to saa forskelligt anlagte Vi- denskabsmænd som Boyle og Mariotte frem. Som den en- sidige og dygtige Eksperimentator ihan var, udfører Boyle med at stille sig del Spørgsmaal, om Luften mulig skulde sammentrykkes proportionalt med det Tryk, som virker paa den, og han finder da den formodede Lov bekræftet ved sine Forsøg; han har sikkert ikke kendt Boyle’s Re- sultater fra 16&2. Ved Sammentrykning af Luften bar han sig ad ganske som Boyle og gik ligesom denne til 4 Allmosfærer. Ved Tryk mindre end 1 Atmosfære brugte han, ligesom vi nu gør det ved Undervisningen, det kun delvis med Kviksølv fyldte Barometerrør, som, efter at vær« lukkel med en Finger, vendes om og sættes ned i en Skaal med Kviksølv. Han var saa tilfreds med Resultatet af sine Forsøg, at han ansaa det for en sikker Naturlov, at Luftens Rumfang staar i omvendt Forhold til Trykket. Som bekendt holdt denne Opfattelse sig langt ned i Ti- den. Resultatet af et Forsøg, han udførte, vakte hans For- bavselse. Han lakkede et ved begge Ender aabent, om- trent 30 Parisertommer langl Rør lufttæt ind i Halsen paa en stor Flaske, der indeholdt Kviksølv med Luft over; Rørels nederste Ende dyppede i Kviksølvet, som stod lige højt i Rør og Flaske. Dette Apparat satte han ind under en Luftpunipeklokke, og nu saa han, at Kviksølvel steg omtrent til Barometerhøjde i Røret, naar Luften blev pumpet ud af Klokken. Det, som forbavsede ham, var, at den i Flasken afspærrede Luft nu kunde øve samme Tryk som før, da den var »i Forbindelse med sin Vægt«; med de sidste Ord1 maa menes, at Luften i Fla- sken ved at være i Forbindelse med Atmosfæren blev sam- mentrykt ved Atmosfærens Vægt og derfor ogsaa maatte give samme Tryk. Man ser, hvorledes Forhold, som vi nu betragter som Selvfølgeligheder, dengang endnu langtfra stod klart selv for dem, der vidst« bedst Besked. At Luften uden Grænse kan udvides og trykkes sam- men, finder Mariotte meget vanskeligt at forslaa; han an- findes det nødvendigt at hævde, at Luften har Vægt, og at ! ser denne Egenskab for ufattelig for den menneskelige den af den Grund maa øve Tryk; han anbefaler, al man, Tanke; det er noget, som »l’ésprit humain ne peut bien