Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

110 concevoir«. Det er morsomt at se, hvor nær han i sine Betragtninger herover er ved at komme ind ipaa Nutidens kinetiske Luftteori, som forklarer Lufttrykket ved Stødene fra de af hverandre uafhængige, frit farende Luftmole- culer. Han udtrykker sig omtrent saaledes: »Der er nogle, som antager, at der ved et Legemes Udvidelse ikke sker andet end, at dets Dele skiller sig ud fra hverandre; saa- ledes siger de, at det Vand, hvormed man fortynder Vin, glider ind mellem Vinens Partikler og derved skiller disse fra hverandre. Paa samme Maade, siger de, udvider sig en Haandfuld Aske, som man kaster ud i Luften i et Væ- relse; og der gives ingen anden Slags Udvidelse i Natu- ren«. Hertil bemærker Mariotte: »En Udvidelse af den Art er ganske vist grumme nem at forstaa, men den vil ikke kunne gøre nogen syn- derlig Virkning udadtil, mens dog Virkningen af Lufts ' Udvidelse og Krudts Eksplosion kan være meget voldsom, en Virkning, som man ikke vel kan forklare ved, at De- lene simpelt hen skiller sig ud fra hverandre, hvilken Be-1 vægelse man end vil tillægge disse Dele.« Mariotte indser, al hvis denne Opfattelse af Luften j som bestaaende af frit farende, af hverandre uafhængige i Partikler skal holde Stik, maa Lufttrykket forklares ved disse Partiklers Stød mod de begrænsende Vægge, men det faar han ikke til at stemme <med en Beregning, han ■ under den Forudsætning udfører over den Sprængvirk- ning, som en given Krudtmængde kan udrette ved at brin- : ges til Eksplosion under en Hvælving. Han tænker sig 10 Pund Krudt ophængt i Rummet i j 20 smaa Poser; Hvælvingen antages bygget af 54 Sten, I hver paa 500 Pund; efter hans Erfaringer skal da nogle af disse Sten kunne løftes indtil 20 Fod ved Eksplo- sionen. For al kunne bedømme, hvorvidt denne Virk- ning kan forklares ved Stødet af Krudtpar l ilderne, maa han have et Skøn om disses Hastighed; det ! faar han ud fra en anden ham bekendt Erfaring, nemlig at det samme Krudt kan slynge en Kanonkugle op i 3000 j Fods Højde; heraf drager han den, ganske vist i vore Øjne noget naive Slutning, at Krudlgassens Partikler vedi Udskydningen har haft samme Hastighed som Kuglen, d. v. s. omtrent 140 Meter i Sekundet. Endvidere regner han I ud, at hver iSten kun vil blive ramt af 1llao af de 10 Pund Krudt, d. v. s. af en Masse, der kun er 1/8000 af Stenens, og [ det bliver naturligvis til næsten ingenting. Med1 delle Resultat inaatte Mariotte forkaste den op- dukkende kinetiske Luftiteori. Men hans Resultat er na- turligvis ganske fejlagtigt. 1) regner han med en Mole- culehastighed, som er 10—20 Gange for lille, 2) er hans Forudsætning, at hver -Sten i Hvælvingen kun faar med ! de Dele af Krudtgassen at gøre, som geometrisk set rettes ! imod den, fejl, idet Reaktionen fra de Dele af Bygningen, som ikke giver efter, i høj Grad bidrager til at løfte Ste-1 nen' i Hvælvingen. Man behøver i saa Henseende kun at I tænke paa, hvordan det vilde gaa med Udskydningen af en Kanonkugle, hvis Kanonens Bundslykke ikke sad fast. Mariotte bruger ogsaa Sammenligningen med Uld for I at anskueliggøre Luftens Forhold. Han. siger, at Luften ved sin Udbredelse »udfolder sine Spiraler, hvoraf den ene støtter mod den anden«; han sammenligner altsaa Luftmoleculerne med Spiralfjedre, der tvinges til at rulle sig sammen, naar Luften sammentrykkes, og som vikler sig op, naar den faar Lov til at udvide sig. Under Omta- len af Varmens Indflydelse paa Luften opponerer han mod dem, der lærer, at der tilføres et Legeme et Varme- stof, »quelques ésprits ignées«, naar Legemet opvarmes, idet han henviser til, at et Legeme kan opvarmes ved Hammerslag, eller at et Vognhjul kan gaa i Brand ved at løbe for hurtigt; det var en Opfattelse, som først slog igen- nem mere end hundrede Aar senere. Forud for disse Arbejder af Boyle og Mariotte, som førte til Opdagelsen af den atmosfæriske Lufts allervig- tigste Egenskaber, var Otto von Guericke's storslaaede Ar- bejde gaaet. Hans Opfindelse af Luftpumpen og den der- med muliggjorte direkte Paavisning af Lufttrykkets Stør- relse gjorde et mægtigt Indtryk paa Samtiden, og Luft- pumpen blev et Redskab af største Betydning for Viden- skabsmandenes Arbejde. Otto von Guericke levede fra 1602 til 1686. Luftpumpen menes at være opfunden om- kring 1650. I 1657 beskrev Kaspar Schott de vigtigste af Guericke’s Forsøg, men dennes eget Værk udkom først i 1676. Hans Deltagelse i det offentlige Liv og de urolige Forhold i Tyskland gjorde, at han kun indirekte bidrog bil Datidens Kendskab til Luftens Love, men dette in- direkte Bidrag var dog af meget stor Betydning. Som ovenfor omtalt, foretog han en virkelig Vejning af Luft, og han har ogsaa været klar over Opdriften i Luften. Naar man nu i vort Aarhundred'e spørger om Grund- loven for Luftarterne, saa er 1. Paragraf fremdeles Ma- riotte's Lov; men der er kommen en Paragraf 2 til i det 19. Aarfiundrede, nemlig Gay Lussac’s Lov, som siger, at alle Luftarter udvider sig lige meget, 7273 af Rumfanget ved 0° for hver Grads Opvarmning. Denne Lov kunde man ikke finde i del 17. Aarhundrede, først og fremmest fordi Termometrien da endnu kun var lidet udviklet Det første Skridt mod denne Lov blev i Slutningen af Aar- hundredet taget af Ole Rømer ved, at han lagde Grunden for al rationel Temperaturmaaling, idet han grundede Termometerets Inddeling paa Vandets Frysepunkt og Kogepunkt. Det er værd at lægge Mærke til, al af de tre Fore- gangsmænd Pascal, Boyle og Mariotte var den første en fremragende religiøs Tænker, den anden en ivrig Forkæm- per for den anglikanske Kirke, og den sidste var Præst; har man med mere eller mindre Grund foreholdt Kirkens Mænd, at de i Middelalderen holdt Naturvidenskaben nede, saa kan denne Anklage ikke rettes mod dem for det 17. Aarliundredes Vedkommende.