Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

111 Meddelelse XIV. Nye Ensrettere og periodiske Afbrydere. Af Jul. Hartmann. Den efterfølgende Artikel udgør en kort Oversigt over Ind- holdet af en Afhandling, der af Den polytekniske Læreanstalts Larerraad efter Indstilling af Censorerne A. K. Aubeck og P. O. Pedersen er bleven antagen til at forsvares for den tekniske Dok- torgrad. Forsvaret finder Sted d. 10. April Kl. 2 i Læreanstaltens Festsal. Ved Titlen ovenfor sigtes der til en Række Sy- stemer, der alle har et meget simpelt Grund- -eller Elementarsystem fælles. Dette bestaar af »e n Kvægsølvstraale, der passerer et Mag- netfelt med Kraftlinier vinkelrette p a a Straalen for derefter at ramme en passende udformet Elektrode«. Det her antydede System synes at kunne finde ikke faa elek- trotekniske Anvendelser; men de vigt'gste af disse vil vistnok altid blive dem, der skal belyses i det føl- gende. Idet jeg skrider til Offentliggørelsen af mine Undersøgelser over Elementarsystemet og dets oven- for antydede Anvendelser, ønsker jeg, for at undgaa Misforstaaelse, straks til en Begyndelse at gøre Rede for Systemets Historie. Det var i Foraaret 1907, at jeg fik den Tanke at anvende Kvægsølvstraalen, der passerer et Magnetfelt, som Element i en automatisk periodisk Afbryder. Endnu samme Aar indsaa jeg, j at Grundsystemet i denne Afbryder frembød lovende Muligheder som Element i en Række andre elektro- tekniske Apparater, og jeg besluttede systematisk at gennemarbejde det nyaabnede Felt. Jeg har god .Grund til at tro, at jeg er den første, der har anvendt Elementarsystemet og erkendt dets mangesid’ge An- vendelighed, men Prioriteten paa Systemet i dets Al- mindelighed tilhører dog ikke mig. Thi i Juni 1909 gjorde Englænderen Hotugrave-Graham Krav gælden- de om et britisk Patent paa Grundsystemet og fik sit Krav godkendt i Juni 19101). Det paagældende Pa- tentskrift antyder de forskellige Anvendelser; men Hotvgrave-Graham har i ethvert Fald for Ensretternes Vedkommende miisforstaaet Systemets Virkemaade og det til den Grad, at man sikkert maa sige, at efter Howgrave-Grahams Anvisning ikan der ikke bygges nogen Ensretter. I Modsætning hertil vil man, haaber jeg, finde, ' at de Forsøg, for hvilke der er gjort Rede i den oven- for antydede Afhandling, har stillet Konstruktionen af Ensrettersystemerne (og tillige af Afbrydersyste- nierne) paa et i alt væsentligt rationelt Grundlag saa- | ledes, at de nye Systemer nu kan projekteres med en ----------- x) Britisk Patent Nr 14833, 1909 lignende Grad af Sikkerhed som Elektroteknikens øvrige Systemer. Delte er da Resultatet af mit Ar- bejde og netop det Resultat, som jeg i sin Tid satte som Maal for Arbejdet. Efter denne Redegørelse skal jeg gaa'over til at give en foreløbig Beskrivelse af de Systemer, som Afhandlingen selv detailleret skal belyse. Jeg vil her- ved søge at fremdrage de mest karakteristiske Træk ved Systemerne og dertil sammenstille disse med hid- til kendte Apparater af samme Art. Den Tanke, der laa til Grund for den oprindelige Afbryder, var følgende. Naar man gennem Straalen i det ovenfor antydede Elementarsy.stem sender en pludselig eller jævnt opvoksende Strøm, maa der som Følge af Vekselvirkningen mellem Strøm og Felt paa Straalen danne sig en Bugt, der føres med af Straalen samtidig med, at den vokser i Højde. Anbringes nu til Siden for Straalen en Plade i en saadan Stilling, at Bugten maa løbe imod denne Plade, saa vil Straalen brydes i det Øjeblik, Bugten er naaet frem til Hin- dringen. Hermed er ogsaa Strømmen brudt, og de Kvægsølvdele, der herefter presses ud af Straalehullet, vil danne en ny uafbøjet Straale med »fri Front«. Denne vil efter nogen Tids Forløb naa frem til Elek- troden og derved atter slutte Strømmen. En ny Bugt vil danne s g, som vil løbe imod Af'rbyderpladen. Straalen og Strømmen vil paany brydes, og hele Spil- let vil gentage sig forfra. Forsøg viste snart, at Af- bryderen virkede som tænkt. Noget senere viste det sig, at Afbryderpladen paa en Maade var overflødig, idet Strommen ved tilstrækkelig stærkt Felt var i Stand til ligefrem at rive Straalen over. To Afbryder- typer er altsaa mulige, en med og en uden Afbryder- plade. Den sidste repræsenterer vel nok den simp- leste af alle Kvægsøl vs traa leafbrydere. De nye Afbrydertyper kan bygges for saa smaa Induktorer, det skal være. Særligt egnede er de dog til Drift af større Induktorer (med Kondensator) som dem, der benyttes i Røntgeninstallationer og i visse Anlæg for traadløs Telegrafi. De nye Afbrydere op- træder derfor som Konkurrenter til de under Navnet Motorafbrydere kendte Systemer, og særlig da til de af Tesla1), Boas2), Dessauer3) og andre kon- struerede Former, de saakaldte Turbineafbry- ’) N. Tesla. E. T. Z. 1898, pg. 671. 2) Hans Boas. Technisch wissenschaftliche Apparate. (Firmaet H. Boas’ Katalog). Berlin 1907. s) F. Dessauer. Phys. Zs. 10, pg. 673, 1909.