Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

dereogRotaxafbrydere. Sammenlignet med disse Systemer har de nye Afbrydere et væsentligt Fortrin i deres overordentlige konstruktive S:mpel- hed, der navnlig hænger sammen med, at alle rote- rende Dele er bortfaldne eller i hvert Fald ikke kan siges at være nødvendige. I Henseende til Driftsik- kerhed, Reguleringsmuligheder og Økonomi staar de fuldt paa Højde med de bedste hidtil byggede Afbry- dere, og de overgaar maaske disse noget med Hensyn til præcis Gang. I Virkeligheden er den leverede pul- serende Strøm overordentlig regelmæssig, hvilket først og fremmest skyldes, at det ved Uddannelse af et særligt straaledannende Element er lykkedes at frem- stille en Straale af en yderst veldefineret og konstant Hastighed. Efter denne korte Redegørelse for Afbrydersyste- merne gaar vi over til at betragte den anden af de ovenfor antydede Grupper af Apparater, Ensretterne for Vekselstrøm. Til Forstaaelse af den Opgave, disse Systemer skal løse, vil det være formaalstjenligt at sige et Par Ord om Ensretterproblemet i det hele taget og om de Løsninger, der hidtil har foreligget af dette Problem. En fuldstændig Ensretning af en simpel Vekselstrøm kræver et Element — Ensretterelementet, — der er i Stand til at slutte en Ledning netop i det Øjeblik, den ene Halvperiode begynder, og atter af- bryde den i -det Øjeblik, den hører op, eller mere almindeligt indrettet saaledes, at det lader Halvperio- derne af det ene Fortegn passere, medens det forhin- drer Halvperioderne af det modsatte Fortegn deri. Med et enkelt Element af denne Art udskyder man altsaa af en Vekselstrømskreds hveranden Halv- periode og opnaar derved en pulserende, afbrudt Strøm bestaaende af de øvrige Halvperioder. Ved Kombination af to Elementer eller ved at benytte to sammenbyggede Enkeltelementer — et Dobbeltele- ment — kan man faa en Strøm, der beståar af begge Halvperioder lagt til samme Side, altsaa en ubrudt pulserende Strøm. En Strøm af samme Art kan paa en teknisk set mere fuldkommen Maade opnaas ved fire Enkeltelementer eller to Dobbeltelementer. Den ubrudte pulserende Strøm kan man endelig udjævne ved Hjælp af en passende Drosselspole og saaledes fremstille en Strøm, der nærmer sig saa meget, det skal være, til en egentlig Jævnstrøm. Ensretning af flerfaset Strøm kan i visse Til- fælde ske ved lige saa mange Enkeltelementer for simpel Vekselstrøm, som Strømmen har Faser. I andre Tilfælde kræves et sammensat Ensretter- element, indrettet saaledes, at det indskyder hver 112 — ( af Strømmens n Faser i af Perioden og indskyder den paa et saadant Sted — eller saadaiine Steder — af Perioden, at den resulterende ensrettede Strøm bli- ver saa stærk som mulig. Af Ensretterelementer har man nu i Tidens Løb udtænkt eller udfundet ikke helt faa. Man kan skelne mellem to Typer: det mekaniske Ensretter- element og V e n ti le 1 e m-ente t. Det første er simpelthen en Strømslutter, der paa en eller anden Maade bringes til at lukke og aabne Strømkredsen henholdsvis ved Begyndelsen og Afslutningen af hver- anden Halvperiode. Ventilelementet derimod virker paa den Maade, at det lægger den ene Strømretning en saa stor Hindring i Vejen, at den helt eller delvis undertrykkes, medens det ikke yder nogen abnormt stor Modstand mod den anden Strømretning. Af den første Type er der her kun Grund til at nævne den roterende af en Synkronmotor drev- ne Kommutator, hvis praktiske Udførelsesfor- mer vil være almindelig bekendt. Man kan med Benyttelse af dette Element bygge Ensrettere for Ef- fekter paa nogle Kilowatt1). Ved større Effekter svig- ter Principet af en Grund, der nedenfor skal an- tydes. Ensrettere for meget store Effekter er først bleven muliggjort ved Cooper Heivitts K v æ g sølv- li u e v e n t i l2). Som Navnet antyder, bestaar denne Ventil af en Art Kvægsølvbuelampe, der »bræn- der« i højt Vakuum (Trykket under 0,01 mm Hg). Buen dannes mellem en Kvægsølv- og en Jærnelék- trode, og Ventilen tillader kun Strømmen at passere, naar Kvægsølvet er Kathode. Ventilvirkningen er utvivlsomt betinget af, at Strømmen i Hovedsagen er en Elektronstrøm, og at Elektronerne i det væsentlige kun kan produceres af Kvægsølvelektroden. Den praktiske Udformning af Kvægsølvbueensrelterne skyldes især General Electric Co. (G. E. C.) i Forbin- delse med Allgemeine Elektrizitätsgesellschaft (A. E. G.)1', saint Béla Schäfer4) i Forbindelse med et pri- vat Selskab. Der er, som det synes, hidtil bygget Kvægsølvbueensrettere for Effekter op til 1000 kW. ved Spændinger op til et Par Tusinde Volt og der- over og ved Frekvenser omkring 50. Driftsikker- heden skal herved være særdeles tilfredsstillende, og Virkningsgraden ved højere Driftspændinger meget betydelig, for Eks. 95 pCt. Se f. Eks. E. T. Z. 1912, pg. 56. 5) Se E. T. Z. 1903, pg. 87 og 187. 6) K. Norden. E. T. Z. 1913, pg. 1479. El. World 62, pg. 548, 1913. Béla Schäfer. E. T. Z. 1911, pg. 2. 1912, pg. 1164. 1917, pg. 89 og 107.