Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

1 19 Til Maaling af større Spændinger kan man slutte den ubekendte Spænding lil Naalen og forbinde Kvadrantpar- rene til to Hjælpespændinger af Størrelsesordenen 1 à 2 Volt. En til Benyttelse sammen med et Kvadrantelektro- < meler egnet Transformator har to Sæt sekundære Vik- linger, eet Sæt til Hjælpespændinger paa ca. 200 Voll og । el andet Sæl til Hjælpespændinger paa ca. 1 Volt. De sidste er ordnede saaledes, at et Punkt, hvis Potential ligger midt imellem Endepunkternes, er tilgængeligt. Den ubekendte Spænding forbindes da til dette Midtpunkt og til Naalen. Opstillingen bliver som vist paa Fig. 5. el Ampéremeler og et Wattmeler eller i det hele den Be- lastning, ved hvilken Transformatorerne skal sammen- lignes. Et Stykke af de to Strømkredse er fælles. Man indskyder nu efterhaanden et komplekst Ampéremeler : Si s Si Fig. 6. de tre tegnede Stillinger og maaler J,, J2 og med en n Gange større Følsomhed Jj—J2. Antag f. Eks., at Resul- talerne bliver som vist paa Fig. 7. Denne Opstilling har den Ulempe, at Nulsiillingen er nogei afhængig af Størrelsen af den maalte Spænding E. Man kan da indrette en dobbeltpolet Skifter, der enlen slutter Kvadrantparrene til Hjælpespænding xx eller til Hjælpespænding yy eller lil Midtpunktet, i hvilket sidste Tilfælde man faar Aflæsningen a0. Fordelen ved det statiske Instrument er væsentlig den, al del ikke bruger nogen Strøm. Anvendelser. Jeg har navnlig anvendt den statiske Metode til Un- dersøgelse af Felterne i Vekselstrømsmaalere (se »Inge- niøren« Nr. 35, 1916, »Elektroteknikeren« Hæfte 9, 1916). I'il Maaling af felterne i Luftrummet benyttede jeg en ganske lille Prøvespole med 200 Vindinger 0,1 mm Traad. I il Maaling af Feltet paa forskellige Steder af Jærnet blev der lagt nogle faa Vindinger paa det vedkommende Sted. Den slatiske Melode egner sig ogsaa udmærket lil al bestemme Størrelsen og Fasen af Strøm og Spænding i en Maalers Strømkredse og dermed ogsaa Effektforbruget. Man maa da sætte en induktionsfri Modstand i Serie med den vedkommende Spole og dels maale Spændingsfaldet over Modstanden, dels Spændingsfaldet over Spolen. Undersøgelse af Strøm- og Spændings- transformatorer. Endvidere har jeg benyttet den komplekse Sirøm- og Spændingsmaaling ved en ny Metode til Undersøgelse af Strøm- og Spændingstransformatorar, idet jeg dels maa- ler de enkelle Strømme og Spændinger og dels deres Dif- ferens. Til Sammenligning af lo omtrent ens Strømtransfor- matorer er Opstillingen vist i Fig. 6. Man sender een og samme Sirøm gennem de to Transformatorers primære Side. De sekundære Beviklinger er hver for sig sluttede gennem en ydre Kreds, i hvilken man kan indføje f. Elts. Fig- 7. Man kunde da synes, at de lo første Maalinger var tilstrækkelige; men i Virkeligheden er Fejlene i Trans- formatorerne som Regel ikke meget større end Fejlene ved de enkelte Maalinger. Fordelen ved Metoden ligger da netop i, at man ved en særlig Maaling med større Føl- somhed maaler Differensen. Gaar man derefter ud fra f. Eks. J2 og beregner Jj som J2 + A (geometrisk), vil baade Forholdet mellem og Faseforskydningen mel- lem de to Strømme blive bestemt med stor Nøjagtighed. Som komplekst Ampéremeler kan man f. Eks. til Maaling af J, og J2 benytte Wattmetre til 5 Amp. og lil Maaling af A et Wattmeter til 0,5 Amp. og have alle tre Wattmelre indskudt samtidig. Deres Spændingsspoler skal efterhaanden sluttes lil Hjælpespændingerne p og q. Eig. 8.