ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
I Til Undersøgelse af en Transformator med Omsæt- ningsforholdet omtrent 1/1 kan man benytte den paa Fig. 8 viste Opstilling til at maale den primære og den sekun- dære Strøm og deres Differens. Omsætningsforhold kan man benytte den ved Fig. 11 visle Metode. De to Modstande, R, og R2, som ses paa Figu- ren, er dannet af Manganinblik ligesom Ampéremeter- shunter, idet dog Blikket om nødvendigt er spaltet i smalle Fig. 11. Til Sammenligning af lo omtrent ens Spændings- transformatorer kan man anvende en ganske lignende Opstilling (Fig. 9). Med komplekst Voltmeter maaler man dels Spændingerne ab og cd, dels med større Føl- somhed deres Differens bd. Ved Undersøgelse af en enkelt Spændingstransforma- lor benyttes Opstilling Fig. 10. De induktionsfri Modslande Rj R2 deler den høje Spænding saaledes, at Spændingsfaldet over Rj bliver om- trent lig den sekundære Spænding; man maaler nu kom- plekst Spændingsforskellene o—a, o—b og a—b. Hertil egner sig bedst den statiske Metode, til de to Spændinger hver for sig Metoden Fig. 5, lil Differensen Metoden Fig. 4. Nulpunktet af Hjælpetransformatoren bør i alle Til- fælde direkte sluttes til Punkt a, Fig. 10. Ved Strømtransformatorer med et fra 1/1 forskelligt Strimler. De er fint afpassede, saaledes at Spændings- faldene over dem er lige store, naar primær og sekundær Strøm har det nominelt rigtige Forhold. Med det kom- plekse Millivollmeter, Fig. 2, maaler man nu dels Spæn- dingsforskellene 1—2 og 3—2, hvorved bestemmes hen- holdsvis R2J2 og RjJj, og dels med en større Følsomhed Spændingsforskellen 3—1, hvorved bestemmes Differen- sen = RjJj—R2J2. Jeg har ovenfor nævnt de vigtigste Anvendelser, som jeg i Øjeblikket dels har gjort, dels har lænkt mig gjort af den komplekse Maalemetode; men der er næppe Tvivl om, at den vil kunne benyttes med Fordel ogsaa ved mange andre Laboraloriearbejder. Medens man hidtil nok har anvendt Wattmeter med en Hjælpespænding, f. Eks. en i Fase indstillelig Sptvnding fra en asynkron Motor med fin bevægelig Rotor, til Strømmaaling, ligger Forde- len ved den nye Metode i den Simpelhed og Sikkerhed, hvormed Maalingerne kan udføres og Resultaterne be- handles, naar der anvendes to særlige Hjælpespændinger. Ved mine første Anvendelser af Metoden benyttede jeg for øvrigt ikke to paa hinanden vinkelrette Hjælpespæn- dinger, men to Spændinger med 60° Faseforskydning, nemlig Spændingerne 2—1 og 2—3 fra en almindelig 3-fa- set Transformator. Det, man maaler, er i saa Tilfælde den søgte Spændings Projeklion paa disse to Hjælpespæn- dinger. Den komplekse Maaling forudsæller ligesom den komplekse Vektorregning væsentlig sinusförmig Veksel- strøm. Hvad man maaler i Tilfælde, hvor Kurven er stærkt afvigende fra Sinusform, skal jeg ikke her komme nærmere ind paa. Jeg skal blot bemærke, at det til mange Anvendelser vilde være behageligt at kunne aftage Hjælpe- strømmene fra en paa samme Akse som den større Ge- nerator anbragt, ganske lille Generator med to sinusför- mige Spændinger; man vilde da være ganske fri for at be- kymre sig om, hvorvidt den større Generator var symme- trisk belastet eller ikke. Man vilde i saa Fald med den komplekse Maalemetode maale Komposanterne af den 1ste harmoniske af den søgte Spænding. Ligeledes kunde det i visse Tilfælde være en Behagelighed, al en saadan Hjælpegenerator giver Koordinatakser, hvis Beliggenhed er uafhængige af den større Generators Belastning.