Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
Til Undersøgelse af en Transformator med Omsæt-
ningsforholdet omtrent 1/1 kan man benytte den paa Fig.
8 viste Opstilling til at maale den primære og den sekun-
dære Strøm og deres Differens.
Omsætningsforhold kan man benytte den ved Fig. 11 visle
Metode. De to Modstande, R, og R2, som ses paa Figu-
ren, er dannet af Manganinblik ligesom Ampéremeter-
shunter, idet dog Blikket om nødvendigt er spaltet i smalle
Fig. 11.
Til Sammenligning af lo omtrent ens Spændings-
transformatorer kan man anvende en ganske lignende
Opstilling (Fig. 9). Med komplekst Voltmeter maaler
man dels Spændingerne ab og cd, dels med større Føl-
somhed deres Differens bd.
Ved Undersøgelse af en enkelt Spændingstransforma-
lor benyttes Opstilling Fig. 10.
De induktionsfri Modslande Rj R2 deler den høje
Spænding saaledes, at Spændingsfaldet over Rj bliver om-
trent lig den sekundære Spænding; man maaler nu kom-
plekst Spændingsforskellene o—a, o—b og a—b. Hertil
egner sig bedst den statiske Metode, til de to Spændinger
hver for sig Metoden Fig. 5, lil Differensen Metoden Fig.
4. Nulpunktet af Hjælpetransformatoren bør i alle Til-
fælde direkte sluttes til Punkt a, Fig. 10.
Ved Strømtransformatorer med et fra 1/1 forskelligt
Strimler. De er fint afpassede, saaledes at Spændings-
faldene over dem er lige store, naar primær og sekundær
Strøm har det nominelt rigtige Forhold. Med det kom-
plekse Millivollmeter, Fig. 2, maaler man nu dels Spæn-
dingsforskellene 1—2 og 3—2, hvorved bestemmes hen-
holdsvis R2J2 og RjJj, og dels med en større Følsomhed
Spændingsforskellen 3—1, hvorved bestemmes Differen-
sen = RjJj—R2J2.
Jeg har ovenfor nævnt de vigtigste Anvendelser, som
jeg i Øjeblikket dels har gjort, dels har lænkt mig gjort
af den komplekse Maalemetode; men der er næppe Tvivl
om, at den vil kunne benyttes med Fordel ogsaa ved
mange andre Laboraloriearbejder. Medens man hidtil
nok har anvendt Wattmeter med en Hjælpespænding, f.
Eks. en i Fase indstillelig Sptvnding fra en asynkron Motor
med fin bevægelig Rotor, til Strømmaaling, ligger Forde-
len ved den nye Metode i den Simpelhed og Sikkerhed,
hvormed Maalingerne kan udføres og Resultaterne be-
handles, naar der anvendes to særlige Hjælpespændinger.
Ved mine første Anvendelser af Metoden benyttede jeg
for øvrigt ikke to paa hinanden vinkelrette Hjælpespæn-
dinger, men to Spændinger med 60° Faseforskydning,
nemlig Spændingerne 2—1 og 2—3 fra en almindelig 3-fa-
set Transformator. Det, man maaler, er i saa Tilfælde
den søgte Spændings Projeklion paa disse to Hjælpespæn-
dinger.
Den komplekse Maaling forudsæller ligesom den
komplekse Vektorregning væsentlig sinusförmig Veksel-
strøm. Hvad man maaler i Tilfælde, hvor Kurven er
stærkt afvigende fra Sinusform, skal jeg ikke her komme
nærmere ind paa. Jeg skal blot bemærke, at det til mange
Anvendelser vilde være behageligt at kunne aftage Hjælpe-
strømmene fra en paa samme Akse som den større Ge-
nerator anbragt, ganske lille Generator med to sinusför-
mige Spændinger; man vilde da være ganske fri for at be-
kymre sig om, hvorvidt den større Generator var symme-
trisk belastet eller ikke. Man vilde i saa Fald med den
komplekse Maalemetode maale Komposanterne af den
1ste harmoniske af den søgte Spænding. Ligeledes kunde
det i visse Tilfælde være en Behagelighed, al en saadan
Hjælpegenerator giver Koordinatakser, hvis Beliggenhed
er uafhængige af den større Generators Belastning.