Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 153 - Af de karakteristiske Kurver for Motorerne maa man kende Kurverne for Virkningsgraden, Drejnings- momentet og Hastigheden ved forskellig Belastning, ligesom det vil være heldigt at kende Motorens Ejen- dommeligheder med Hensyn t il Igangsætning og Overbelastningsevne. Fig. 1. Virkningsgradskurven (Fig. 1) har praktisk talt samme Form for alite Motorer. Der findes et vist, konstant Tab ved Tomgang, idet der medgaar nogen Energi til Overvindelse af Friktionen i Lejerne og Ventilationstabet i Luften. Endvidere er der et vist Tab i Forbindelse med Magnetiseringen. Disse Tab kan praktisk talt anses for konstante under alle Be- lastningsforhold, selv om det ved Maskiner med ken- delig Hastighedsændring ikke fuldt ud vil slaa til. Friktionstabet i Lejerne vil man søge at bringe ned ved Hjælp af en god Lejekonstruktion. I Tilfælde, hvor Maskinen i lange Tider løber med ringe Belast- ning, vil man kunne reducere det omtrent til det halve ved Anvendelsen af Kuglelejer. Friktionstabet i Luften er en Nødvendighed af Hensyn til Maskinens Ventilation og Afkøling. Man vil i adskillige Tilfælde anbringe specielle Ventilator- vinger paa Maskinens roterende Anker for netop at forcere Afkølingen, hvorved en given Maskintype uden at blive skadelig opvarmet kan præstere en større Belastning. Det Tab-, der herved opstaar, er ganske underordnet i Sammenligning med de Fordele, der opnaas. Naar Maskinen belastes, optræder der yderligere Tab, de saakaldte Strømvarmetab, der vokser med Belastningen. Virkningsgraden faas nu som Forhol- det mellem den afgivne Effekt og den tilførte Effekt og repræsenteres ved en krum Linie, hvis Maksimums- punkt i Almindelighed ligger ved 3/l eller '/, Belast- ning. En typisk Virkningsgradskurve ses paa Fig. 1, optegnet for en 10 HK Jævnstrømsmotor. Det ses, at Virkningsgraden falder kendeligt ved svagere Belastning, hvoraf det umiddelbart fremgaar, at en elektrisk Maskine saa nøje som muligt bør svare til den Belastning, den skal arbejde med, idet en for stor Maskine vil gaa med for lav en Virk- ningsgrad, medens en for lille Maskine vil blive for stærkt opvarmet og derved for tidligt vil blive øde- lagt. Gennemsnitsvirkningsgraderne for de i Hande- len almindeligst forekommende Maskiner findes an- ført i nedenstaaende Tabel, henholdsvis for Motorer med de for Virkningsgraden gunstigste — de normale — Omløbstal, samt for væsentlig lavere Omløbstal. Virkningsgrad i °/0 for normale Jævnstrømsmotorer. KW (HK) 500-2000 Omdrejningei’ 125 Omdrejninger »/o % 1 73 — 2 78 68 5 83 76 10 87 80 20 90 84 30- 50 91—92 86—88 50-100 92-93 88-90 100-500 93—95 90 — 93,5 Tabellen viser, at de langsomt gaaende Motorer alle har daarligere Virkningsgrad end de hurtigt lø- bende. Dels af denne Aarsag, dels fordi de langsomt gaaende Maskiner er væsentlig dyrere end de hurtigt løbende, bør man, naar ikke ganske specielle For- hold taler derimod, altid vælge hurtigtgaaende Mo- torer. Unormalt hurtigtgaaende Motorer bliver atter dyrere og kan let paa forskellig Maade volde Ulem- per, for Expl. ved Afbalanceringen, ligesom de ofte vil være tilbøjelige til ret stærk Gnistdannelse paa Kommutatoren. Trefaseniotoren har gennemgaaende lidt lavere Virkningsgrad end Jævnstrømsmotorerne, og navn- lig gælder dette ved lavere Belastninger (Fig. 2). Følgende Tabel vil give de nødvendigste Oplys- ninger om forskellige Størrelser af trefasede Induk- tionsmotorer for Periodetallet ~ = 50 og Spændinger indtil 500 Volt.