Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I. Virkningsgraden for Jævnstrømsmotor. II. — - trefaset Influktionsmotor. Fig- 2. Følgende Ting maa bemærkes: Rotorens Omdrejningstal ligger altid tæt op ad det saakaldte synkrone Omdrejningstal, der som be- • 60 kendt kan beregnes af n =---------, hvor p er An- tallet af Polpar. HK Antal Poler 111 112 tf0/» 17 o/o ved 1 Belastning cos <jp ved 1 Belastning Forbrugte Watt pr. HK v. Belastn. Kontaktrings- Kortslutn. Anker । Anker 1 2 3 10 20 30 50 100 4 » > » 4 » 6 1500 » » 1500 > » 1000 » 1410 1420 1420 1430 1430 1440 1450 970 970 6 5,3 5,3 4 3,3 3 3 74 78 80 83 86 87 88 89 90 0,82 0,83 0,84 0,84 0,87 0,88 0,89 0,89 0,90 995 944 920 887 866 846 836 «27 818 De i foranstaaende Tabel opførte Omdrejnings- tal maa betragtes som værende de normale. Ved an- dre Omdrejningstal end disse bliver baade cos ep og Virkningsgraden daarligere. Ved lavere Omdrejnings- tal vokser Slippet med 1 à 2 0/0. For de synkrone Vekselstrømsmotorer er Hastig- heden for en given Motor bestemt ved alle Belast- ninger, og den beregnes af den foran anførte Formel ~ • 60, n = —----(se Side 170). P Drejningsmomentkurven er væsentlig forskellig for de forskellige Typer (Fig. 3). For dem alle gælder, at Drejningsmomentet kan udtrykkes som n _ 79A Omdrejningstal HK Drejningsmomentet kan paa anden Maade ud- trykkes saaledes, at man kan sætte D = en Konstant X Magnetkraften X Strømmen i Ankeret. Dette er umiddelbart indlysende, idet det simpelt hen udtrykker den Paavirkning, der finder Sted mel- lem Magnetsystemet og elektrisk Strøm, hvilken Paa- virkning som bekendt først blev paavist i 1820 af H. C. Ørsted. I. Drejningsmomentet for Seriemotor II. — - Shuntmotor og Induktionsmotor III. — - Kompoundmotorer. Fig. 3. For de forskellige Motortyper stiller Forholdet sig nu saaledes. Ved Seriemotoren er Magnetkräften afhængig af Ankerstrømmen og bliver saaledes afhængig af Be- lastningen. Drejningsmomentet vokser derfor stærkt med stigende Strøm, idet Kurven nærmest vil have Form som en Parabel med1 Konkaviteten opad. Det fremgaar heraf, at denne Motor under stærk Strømbelastning har en særdeles god Trækkraft, og Motoren egner sig derfor i særlig Grad til saadan Anvendelse, hvor det drejer sig om at sætte i Gang under haard Belastning. Den vil derfor være særligt at anbefale ved Kraner, ved Sporveje og lign. Steder. For en Shuntmotor er Magnetiseringen omtrent uafhængig af Belastningen, hvorfor Trækkraften kun vil vokse i simpelt Forhold til Strømstyrken i Ankeret. Kurven for Drejningsmomentet bliver derfor en ret Linie. Shuntmotoren kan altsaa ikke under Igangsæt- ningen udvikle nær saa stor en Trækkraft som Serie- motoren.