Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I t—k cn I I Kompoundmotoren, hvor Magnetkraften frem- bringes dels ved Seriebevikling, dels ved Shunt- bevikling, vil Kurven for Drejningsmomentet ligge et eller andet Sted imellem de for «Seriemotoren .og Shuntmotoren viste Kurver som Grænselinier. Ved den asynkrone Trefasemotor (den sædvan- lige Induktionsmotor) er Magnetkraften ligesom ved Jævnstrømsshuntmotoren uafhængig af Belastningen, og Kurven for denne Motors Drejningsmoment ligger derfor paa samme Maade som for Shuntmotoren, i ethvert Tilfælde, saalænge man befinder sig indenfor det normale Arbejdsomraade. Ved Overbelastning falder Drejningsmomentet, og ved godt og vel det dobbelte af normal Belastning vil Drejningsmomentet være Nul, hvilket vil sige, at Motoren, naar den skal sætte i Gang med for stærk Belastning, muligvis slet ikke vil trække, men vil blive staaende stille. Ved de Vekselstrømsmotorer, der er byggede med Kommutator (trefasede Konimutatormotorer) vil man kunne opnaa Drejningsmomentkurver ganske svarende til en hvilken som helst af de for Jævn- strømsmotorerne angivne Kurver. Paa Fig. 3 viser I Kurven for en Seriemotor (Jævnstrømsmotor eller trefaset Kommutatormotor), medens Kurven II viser Drejningsmomentet for en Shuntmotor for Jævnstrøm, henholdsvis for en Vekselstrømskommutatormotor med tilsvarende Egenskaber. Kurven II repræsenterer endvidere Drejnings- momentkurven for en asynkron Trefasemotor, samt for Synkronmotorer. Kurverne III gælder for niere eller mindre stærkt kompounderede Jævnstrømsmotorer. I ved føjede Tabel er angivet, hvor stor en Strøm der skal til for ved Igangsætningen at opnaa et vist Drejningsmoment ved de forskellige Jævnstrømsmo- torer. Igangsætningseffekt ved forsk. Motorstørrelser og forsk. Drejningsmoment. Maksimalt tilladelige Effekt- forbrug Motorens Størrelse i HK Dx-ejningsmoment Do 3500 Watt pr. HK 1500 > » , 1250 » » . 1000 . . » 2500 » » » 2200 > » . 0,1- 1 HK 1 — 2 > 2 —15 » over 15 1 -15 > over 15 i Drejningsmomentet Z>0 under ^Igangsætningen er lig Drejn- J D ved fuld Belastning Do = lD Følgende Tabel giver Oplysning om Drejnings- moment og Igangsætningsstrøm for normale trefasede Induktionsmotorer. Motorer med Kontaktringsanker. Drejningsmom. i % af c. _ , . _ n i i, , 1 Strømforbrug i 0 af normal Strøm I) ved 1/( Last 0 0 (R, = oo) 50 100 150 200 (Magnetiseringsstrøm i 55—65 normal 100 150—175 225-275 Kræver Belastningen mere end 200 à 225 0/0 af normalt D, vil Maskinen ikke gaa igang. Motorer med Kortslutningsanker. Overbelastningsevne udover normal Belastning Drejningsm. i »/„ af n ved */, Last Strømforbrug i °/o af normal Strøm Smaa Motorer med lille Slip 100-125 % 67-100 400 â 500 Motorer med stor Overbelastning og større Slip normalt 125 175 500 200 225 675 300 300. 900 Den synkrone Motor har intet Drejningsmoment ved Stilstand og kan derfor ikke gaa igang af sig selv, men maa drives op til synkron Hastighed af en anden Motor. Dette i Forbindelse med, at den skal magnetiseres fra en særlig Jævnstrømskilde, gør den ret uskikket til Brug i industrielle Virksomheder. Hastighedskurverne er for de forskellige Motor- typer ligeledes ret varierende (Fig. 4). Man kan danne sig et Skøn om, hvorledes Hastig- heden vil variere, ud fra følgende Forudsætninger: Af den Spænding, der tilføres Motoren, anvendes en vis Del til Overvindelse af Spændingstabet i selve Maskinen, men dette er i Almindelighed ikke særlig stort. Resten maa gaa til Overvindelse af den Mod- spænding, der opstaar i Maskinen, medens denne ar- bejder. Modspændingen er afhængig af Magnetkraften og Omdrejningstallet. Man kan altsaa sætte Klemspændingen = Spændingsfaldet i Maskinen + Maskinens Modspænding. Maskinens Modspænding = en Konstant X Magnet- kraften X Omdrejningstallet.