Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 157 - Ved Kompoundmotorer maa der skelnes mellem de medkompounderede og de modkompounderede Maskiner. Ved de medkompounderede Maskiner kan man i højere eller mindre Grad opnaa Seriemaskinens eller Shuntmaskinens Egenskaber, alt eftersom. man lader Serieviklingen eller Shuntviklingen frem- bringe den væsentligste Del af Magnetiseringen. Ved paa en Seriemotor at anbringe en forholdsvis lille Shuntvikling kan man opnaa en til Shuntbeviklin- gen svarende Begrænsning af Hastigheden ved Tomgang, saaledes at Maskinen vel nok løber op i Hastighed, men dog ikke højere end betinget ved Shuntviklingen. Ved en Shuntmotor med en svag Serievikling kan man opnaa en Hastighed, der holder sig væsent- lig mere konstant end ved en ren Seriemotor, men som dog varierer i noget højere Grad med Belast- ningen end den rene Shuntmotor. I * _ Belastning i % af det normale. Kurve A : n for en Motor med 2/a Serievikling + 0 Shuntvikling - B. - - - ‘/3 - l/3 _ _ C; - - - 1/, _ ./, _ Fig. 5. Paa Fig. 5 er vist Virkningen af forskellige Gra- der af Kompoundering. Ved den modkompounderede Maskine vil Serie- viklingen svække den ved Shuntviklingen frembragte Magnetkraft, og man kan da afpasse denne Afsvæk- ning saaledes, at man kan opnaa en ved alle Belast- ninger praktisk talt fuldstændig konstant Hastighed af Maskinen (Fig. 4, Kurve II), eller man kan ved at lade Serieviklingen være noget stærkere (og alt- saa i noget hojere Grad svække Shuntviklingens Virk- ning) opnaa, at Omdrejningsantallet ved voksende Belastning endog kan stige med Belastningen (Fig. 4, Kurve IV). Man maa dog være klar over, at i dette Tilfælde vil Serieviklingen samtidigt svække Drejningsmomen- tet, hvilket navnlig kan faa Betydning ved Igangsæt- ningen af Motoren. Omdrejningstallet n for de synkrone Motorer er ved given Frekvens bundet til de saakaldte synkrone Omdrejningstal, der beregnes af den bekendte Formel Periodetallet ~ , hvor p er Antallet af Polpar paa Motoren. Der er umuligt at opnaa andre Omdrejningstal og ligeledes er en Regulering ganske udelukket. De synkrone Omløbstal for oj = 50. Poltal 2p Omløbstal n Poltal 2p Omløbstal n 2 3000 22 273 4 1500 24 250 6 1000 26 231 8 750 28 214 10 600 30 200 12 500 32 187‘/. 14 428 34 176'/. 16 375 36 166'/, 18 333>/a 38 158 20 300 40 150 Ved en trefaset Induktionsmotor ligger Omdrej- ningstallet ved Tomgang klods op ad et af de oven- for nævnte synkrone Omløbstal. Magnetkraften er praktisk talt konstant ved alle Belastninger ligesom ved Jævnstrømsshuntmotoren, og man vil da faa en Kurve for Omdrejningstallet, der ganske svarer til Kurven for Shuntmotoren (Fig. 4, Kurve III). Faldet iOmdrejningstal angives gerne i °/o af det normale Omdrejningstal og benævnes Slippet. Det normale Slip o ved forskellige Størrelser og Typer af trefasede Induktionsmotorer er angivet i Tabellen Side 5. Det ses, at Slippet er størst for Motorer med Kortslutningsanker. Dette er en Nødvendighed, da man ellers ikke vilde kunne opnaa et tilstrækkelig stort Drejningsmoment under Igangsætningen.