Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
\ irkningsgraden for en saadan Motor med dob-
belt Børstesæt er ved synkron Gang knapt saa høj
som for en almindelig Induktionsmotor, men den
bliver ved lavere Hastigheder hurtigt betydeligt højere
i Sammenligning, fordi Induktionsmotoren jo kun
kan reguleres ved Tilintetgørelse af en Del af Rotorens
Energi.
Fig. 7-
Fig. 7 viser Virkningsgraden for den samme 50
HK Motor ved forskellige Omdrejningstal og forskel-
lige Belastninger.
Den beskrevne Motor kan reguleres op til ca.
30 °/o over synkron Hastighed ved uforandret Drej-
ningsmoment, svarende til Drejningsmomentet ved
normal Last. Den vil altsaa kunne overbelastes med
disse 30 %.
I visse Tilfælde kan Spørgsmaalet om Motorernes
Evne til ved Bremsning at levere Energi tilbage til
Nettet komme til al spille en Rolle, for Ekspl. ved
Firing med Kraner, ved Kørsel med Sporveje o. lign.
Ingen Seriemotor vil kunne tilbagegive Bremse-
energi, men dette vil kunne ske ved Shuntmotoren.
Ligeledes vil Induktionsmotoren kunne levere Energi
tilbage til Nettet, men Maskinen maa da løbe over-
synkront, det vil sige: den maa løbe med et Om-
drejningstal, der tilnærmelsesvist er ligesaa meget
højere end det synkrone Omløbstal som det, der sva-
rer til Slippet ved normal Belastning. En Induk-
tionsmotor, der ved Tomgang løber omtrent 1500
Omdrejninger og ved Belastning 1450 Omdr., maa
altsaa for at kunne give Bremseenergi tilbage til Net-
tet løbe med ca. 1550 Omdr. pr. Minut.
Ved adskillige af Kommutatormotorerne er Mu-
ligheden for Tilbagelevering af Bremseenergi til
Stede, men som oftest vil der samtidig kunne udvikle
sig Oversvingninger, der kan fremkalde forskellige
Forstyrrelser i Anlæget, og man vil da hellere se
bort fra Udnyttelsen af denne Tilbagestrømsenergi.
I Almindelighed vil disse Forhold dog ikke være
af større Betydning ved Anvendelsen af Motorer i
industrielle Anlæg, og de skal derfor ikke omtales
nærmere her.
En samlet Opstilling af de vigtigste af de foran
omtalte karakteristiske Kurver for en normal Motor
af hver af de mest almindelige Typer er givet paa
Figurerne 8, 9 og 10.
Paalideligheden under Driften er af den aller-
største Betydning; med Hensyn hertil vil samtlige
Motortyper vel kunne siges at staa omtrent ens under
normale Forhold, naar man iøvrigt har at gøre med
virkelig gode Motorer af første Klasses Fabrikat.