Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Fig. 10. -Kurverne for en trefaset Induktionsmotor.
Under meget vanskelige Forhold (megen Støv,
stærk Fugtighed o. lign.) er dog maaske Induktions-
motoren, der ikke har Kommutator, at foretrække
fremfor de Typer, hvor Kommutatoren ikke kan und-
gaas, nemlig samtlige Jævnstrømsmaskiner og alle
Vekselstrøms Kommutatormotorer.
Det maa dog erindres, at heller ikke Induktions-
ankeret, naar det ikke netop er Kortslutningsanker,
er helt fri for Muligheden for Fejl, og saadanne
Fejl vil da hyppigst vise sig under Igangsætningen,
hvor der hersker endog ofte ret store Spændingsfor-
skelle i Ankeret.
Ved Pasning af Motorer vil Maskiner med Kom-
mutatorer naturnødvendigt stille større Fordringer
end Motorer, der kun er forsynet med Kontaktringe,
og disse vil atter stille lidt større Fordringer end
Motorer, der kun har Kortslutningsanker.
Hoveddrift — Gruppedrift — eller Enkeltdrift.
Ved Hoveddrift forstaas en Anordning, hvor hele
Fabriksvirksomheden drives fra en enkelt større Mo-
tor. Hoveddrift er maaske tilsyneladende det siniple-
ste, men naar man tager i Betænkning det ofte meget
store Antal Remtransmissioner, Aksellejer, Forlags-
tøjer o. s. V., som ikke vil kunne undgaas, forstaar
man, at et saadant Anlæg ikke vil kunne drives uden
ganske betydelige Tab ved denne Kraftoverførings-
maade.
Det har f. Eks. vist sig i amerikanske Fabrikker,
hvor d/er er gjort ret omfattende Forsøg i denne Hen-
seende, at man ikke sjældent har kunnet konstatere
Tab paa ca. 50 pCt. eller endog indtil 75 pCt. i alle
disse Transmissionsapparater.
Man vil let kunne forstaa dette, naar det vides,
at man germemgaaende kan regne med følgende Tab:
En Transmissionsaksel ved Tomgang Vio KW. pr.
Meter.
Et Forlagstøj med 2 Lejer ved Tomgang 1I4 KW.
En Rem ved Tomgang 1—4 pCt.
En Rem indkl. Glidning ved Belastning 3—10
pCt.
Som Eksempel skal anføres en Fabrik, hvor der
til Hovedakselen er tilsluttet en Arbejdsmaskine med
F'orlagstøj gennemsnitlig for hver 1,5 m.
Ved en 100 m lang Aksel, der skal afgive 100
KW., vil Tabet da blive
710 X 100 + -^ X = 27 KW.
Hertil kommer 2 Gange Remtab (Hovedremmen og
Remmen til Forlagstøjet) à 3 pCt., ialt 6 pCt. eller
6 KW. Akslen bruger saaledes ved Tomgang ialt
27 + 6 - 33 KW.
Det samlede Tomgangstab er altsaa i dette Til-
fælde 33 pCt. af fuld Last. Hertil kommer nu Tabene
ved Belastning i de forskellige Systemer af Remme
i Serie med ialt ca. 15 pCt., saaledes at Totaltabet
ved fuld Belastning bliver ca. 48 pCt.
Den aarlige Virkningsgrad ved et saadant Anlæg
med disse uhyre Tomgangstab er selvfølgelig meget
lille.
Tabene vil navnlig være meget store i ældre An-
læg, hvor Systemet af Remme og Aksler efterhaanden
er bleven anbragt i Tidens Løb, saaledes som det nu
bedst kan træffe sig, f. Eks. med gentagne Overførin-
ger mellem Hovedaksler eventuelt ved koniske Tand-
hjul eller ved krydsede Remme med Føreruller, samt
hvor der ikke er taget synderlig Hensyn til Remski-
vernes rigtige Form, Forholdet mellem Hastighederne,
rigtig Rembredde, korrekt Afstand mellem Lejerne
o. s. v.
Prisen for den Energi, der bortødsles i Trans-
missionerne, er ganske vist stor i Sammenligning med
Prisen for den hele Drivkraft, men den spiller dog i
de fleste Tilfælde ikke nogen særlig stor Rolle, fordi
den samlede Udgift til Drivkraft sædvanligvis kun er
en lille Procentdel af Fabrikkens samlede Udgifter
ved Fabrikationen.
Langt værre er de Tab, der opstaar paa Grund