ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
160 Fig. 10. -Kurverne for en trefaset Induktionsmotor. Under meget vanskelige Forhold (megen Støv, stærk Fugtighed o. lign.) er dog maaske Induktions- motoren, der ikke har Kommutator, at foretrække fremfor de Typer, hvor Kommutatoren ikke kan und- gaas, nemlig samtlige Jævnstrømsmaskiner og alle Vekselstrøms Kommutatormotorer. Det maa dog erindres, at heller ikke Induktions- ankeret, naar det ikke netop er Kortslutningsanker, er helt fri for Muligheden for Fejl, og saadanne Fejl vil da hyppigst vise sig under Igangsætningen, hvor der hersker endog ofte ret store Spændingsfor- skelle i Ankeret. Ved Pasning af Motorer vil Maskiner med Kom- mutatorer naturnødvendigt stille større Fordringer end Motorer, der kun er forsynet med Kontaktringe, og disse vil atter stille lidt større Fordringer end Motorer, der kun har Kortslutningsanker. Hoveddrift — Gruppedrift — eller Enkeltdrift. Ved Hoveddrift forstaas en Anordning, hvor hele Fabriksvirksomheden drives fra en enkelt større Mo- tor. Hoveddrift er maaske tilsyneladende det siniple- ste, men naar man tager i Betænkning det ofte meget store Antal Remtransmissioner, Aksellejer, Forlags- tøjer o. s. V., som ikke vil kunne undgaas, forstaar man, at et saadant Anlæg ikke vil kunne drives uden ganske betydelige Tab ved denne Kraftoverførings- maade. Det har f. Eks. vist sig i amerikanske Fabrikker, hvor d/er er gjort ret omfattende Forsøg i denne Hen- seende, at man ikke sjældent har kunnet konstatere Tab paa ca. 50 pCt. eller endog indtil 75 pCt. i alle disse Transmissionsapparater. Man vil let kunne forstaa dette, naar det vides, at man germemgaaende kan regne med følgende Tab: En Transmissionsaksel ved Tomgang Vio KW. pr. Meter. Et Forlagstøj med 2 Lejer ved Tomgang 1I4 KW. En Rem ved Tomgang 1—4 pCt. En Rem indkl. Glidning ved Belastning 3—10 pCt. Som Eksempel skal anføres en Fabrik, hvor der til Hovedakselen er tilsluttet en Arbejdsmaskine med F'orlagstøj gennemsnitlig for hver 1,5 m. Ved en 100 m lang Aksel, der skal afgive 100 KW., vil Tabet da blive 710 X 100 + -^ X = 27 KW. Hertil kommer 2 Gange Remtab (Hovedremmen og Remmen til Forlagstøjet) à 3 pCt., ialt 6 pCt. eller 6 KW. Akslen bruger saaledes ved Tomgang ialt 27 + 6 - 33 KW. Det samlede Tomgangstab er altsaa i dette Til- fælde 33 pCt. af fuld Last. Hertil kommer nu Tabene ved Belastning i de forskellige Systemer af Remme i Serie med ialt ca. 15 pCt., saaledes at Totaltabet ved fuld Belastning bliver ca. 48 pCt. Den aarlige Virkningsgrad ved et saadant Anlæg med disse uhyre Tomgangstab er selvfølgelig meget lille. Tabene vil navnlig være meget store i ældre An- læg, hvor Systemet af Remme og Aksler efterhaanden er bleven anbragt i Tidens Løb, saaledes som det nu bedst kan træffe sig, f. Eks. med gentagne Overførin- ger mellem Hovedaksler eventuelt ved koniske Tand- hjul eller ved krydsede Remme med Føreruller, samt hvor der ikke er taget synderlig Hensyn til Remski- vernes rigtige Form, Forholdet mellem Hastighederne, rigtig Rembredde, korrekt Afstand mellem Lejerne o. s. v. Prisen for den Energi, der bortødsles i Trans- missionerne, er ganske vist stor i Sammenligning med Prisen for den hele Drivkraft, men den spiller dog i de fleste Tilfælde ikke nogen særlig stor Rolle, fordi den samlede Udgift til Drivkraft sædvanligvis kun er en lille Procentdel af Fabrikkens samlede Udgifter ved Fabrikationen. Langt værre er de Tab, der opstaar paa Grund