Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

161 af Remslippet med deraf følgende Hastighedsformind- skelse paa Arbejdsmaskinerne. Dette betyder nemlig en Formindskelse af Produktionen svarende til Sum- men af Slippet for det Antal Remme, dier ligger i Serie. £ s Paa Fig. 11 a, b er vist tre Remme i Serie, hvilket ved Hoveddrift sikkert er den mest almindelige An- ordning; antager man en gennemsnitlig Glidning paa 4 pCt. pr. Rem, faas saaledes ialt et Tab paa 12 pCt. i Produktionen. Til bedre Belysning af dette Forhold kan anføres et Eksempel. EkspL: En 32 'l ommers Væv arbejder med Garn Nr. 13. Der kræves med dette Garn 160 Kast af Skyt- ten for at væve 10 cm Klæde 0,8 ni bredt. Den paa- gældende Væv var beregnet til at udføre 170 Kast pr. Minut, men gik kun ved 157, idet Remtab havde ned- sat Hastigheden med ca. 72/8 pCt. under det normale. Der mistedes saaledes 13 Kast pr. Minut, eller med 3000 Arbejdstimer pr. Aar ialt 2 340 000 Kast sva- rende til ca. 1500 m Klæde. Endelig er det ikke muligt i saa høj en Grad som ønskeligt nøjagtigt at opnaa netop den for hvert enkelt Arbejde bedst egnede Hastighed. Det normale Arbejdsforhold bør være, at hver Maskine i hvert en- kelt 1 ilfælde kan indstilles paa den for det paagæl- dende Arbejde maksimalt tilladelige Hastighed, hvor- efter den uden Afbrydelse eller Paavirkninger fra de andre Maskiner kan arbejde uforstyrret videre. Der kan ved Enkeltdrift med regulerbar Motor ofte opnaas indtil 35 pCt. Forøgelse af en Maskines Produktion. Ved store Arbejdsmaskiner kan man ind- rette alt til Trykknapstyring fra en enkelt Plads, og man kan derved opnaa indtil 100 pCt. forøget Arbejds- ydelse. Det vil i mange Tilfælde, hvor man gaar over fra at anvende et ældre Kraftanlæg med Damp til at benytte Elektricitet, paa Forhaand synes at være et Spild at skulle nedrive hele Transmissionssystemet og anskaffe en Række af mindre Motorer, hvis samlede HK. er betydelig større end HK. for en enkelt Motor, der kunde erstatte Dampmaskinen. Naar man imidlertid tager i Betragtning, dels Energispildet, dels den formindskede Produktions- evne, tør man sikkert anse det for givet, at det fra et rent økonomisk Synspunkt ikke vil være rigtigt at beholde det ældre System, selv om det bliver billigere i Anlæg. En anden Ting er, at man maaske i et saadant Tilfælde med Fordel vil kunne anvende Gruppedrift, idet man da saavidt muligt samler ensartede Maski- ner til mindre Grupper, der hver gennem Forlagstøj trækkes fra sin egen kortere Forlagsaksel drevet af en Elektromotor. En saadan Ordning kan muligvis let lade sig fore- tage i første Omgang, men ikke sjældent vil man se- nere hen føle sig generet af, at Maskinerne skal op- stilles paa bestemte Steder i Fabrikken, saaledes at Flytning vanskeliggøres, ligesom Tilknytning af nye Maskiner til en given Gruppe ikke altid let lader sig praktisere. Den fuldkomne Regulering af hver enkelt Ma- skine, ligesom dennes fuldkomne Uafhængighed af Belastningen paa andre Maskiner indenfor samme Gruppe kan ikke opnaas. I adskillige Tilfælde ved Smaaværksteder, hvor den yderste Udnyttelse af den enkelte Maskine ikke er paakrævet af Hensyn til Kvantiteten, eller hvor en eksakt Overholdelse af den rigtige Omløbshastighed ikke netop er en Nødvendighed af Hensyn til Pro- duktionens Kvalitet, vil Gruppedrift have sin fulde Berettigelse og vil vel nok være det System, der med Hensyn til Anlægsomkostninger og samlede Drifts- omkostninger vil stille sig gunstigst. Det vil kunne indses, at til Hoveddrift og til Gruppedrift maa der vælges Motorer, hvis Omløbs- tal helst ikke varierer altfor stærkt med Belastningen, og at der til disse Motorer ikke skal stilles særlige Krav med Hensyn til stort Drejningsmoment ved Igangsætningen, idet de jo kun gaar i Gang med Ho- vedakslen og Forlagsremme tilsluttet som Belastning, der sædvanligt ikke overstiger Motorens halve Yde- evne, idet Arbejdsmaskinerne jo oftest først tilsluttes