Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 193 - Tykkelserne: 15 12,5 15 cm og Spændingerne: 25,2 p 21,6 p 45,9 p; Bunden er her endnu mere for svag. Det tredje, af Københavns Kommune i den senere ■ Tid anvendte Profil (Type B i »Ingeniøren« 1916, Nr, 15). j ses i Fig. 2 og har Tykkelserne: 15,5 13,5 20,0 cm og Spændingerne: 20,2 p 17,3 p 32,9 p; Bunden er her forstærket, men ikke tilstrækkeligt. Ved disse foreløbige Beregninger er det konstateret, j at der til en Toptykkelse paa 15,5 cm bør svare en noget i mindre Tykkelse i Centrumshøjde og en Tykkelse paa en Del mere end 20 cm i Bunden. Hvis man imidlertid uden videre forslærker Bunden og stadig trsékker de udvendige Sider retlinet ned til Kanten af Bunden, faar man dels adskilligt mere Beton i Profilet, dels forøges Stivheden af den nederste Del stærkt: dette sidste vil have den Virk- ' ning, at Paavirkningen formindskes i Centrumshøjde og I forøges i Bunden — den nedre Del af Røret virker som en kraftigere Indspænding —, og dette er uheldigt, da det fører til en stærkere Variation af Tykkelsen. Man maa derfor søge at forstærke Bunden uden at forøge dens Stivhed for meget, og baade dette og en Besparelse i Be- tonmængde er opnaaet ved at r e d u c e re Bundbred- j den og ved at krumme de udvendige Sider in d ad forneden. Bundbredden er formindsket saa meget, som det er | skønnet praktisk muligl under Hensyn til Stabiliteten; I Trykket paa Grunden kan herved næppe risikeres at blive for stort, da det dog kun bliver ca. det dobbelte af Jord- vægten over Bundens Plan. Ved disse Betragtninger er man efter endnu et Par Forsøg kommen til det i Normerne angivne Profil (Type j Ai »Ingeniøren« 1916, Nr. 15), for hvilkel gælder (Fig. 3): Fig. 4. Type D. Teorien; som Middeltal af 3 Forsøg med hver Type fand- tes Brudbelastningen nemlig: Type A (Fig. 3) Type D (Fig. 4) Brudbelastning (ensform.) 6,59 5,79 t. • I begge disse Henseender haves saaledes en smuk Bekræf- telse af de teoretiske Resultater. Derimod viste der sig en ikke helt ringe Uoverens- stemmelse mellem den ved Forsøgene fundne Brudmodu- lus for en Række lige Bjælker, støbte samtidig med Rø- rene, og den Brudmodulus, der udledes af Rør-(Forsøgene. Forklaringen herpaa maa temmelig sikkert søges i R ø r- væggens Krumning, som der ikke er taget Hensyn til i Beregningerne. Efter den almindelige Teori for krum- me Bjælker bevirker Krumningen en Forøgelse af Spæn- dingen paa den konkave Side, altsaa en Forøgelse af Træ k-Spændingen baade i Top og Bund ved de Belast- ninger, der her er Tale om, men stærkest i Bunden, da Krumningen her er skarpest. For Profilet i Fig. 3, der med en ensformig, lodret Belastning er omtrent lige slærkt j paavirket i Top og Bund, naar der ses bort fra Krumnin- ! gen, vil Bunden da i Virkeligheden være farligst paavir- ket; ved Belastning med en Enkeltkraft i Toppen er Top- tværsnittet derimod ubetinget farligst paavirket, og man bør derfor finde en bedre Overensstemmelse med de lige Bjælker ved denne sidste Belastningsmaade end for ens- formig Belastning. Dette fremgaar ogsaa klart nok af følgende Forsøgsresultater (»Ingeniøren« 1916, Nr. 15): Enkellkraft i Toppen (Tabel 9—10 i »Ingeniøren« 1916, Nr. 15). f-----60-------1 Fig. 3. Type A, svarende til Normerne. Betonareal 0,661 m2. Tykkelserne: 15,5 13,5 25,0 cm Spændingerne: 20,4 p 18,1 p 19,7 p. Om Prøvningen af de nu meddelte Beregningsresul- tater ved Forsøg har Professor Suenson berettet i »In- geniøren« 1916, Nr. 15, og heraf fremgaar det først og fremmest, at det i Normerne angivne Profil (Type A) er de andre betydelig overlegent, idet Brudbelastningen (med stor Tilnærmelse ensformig fordelt) som Middeltal af 6 Forsøg med hver Type stillede sig saaledes: Type ABC Brudbelastn. = 6,50 4,41 5,03 t. Endvidere viste det sig, at en Udfyldning af Svajet i Type A’s udvendige Sideflader forneden (Fig. 4; Profilet ellers ganske som Type A, Fig. 3) formindskede Styrken ikke ubetydeligt, hvad ogsaa burde være Tilfældet ifølge Type A. Brudmodulus for Rørene => 62,0 do. for lige Bjælker .... = 54,0 Vægtykkelse : Krumnings- radius (i Toppen) — ca. 1 : 3,3 B. C. 61,0 57,2 kg/cm2 58,6 55,6 — 1 : 3,3 1 : 5,3 — Ensformig Belastning (»Ingeniøren« 1916, Nr. 15, Side 119). Brudmodulus for Rørene = 41,8 45,7 do. for lige Bjælker . .. . = 58,3 58,3 Vægtykkelse : Krumnings- radius (i Bunden) = ca. 1 : 1,2 1 : 2,2 49,9 — 58,3 — 1 : 2,7 — hvor man navnlig ogsaa lægger Mærke til, at Uoverens- stemmelsen er størst for Type A med den skarpeste Krum- ning. Det kan vel herefter betragtes som givet, at Krum- ningen spiller en Rolle. Derimod er det vanskeligere at afgøre, om man ved at tage Hensyn til Krumningen faar en tilstrækkelig Forklaring af Uoverensstemmelsen, idet man nemlig ganske mangler Forsøgsmateriale angaaende Krumningens Indflydelse paa Brud modulus for Be- ton. Den sædvanlige Teori for krumme Bjælker gælder naturligvis ikke op til Brud; hvis man imidlertid antager,