Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

195 Meddelelse XXVII. Vore Kedel- og Motoranlægs Brændselsøkonomi. Foredrag, holdt ved et Fællesmøde af Dansk Ingeniørforenings elektrotekniske og maskintekniske Sektion den 18. Decbr. 1918 af Professor, Dr. phil. Erik Schou, M. Ing. F. Dansk Ingeniørforening har ønsket at modtage nogle Meddelelser om Danmarks Brændselsøkonomi, saaledes som denne former sig ved vore Kedel- og Motoranlæg. Det drejer sig altsaa ikke om de omfattende brændselsøkono- miske Problemer, som der tidligere har været Tale om her i Foreningen; i Aften skal der kun tales om, hvorledes Brændselet Udnyttes paa Fyrpladserne rundt i Landet, hvilke Ændringer der er indtraadt under Krigen, og hvor- ledes Stillingen er i Øjeblikket. Dansk Ingeniørforening har ønsket at høre disse Meddelelser fra Dansk Brænd- sels- og Kontrolforening, og denne takker for det Bevis paa Tillid, som den herved har modtaget. Det er nær- mest et Tilfælde, der har gjort, at det netop er blevet mig, som skal afgive dem, og jeg maa bede om Over- bærenhed, hvis det ikke lykkes mig at give et saa klart Billede, som det var ønskeligt at faa. Naar man faar Lejlighed til at gøre en større Række Kedelanlæg her i Landet til Genstand for en nogenlunde indgaaende Betragtning, vil man komme til det Resultat, at de Anlæg, som teknisk og administrativt drives paa til- fredsstillende Maade, danner ret sjældne Undtagelser, medens det overvejende Antal lader meget tilbage at øn- ske. Der findes utvivlsomt her i Landet adskillige An- læg, baade større og mindre, som i enhver Henseende vir- ker tilfredsstillende, og naar man træffer et saadant An- læg, bør man anerkende den Dygtighed, som lægger sig for Dagen, baade fra oven og fra neden; men, som sagt, r de fleste Anlæg er ikke tilfredsstillende, og det er ikke for meget sagt, at Fyringsanlægget de fleste Steder er Virk- somhedens Stedbarn. Dette gælder Kedelanlæg af de for- skellige Arter; for Motoranlægs Vedkommende er For- holdene sikkert ganske væsentlig bedre, men da jeg for disse Anlæg ikke raader over detaillerede Erfaringer, skal jeg indskrænke mig til, for deres Vedkommende, senere at omtale de Ændringer i Driften, som den nuværende Situation har ført med sig. Foreløbig holder jeg mig alt- saa til Kedelanlæg. Hvad er nu i sidste Instans Aarsagen til, at den her betragtede Del af Virksomheden ikke drives saa godt som — maa man antage -—■ de øvrige mere specielle Dele? Svaret herpaa maa naturligvis blive, at det i Almindelig- hed er Ledelsen, som ikke er, som den burde være. Lad mig give Dem et Eksempel. Vi vil betragte en Fabrik, som i Middel bruger 75 eff. HK. udviklet ved en god Damp- maskine, som arbejder med lav Overhedning og uden Kon- densation, samt tillige anvender i Middel 500 kg Damp pr. Time til Opvarmning. Denne Virksomhed vil da bruge cirka 1500 kg Damp pr. Time eller pr. Dag à Time circa 14 000 kg Damp. Hvis der anvendes almindelige Dampkul, vil der til Fremstilling af denne Damp inklu- sive Opfyring blive brugt circa 2100 kg Kul pr. Dag, naar Driften er nogenlunde tilfredsstillende. Med de nuværende Kulpriser betyder dette en Udgift til Kul paa circa 300 Kr. om Dagen eller 90 000 Kr. om Aaret. Over for en Fabrik med det anførte Danipforbrug vil en Udgift paa circa 90 000 Kr. sikkert spille en meget betydelig Rolle, og denne Afdeling af Virksomheden for- tjener derfor en meget indgaaende Opmærksomhed fra Ledelsens Side. I mange Tilfælde er Forholdet imidlertid det, at denne betydelige Udgiftspost administreres helt og holdent af een Mand, nemlig Fyrbøderen, som, foruden at passe Kedelen og bringe Brændselet ind, ofte tillige skal udføre andet Arbejde. Undertiden er der naturlig- vis ogsaa en Maskinmester, og saa er der jo Mulighed for, at Fyrbøderen kan blive stadigt ved sit Arbejde; men eet mangler saa godt som altid, Ledelsens Interesse for, at Arbejdet, udføres paa rette Maade. Denne Interesse burde give sig Udslag i, at Anlægget i alle Henseender blev holdt i fuldkommen Orden, og at det ved en daglig ført, ind- gaaende Statistik blev kontroleret, om Driften var tilfreds- stillende; men alt dette savnes i mange Tilfælde. Fyr- bøderne er sikkert som oftest pligtopfyldende, men de savner de nødvendige Midler til at kontrolere deres eget Arbejde, og Ledelsen stoler ikke desto mindre paa, at An- lægget drives saa godt, som det kan forlanges. Med andre Ord, der savnes den nødvendige Interesse for denne Del af Fabrikkernes Maskineri. Da vi før kom til et Budget paa 90 000 Kr. for et mindre Kedelanlæg, blev det forudsat, at Driften var til- fredsstillende, men desværre, det er det, som den i Almin- delighed netop ikke er; man kan rimeligvis med nogen- lunde Sikkerhed regne, at der i Middel bruges 20 pCt. mere Brændsel end strengt nødvendigt, altsaa i det betragtede Tilfælde, at Udgiften er 18 000 Kr. for stor om Aare!. Dette er saa mange Penge, at en ringe Del deraf kan bære Udgifterne til de nødvendige Forbedringer i Henseende til den tekniske Indretning, til et udvidet Tilsyn og til Fø- relsen af den daglige Statistik. Endvidere blev det forudsat ved Eksempelet, at der fy- redes med Kul; men nu kunde man jo ogsaa fyre med Tørv eller Brunkul. Ja det kan man, og navnlig kan man med gode Tørv for Tiden opnaa store Besparelser; Brun- kullene er nu i mange Tilfælde for dyre; men her kom- mer man atter til et Punkt, hvor Mangelen af Ledelse gør sig gældende. Paa Spørgsmaalet om, hvorfor et Anlæg drives med Stenkul og ikke med Tørv, faar man ofte det Svar; »Vi har prøvet Tørv, men kan ikke klare os«. Gaar man nærmere til Bunds i Sagen, viser det sig ikke sjæl- dent, at de egentlige Vanskeligheder har været dels Ukend- skab med, hvorledes Tørv bør anvendes, og dels, at man ikke har været klar over, at Fyrbøderen ofte maatte have en Mand til Hjælp for at kunne bestride det forøgede Ar- bejde. Fyrbøderen kan naturligvis ikke lide at sige, at han maa have Hjælp, eller Ledelsen vil ikke koste denne Mand; men Besparelsen er dog saa stor, at det rigeligt kan betale sig at ofre denne Udgift, foruden de nødvendige Ændringer af Fyrstedet. Hvor ligger nu de Tab, som den bedre Ledelse burde kunne sætte sit Personale paa Spor efter at opdage og af- hjælpe? Ja, hvor simpelt et almindeligt Kedelanlæg end er, saa findes der dog en Mangfoldighed af Muligheder for Tab, og det er ofte en vanskelig Sag at opdage, hvad der egentlig er i Vejen. For at give et Billede af, hvad det drejer sig om, vil jeg anføre en Række Eksempler, tagne fra det praktiske Liv. Eks. 1. I en kornisk Kedel paa et Mejeri viste Ild- kanalen sig at være fyldt med Aske indtil et kort Stykke fra Toppen. Der var saaledes kun en lav Kanal fri til Røgens Passage, og største Delen af Ildkanalens Varme- flade var gjort omtrent uvirksom. Saafremt Kedelen har været normalt belastet, maa der herved være foraarsaget et betydeligt Varmetab. Naar man ikke havde renset ud, saa var Grunden den, at man normalt ikke rensede Kedel og Træk uden Foraar og Efteraar og ikke havde følt sig foranlediget til nu at rense hyppigere, til Trods for, at der brugtes andet Brændsel end ellers. Med Hensyn til Rensning vil jeg benytte Lejligheden til at nævne, at der nu under Krigen til Tider er kommet store Mængder af Kul her til Landet, som gav Anledning til, at der fra Skorstenene udgik en sand Askeregn, som i høj Grad kunde være til Gêne for Omgivelserne. Det har vist sig, at det bedste Middel herimod er en rigtig ledet Fyring i Forbindelse med en meget hyppig Rens- ning af Trækkene, en Foranstaltning, som ogsaa paa anden Maade er gavnlig, idet de store Ophobninger af Aske i