Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

196 Trækkene jo kan give Anledning til Vanskeligheder af forskellig Art. En Mangel, som hyppigt forefindes, er daarligt Mur- værk. Indmuringen omkring en Kedel kan være daarlig paa to Maader, den kan være for lidt isolerende over for Varmetab, og den kan være for gennemtrængelig for Luft. Af disse to uheldige Egenskaber er det den sidste, som giver langt det største Tab. En Beregning viser nemlig, at det direkte Varmetab kun spiller en meget ringe Rolle, d. v. s. kun nogle faa Procent, i alt Fald ved en nogenlunde or- dentlig Belastning af Kedelen. Selv en god Varmeisola- tion kan derfor ikke bidrage meget til at sætte Kedelens normale Virkningsgrad op. Noget andet er, at det for- holdsvis lille Varmetab igennem Murværket jo kan gøre sig gældende under Kedelens Stilstand, saa at Opfyringen om Morgenen bliver besværligere og derfor dyrere; men i øvrigt er det ogsaa i denne Henseende saaledes, at naar der optræder et stærkt Trykfald under Stilstand, saa vil Aarsagen hertil fortrinsvis være at søge i, at der suges kold Luft igennem Kanalerne. Altsaa Utæthederne giver ; det største Tab, og de bør derfor undgaas. Dette betyder, at alle Revner bør tættes, og navnlig bør man ved Kanal- kedler have sin Opmærksomhed henvendt paa den rundt- j løbende Spalte mellem Kedel og Murværk paa Forkanten, j I gamle Dage tættede man her med Asbestsnore; men da | saadanne ikke kan faas nu, maa man bruge Ler. Dette holder imidlertid ikke ret længe; men det er jo ingen Ulykke, om der ogsaa skal tættes om igen en Gang om j Ugen. Hvis man ved Nyanlæg vil have en god, lufttæt Ind- muring, kan man overalt — ogsaa ved Skorstenskanalen — indlægge et Lag paa Stens Tykkelse af ubrændte Sten muret i Ler. Naar man saa endvidere sørger for, | at Fyrdør, Askefaldsdør og Spjæld slutter tæt, kan man faa den mærkelige Ting at se, at Kedeltrykket er højere j om Morgenen end om Aftenen, idet der i Nattens Løb, medens Kedelen har v.æret ude af Drift, er gaaet Varme over fra Murværket, som jo er en vældig Varmeakkumula- tor,'til Kedelen. Ved Hjælp af Røganalyser, foretagne umiddelbart ef- j ter Ildkanalen og senere hen i Trækkene, kan man let be- j stemme den indsugede Lufts Mængde i Forhold til den fra | Ildstedet kommende Røg og altsaa se, om der er noget galt paa Færde i denne Retning. Med Hensyn til Betydningen af Utætheder i Mur- ! værket gøres det ofte gældende, at da en meget stor Del af Varmen bliver overført allerede i Ildkanalen — der tales her omi Kanalkedler —, saa kan Virkningen af Utæt- | hederne jo i alt Fald kun have Indflydelse paa Udnyttel- sen af en forholdsvis lille Del af den samlede Varme- ! mængde. Hertil er at sige, at medens det anførte er rig- tigt for en normalt belastet Kedel, saa forandres For- holdene væsentligt ved aftagende Belastning. Ved mindre Belastning vil Fyrets Temperatur nemlig være lavere, og i Varmeovergangen vil derfor være jævnere fordelt over ' Varmefladen, hvilket atter har til Følge, at den gennem : Utætheder indtrængende vilde Luft vil medføre større Tab. Denne Omstændighed gør sig netop gældende her i Lan- det for Tiden, idet et stort Antal Kedler er ret lavt be- lastet. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Utætheder i Murværket skal endnu følgende nævnes. Ved et ikke ubetydeligt Antal Kedelanlæg er der in- stalleret registrerende Kulsyremaalere. Disse Apparater , kan give god Vejledning for Fyringen, naar de er mon- teret saaledes, at Røgen, der analyseres, tages paa et Sted, hvor den endnu ikke er blevet fortyndet med vild Luft, ved Kanalkedler altsaa lige efter Ildkanalen. I Almin- delighed er det imidlertid indrettet saaledes, at Røgen ' tages lige før Spjældet. Herved kan man faa Oplysning angaaende Tabet til Skorstenen; men nogen god Vejled- \ ning for Fyringen faas ikke af følgende to Grunde: 1) Variationerne i Røgens Kulsyreindhold udviskes, fordi ■ den vilde Luft sætter Kulsyreindholdet ned, og af i samme Grund faar man ikke noget Maal for, med | : hvor stort Luftoverskud selve Fyringen gennemføres. | 2) Man bliver ude af Stand til at iagttage, om Kulsyre- indholdet efter Fyrstedet er for højt, og risikerer derfor at komme til at arbejde med Kulilte i Røgen. Røgen bør ved Kanalkedler tages ud lige efter Ild- kanalen, og der bør hertil anvendes et Rør af Kobber. Rør af Jærn kan ikke anvendes, fordi Jærn ved højere Temperatur absorberer Ilt, saa at Analysen vilde blive misvisende. Jeg skal nu give nogle Eksempler paa Mangler ved Murværket. E k s. 2. Ved en kornisk Kedel havde Rensedørene løsnet sig, og man havde forsømt at mure dem fast; de var blot stukket løst ind i Aabningerne. Luften strøm mede naturligvis kraftigt ind. Eks. 3. Ved en anden kornisk Kedel manglede der Armering paa Siderne af Murværket. Dette havde haft til Følge, at Murværket var skredet noget ud, saa at den runde Spalte paa Forkanten paa circa 1 m Længde var blevet 15—20 mm bred. E k s. 4. Ved Undersøgelse med Røganalysator ved en Kedel fandt man lige efter Ildkanalen i Middel 12 pCt. Kulsyre og lige efter Spjældet 5 pCt. Dette betyder, at den indsugede Luftmængde udgjorde ikke mindre end 1,4 Gange den fra Ildstedet kommende. Da Skorstenen i For- vejen var kneben, var det jo ikke underligt, at det var galt med Trækken. En Undersøgelse af Kanalen indvendig fra viste for det første en stor Utæthed ved Spjældkarmen og dernæst, at et Aftapningsrør fra en Dampmaskine, som var ført igennem Røgkanalen (!) var rustet over, og at. det udtrædende Vand havde gjort Murværket Skade. Da disse Mangler var bievne afhjulpne, blev der paa ny fore- taget Analyser, og man fandt da følgende: Efter Ildkanalen.................. 10,5 pCt. Kulsyre — 2. Træk (altsaa paa Forkant) 9 — 3. — ................. 5,3 — — Spjældet ...................... 5 Der var altsaa endnu en væsentlig Utæthed imellem Forkant og Spjæld, og en nærmere Undersøgelse lokalise- rede den til selve Formuren, som maa bygges om. Eks. 5. En kornisk Kedel laa i et meget lavt Rum, saa at der kun var meget ringe Højde mellem Kedel og Loft, hvoraf Følgen naturligvis var, at der saa godt som aldrig fandt Eftersyn Sted her. Røganalyse ved Spjældet viste et meget lille Indhold af Kulsyre, og da Fyringen umuligl kunde give et saa stort Luftoverskud, maatte der være en stor Utæthed et eller andet Sted. Der viste sig ogsaa en Utæthed lige over Enden af Kedelen, altsaa langt inde under Loftet, paa 5—600 mm Længde og 100 mm Bredde: den var dækket med nogle løse Sten, men meget virksom. Denne Kedel har praktisk talt kun ar- bejdet med Ildkanalens Varmeflade, hele Yderskallen har været omtrent uvirksom. I det sidstnævnte Eksempel var Utætheden paa del allerværste Sted, nemlig saaledes, at den indtrængende kolde Luft kunde bestryge den størst mulige Del af Varmefladen. Naar Utætheden er længere tilbage i Træk- kene, gør den naturligvis mindre Skade. Hvis man ved en nøjagtig Prøve konstaterer, at f. Eks. 10 pCt. af den Varme, som gaar til Skorstenen, skyldes vild Luft, kan man derfor ikke være sikker paa, at Virkningsgraden vil blive forbedret med 10 pCt., hvis Utætheden bliver stop- pet. Ved Dampkedelprøver burde man altid bestemme Mængden af vild Luft. En Række Varmetab skyldes manglende Træk. Som Eksempel herpaa nævnes: Eks. 6. Et Anlæg var forsynet med to Kanalkedler paa tilsammen 92 m2 Varmeflade, medens Skorstenen i sin Tid var bygget til 20 m2, men ganske vist var beregnet rigelig hertil. Trækforholdene var nu yderst slette. Ked- lerne var forsynede med Underfeed-Stokers med Under- blæst. Ved disse Fyrapparater bør Trækforholdene afpas- ses saaledes, at der over Fyret paa det nærmeste hersker Atmosfærens Tryk. Dette kunde ikke opnaas i det fore-