Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

197 liggende Tilfælde, navnlig ved den ene Kedel. Til Trods | for, at Skorstensspjældet aabnedes fuldt, herskede der et ) saa stort Overtryk over Fyret, at der stod en Lue paa l'A—2 m Længde ud, naar man aabnede en Fyrdør, og endda blev der tilført for lidt Luft, saa at der fandtes indtil 4,4 pCt. Kuilte i Røgen. Samtidig var der ganske vist Overskud af Ilt som Tegn paa en ufuldstændig Bian ding af Forbrændingsprodukterne. Ved Fyrrensning maatte Underblæsten nalui ligvis sættes fra; dette gav øjeblikkelig Anledning til en rigelig Udvikling af Kulilte og maaske andre brændbare Luftar ter, saa at der ikke sjældent indtraadte Eksplosion i Ka nalen, naar Fyrdøren aabnedes. Det er en Selvfølge, at der stod ligeligt med Tjæredampe op fra Kullene i 'Fragten. Til Trods for det høje Indhold af Kulilte, som i i Middel gav Anledning til et Tab paa 14,4 pCt. af Kullenes i Brændeværdi, var Virkningsgraden dog ikke daarlig, nem- lig 66 pCt. Dette maa have sin Grund i, at der ved det store Overtryk, som delvis har gjort sig gældende helt ud i Kanalerne, ikke skete nogen nævneværdig Indsugning af vild Luft. Saaledes har en Fejl ved Anlægget stoppet en anden Fejlkilde, og man kan derfor ikke gøre Regning paa at tjene de 14,4 pCt. ved at bygge en anden Skorsten. E k s. 7. Ved en komisk Kedel, som var forsynet med I Hulrist og Underblæst, var Skorstenen saa utilstrækkelig, at man kun kunde anvende ganske lavt Tryk under Ri- sten, naar man ikke vilde have Overtryk over Risten, j Følgen var, at man kun kunde komme op paa en For- [ dampning af 13,8 kg pr. m2 Varmeflade; dette er meget; lidt, selv med Tørv, hvilket var det Brændsel, som an- vendtes i det foreliggende Tilfælde. Som den sidste Art af Mangler skal jeg omtale dem. ! der skyldes Fyringen. Med Hensyn hertil maa det erin- dres, at Opnaaelsen af Forbedringer med Hensyn til Fy- ringen altid vil være vanskelig og stille store Krav til de medvirkendes Taalmodighed. Tillige vil de kun kunne gennemføres af en paa dette Omraade fuldt erfaren Mand. Noget andet er, at det ofte, men ikke altid, vil vise sig at være lige saa let at fyre økonomisk som uøkonomisk. Endelig vil det ikke sjældent være nødvendigt at antage mere Hjælp, naar man vil drive sit Anlæg økonomisk. .Teg skal nu nævne nogle Eksempler. E k s. 8. Et Anlæg er forsynet med en komisk Ke- del, og man har, for at blive i Stand til at fyre med Tørv, indlagt en Hulrist og Underblæst. Efter kort Tids For- løb erklærer Fyrbøderen, at Hulristen kun gør Skade, og den gamle Polygonrist indlægges paa ny, medens Under blæsten bibeholdes. Fyrbøderen erklærer, at der ikke kan fyres med Tørv alene, hvilket dog senere viser sig blot at være noget, han tænker sig til, da han ikke har prøvet det. Imidlertid fyrer han med en Blanding af 1/s Kul, 7s Koks og '/j Tørv. Der fyres nogenlunde hyppigt. Skor- stensspjældet holdes fuldt aabent, Blæsten er meget svag og kunde sikkert lige saa godt undværes. Belastningen paa Kedelen er kun 10—12 kg/m2, saa at man let skulde kunne klare sig med Tørv alene, særligt da disse er ret gode. Man foretog da en Prøve hermed, hvorved Forholdene stilledes saaledes: Skorstensspjældet lukkes saa meget til, at der hersker atmosfærisk Tryk over Risten, samtidig med, at der holdes circa 12 mm Tryk under Risten. Mere var der ingen Grund til at holde, fordi Polygonristen an- vendtes; med den mindre aabne Hulrist vilde man have holdt et væsentlig større Tryk, men saa ogsaa opnaaet en bedre Kulsyreprocent, man fik nemlig kun 9 pCt. Der fyredes ret tykt med Tørv alene, hvoraf en Del var Smuld, og man kunde med Lethed holde Spændingen, til Trods for, at alt, hvad der kunde trækkes, blev sat til. Man gjorde her atter den sædvanlige Iagttagelse, at Tørv forlanger en rigelig Mængde sekundær Luft. Fyr- døren var ganske vist forsynet med et Spjæld, men det var for lille, saa at Skorstenen røg. Dette kunde for- hindres ved at aabne Fyrdøren stærkt, hvilket her ikke giver Anledning til for stærk Indsugning af kold Luft, saaledes som det naturligvis vilde have været Tilfældet, dersom der var blevet benyttet naturlig Træk. Naar Spjæld og Underblæst indstilles saaledes, at Trykket over Risten er meget nær lig med Atmosfærens Tryk, er man jo fuldt Herre over, hvor megen Luft der strømmer ind gennem Fyrdøren, selv om denne staar fuldt aaben. Resultatet var saa godt, at da man uden Vanskelighed havde kørt med en stærkt tilslagget Rist lige til Fyraften, erklærede Fyr- bøderen sig for overbevist. Det sidste Resultat er i øvrigt ikke det mindst nødvendige for at kunne erklære et For- søg for vellykket, idet det jo er Fyrbøderen, som skal arbejde videre med Anlægget. Senere blev Hulristen atter indlagt, hvorved Resultatet forbedredes yderligere. E k s. 9. Ved et Anlæg med en komisk Kedel for- synet med Hulrist og Underblæst havde man intet godt Resultat ved Fyring med Tørv. Aarsagen hertil viste sig at være den, at Fyrbøderen foruden at passe sit Fyr til- lige skulde tilse en Dampmaskine og en Kølemaskine, som laa i andre Bygninger. Som Følge heraf arbejdede Fyr- bøderen paa den Maade, at han fyrede sjældent og hver Gang fyldte saa mange Tørv ind i Fyret, som der kunde være. Dette er naturligvis meget uheldigt, dels fordi Tem- peraturen i Fyret nedsættes for stærkt, og dels fordi det ikke er muligt at faa brændt al den Gas, som udvikles, naar den store Tørvemængde endelig kommer i Brand. I dette Tilfælde er det sikkert nødvendigt at stille mere Mandskab til Raadighed; thi for at faa et godt Resultat med Tørv bør man netop fyre hyppigt. E k s. 1 0. Det er mange Steder Brug ved let Belast- ning kun at fyre paa Forristen, medens Bagristen kun er dækket af Aske. Spjældet staar som ved større Belast ning. Det er klart, at man paa denne Maade faar nedsat Varmeudviklingen, men dette sker paa Bekostning af Virkningsgraden. Den rette Maade er naturligvis at bruge mindre Træk, men at holde Risten helt dækket. Anvendelsen af den nævnte Fremgangsmaade, hvis Forkastelighed let kan gøres indlysende for enhver, bliver fc.rstaaelig, naar man lægger Mærke til, hvor hyppigt det er, at Skorstensspjældet sidder omtrent fast, i sin Karm og ikke kan bruges uden store Anstrengelser. E k s. 11. Til Slut skal jeg nævne et Eksempel fra et Anlæg til Centralopvarmning. For at undgaa Opfyring om Morgenen anvendte Fyrbøderen allerede i Oktober Maaned den Fremgangsmaade, at han fyldte Magasinet op om Aftenen og lod Ilden brænde hele Natten igennem. Dette vilde have været paa sin Plads i den rigtig kolde Tid, men nu førte det til, at Anlægget, som virkede ved Luftopvarmning, varmede altfor stærkt, saa at Beboerne lukkede Vinduerne op om Nalten. Ved nøjere Gennem- gang viste det sig at være tilstrækkeligt paa den Tid af Aaret at fyre hver anden Dag, idet Luftkanalerne akku- mulerede Varme nok til at holde Temperaturen oppe. En Fyldning af Magasinerne kostede 50 Kr., altsaa med Fyld- ning Morgen og Aften 100 Kr. pr. Dag. Der sparedes altsaa i 2 Dage 150 Kr. Det gik dog naturligvis kun, saa længe Vejret var nogenlunde varmt. Anlæggenes Tilpasning efter de nuvæ- rende abnorme Forhold. De Tider, vi lever i, er, med Hensyn til Fyringsanlæg og Motoranlæg, karakteriseret ved enorme Brændselspri- ser og Mangelen paa Brændselsolie. Dette sidste Punkt skal omtales først, fordi denne Mangel har givet Anledning til meget væsentlige Foranstaltninger. Allerede paa et ret tidligt Tidspunkt af Krigen gjorde Mangelen paa Brændselsolie til Motorer sig gældende, men den gav sig, i Modsætning til, hvad der var Tilfældet med Kullene, ikke til Kende ved nogen betydelig Prisstigning. Priserne steg langsomt og naaede kun til circa det dob- belte af den normale, men Forbruget blev rationeret Følgerne af Mangelen gjorde sig gældende allerede i Vinteren 1916—17 og gav Anledning dels til en meget ki-aftig Rationering af Forbruget og dels til særlige For-