Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

198 anstaltninger. Paa dette Tidspunkt bestod de Forholds- regler man traf rundt omkring paa Elektricitetsværkerne, i følgende: 1. Værker, som madede over anden Drivkraft end Die- selmotorer, saasom Damp- eller Gasmaskiner, benyt- tede denne i størst muligt Omfang. 2. Nogle Værker anskaffede og opstillede Dampanlæg og Sugegasanlæg. 3. Der blev truffet Arrangementer med andre Virksom- heder om Levering af Strøm. 4. Man begyndte at ombygge Dieselmotorer til Sugegas- maskiner, særlig til Tørvegas, og man gik over til at anvende Tjæreolie blandet med Solarolie. I Løbet af 1917 steg Mangelen paa Brændselsolie stadigt, og man anvendte i støi re og større Udstrækning Tjæreolie, et enkelt Sted prøvede man endog at bruge Tjære og førte de vanskelige Forsøg hermed igennem til et ret godt Resultat. Saa i Oktober 1917 fik de Fabrikker, som hidtil havde faaet nogen Olie (for nøgles Vedkommende 2/3 af det nor- male Forbrug), Meddelelse om, at fra 1. Decbr. vilde Mængden gaa ned til det halve af, hvad man hidtil havde faaet, og fra 1. Januar 1918 vilde der ikke kunne faas mere Olie. I København laa Forholdene saaledes, at man kunde faa leveret Strøm fra de kommunale Værker, ganske vist til en meget høj Pris, men da Installationen af de i mange Tilfælde ret omfattende Anlæg jo vilde tage nogen Tid, gjaldt det om at holde Hus med den Olie, man havde eller kunde faa, saa længe som muligt. Jeg havde Lejlig- hed til paa nærmere Hold at følge de Anstrengelser, man paa en enkelt Fabrik gjorde sig for at komme igennem den kritiske Periode. Der var ikke Olie nok, til den elek- triske Drift kunde komme i Gang, eller man turde i alt Fald ikke gøre Regning derpaa, og det var derfor nød- vendigt at tage sin Tilflugt til Tjæreolie. Man købte alt- saa Tjæreolie, som dengang kostede 900 Kr. pr. t, og anvendte denne for at spare paa Solarolien, der kostede ca. 200 Kr. pr. 1. Dette noget bagvendte Forhold, som imidlertid jo havde sin gode Grund, blev endnu mere ejendommeligt derved, at man for at kunne anvende Tjæreolien maatte foretage ret betydelige Ændringer ved Anlægget og endda ikke fik en fuldt tilfredsstillende Drift. Den Tjæreolie, som kunde købes, var nemlig et meget vanskeligt Stof at have med at gøre, særlig fordi den inde- holdt store Mængder af Naftalin. Dette Indhold af Nafta- lin, som var saa stort, at Tønderne maatte slaas op og Indholdet graves ud. gjorde det nødvendigt at opvarme Olien ret stærkt samt stadig at passe paa, at Olierørene ikke forstoppedes. Den bedste Drift fik man, efter at der var installeret en særlig Pumpe, som til hver Tænding satte et lille Kvan- tum Solarolie ind i Brændselsventilen. Til at begynde med havde man direkte blandet Tjæreolien med Solarolie, men delte var ikke saa godt, dels fordi der gik mere Solarolie med, og dels fordi der udskiltes en Del Beg. Til sidst anvendte man ved Igangsætningen og Stopningen en Tjæreolie, som ikke indeholdt Naftalin, for at skylle Olie- rørene ud. Forholdene var særlig vanskelige i dette Til- fælde. fordi Motoren var saa lille — 60 HK. med 2 Cy- lindre. Ved de større Motorer brænder Tjæreolien bedre ppa Grund af den højere Temperatur. Jeg omtalte for, at man allerede i Sommeren 1917 eksperimenterede paa et enkelt Værk med Anvendelsen af Tjære. Forsøgene var ikke lette, men man kunde dog holde den paagældende Maskine i Drift hele Tiden — circa 8 'l’imer om Dagen —, og til sidst blev Forholdene ret gode. Senere er man i Aalborg gaaet over til denne Drifts- rnaade og har halt gode Resultater dermed. De Foranstaltninger, der i 1917 var trufne fra Elek- tricitetsværkernes Side, var dog for største Delen kun midlertidige, og Udviklingen er gaaet i udstrakt Grad i den Retning, at Dieselmotorerne er bievne omdannede til Sugegastnotorer med Tørvegas som Drivkraft. Der har tidligere været store Vanskeligheder forbundne med at fremstille ren Gas af Torv, idet det ikke har været let at skaffe Tjæren bort. De første Anlæg af denne Art, som har givet gode Resultater, var indrettede til Forbrænding af Tjæren i Generatoren; men i de senere Aar er man gaaet over til mekanisk Rensning ved Hjælp af roterende Tjæreudskillere. Dette Renseapparat har i de sidste Aar faaet en meget stor Anvendelse, og med Rette; thi det er virkelig i Stand til at rense Gassen saa godt, at den bliver udmærket egnet til Brug i Motorer. Den udskilte Tjære er for Tiden af saa stor Værdi, at Brændselsudgiften i mange Tilfælde paavirkes meget kendeligt deraf. Som Kuriosum skal jeg nævne, at en stor Virksom- hed, som har et større Antal Dieselmotorer, har ladet dem ombygge til Dampmaskiner og derved opnaaet et megel tilfredsstillende Resultat. Drevet som Dampmaskine giver Motoren noget mere Hestekraft end som Dieselmotor, takket være den Omstændighed, at man med Damp kan drive Maskinen i Totakt. Det bemærkes, at Spildedampen anvendes til Opvarmning. Endelig skal nævnes, at den roterende Tjæreudskiller ogsaa gør det muligt at anvende Brunkul til Fremstilling af Sugegas. Dernæst skal Dampanlæggene omtales. Kor deres Ved- kommende er det ejendommeligt, at man under Krigen har anvendt en stor Mangfoldighed af Brændselssorter, saasom almindelige engelske Dampkul, tyske og belgiske Kul, Smaakul, Briketter, Koks, Brunkul, Torv, Brænde og Træ- hakkelse. Af disse forskellige Arter er adskillige meget vanskelige at have med at gøre, saa at de ikke med Fordel kan bruges paa almindelige Fyrsteder med naturlig Træk. Ogsaa her har man imidlertid, ligesom i Tjæreudskilleren ved Forbrændingsmotorer, fundet en Universalmedicin, nemlig Underblæsten. I de ovenfor fremdragne Eksempler har jeg allerede flere Gange haft Lejlighed (il at omtale den gode Virkning, som Underblæsten har i mange Til- fælde, og jeg kan derfor nu indskrænke mig til at sige, at Underblæst, anvendt paa rette Maade, virkelig er i Stand til at give en i alt Fald ret tilfredsstillende Fyring med selv de mest genstridige Brændselsarter saasom Kokssmuld eller Anthracite-Smuld, ja endog med Garveribark. En Følge af Anvendelsen af Brændsclssorter som Brunkul. Tørv og Træ er, at man paa adskillige Steder er gaaet bort fra Underfeed-Stokerne og i alt Fald mid- lertidig har installeret Riste, som oftest Plader med Huller i, og er gaaet over til Haandfyring. Det viser sig nemlig, at man med Brunkul og Tørv ved disse Stokerc ikke kan faa saa stor Dampudvikling som ved Haand- fyring. og ved Anvendelse af Brænde er Haandfyring jo uomgængelig. Anvendelsen af Underfeed-Stokere til Træ- hakkelse kan jeg ikke udtale mig om; de almindelige Sto- kere kan ikke bruges, men der er fremkommet nye Typer, som muligvis er brugelige. Om Brunkuls Anvendelighed har man gode Oplysnin- ger ved de Forsøg, som Prof. Bache har udført for Brænd- selsnævnet. Hvad Tørv angaar, savner man i høj Grad en lignende Undersøgelsesrække over deres Anvendelighed paa forskellige Fyrsteder. For Tiden benytter man her i Landet i stor Udstrækning Underblæst til Tørv. Herved kan man, naar Tørvene er gode, faa lige saa stor Damp- produktion ud af sin Kedel som ved Hjælp af Kul; men der er stadig Vanskeligheder ved at faa Gassen brændt: sker dette ikke, lides der Tab. foruden at man har den Ubehagelighed, at Skorstenen ryger. I Sverrig, hvor man fortrinsvis bruger Røgrørskedler med Underfyr, anbefaler Ängpanneföreningen at fyre Tørv paa Skraarist. En Sam- menligning vilde være af stor Interesse; men navnlig vilde en nøjagtig og omfattende Undersøgelse være af Vigtighed for at give de gode Tørv den Plads, der virkelig tilkom- mer dem, og hvorfra de delvis er fortrængt ved alle de daarlige Produkter, som sælges under Navn af Tørv. Vedrørende de forskellige Arter af Brændsel skal der endnu meddeles en Sammenstilling af Prisen paa 1000 kg