Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

CO CO I mættet Damp à 624 Kai. pr. kg, fremstillet ved forskellige j Forbrændingsmotoranlæg) ; Klasse L Enkeltpersoner eller Arter af Brændsel. Virksomheder, der anvender transportable Kedel- eller Nyttig Brændeværdi Anlæggets Virknings- grad Fordamp- ningstal Brændsels- pris pr. 1000 kg Damppris pr. 1000 kg (iode Stenkul ...... 7500 0,70 8,4 180 21,40 Alm. do 6800 0,65 7,1 160 22,60 Tarvelige do ' 6000 0,60 5,8 140 24,20 Troldhede Brunkul. . . . 2700 0,60 2,6 50 19,20 (iode Tørv (30% Vand og Aske) 3500 0,65 3,6 50 13,9 Al mindelige (45% Vand og Aske) 2750 0,6(1 2,6 40 15,4 Svenske Trærødder. . . . 3,5—3,8 82*) 21,4-23,2 *) I denne Pris er Udgiften til Kløvning og Savning medregnet. Som det freingaar af de anførte Virkningsgrader for Kul, Brunkul og Tørv, er der gaaet ud fra, at Anlægget og Fyringen er jævnt gode, men i øvrigt afhænger Resultatet i høj Grad af det paagældende Brændsels Egenskaber. Hvis Brændselet er vanskeligt, f. Eks. paa Grund af megen Slagge, bliver Resultatet daarligere. Med Hensyn til Pri- serne bemærkes, at disse er regnet efter københavnske (ligvis lang Tid. Indsamling og Meddelelse af Erfaringer Forhold. Hvis Brændselsprisen ændres, skal Dampprisen : er nødvendig og vigtig, men det er ikke nok, man maa ændres i samme Forhold. Angaaende Damp priserne bemærkes, at de forskellige! Sorter Stenkul samt Trærødder giver omtrent samme Damppris, lavere for gode Stenkul end for tarvelige. For- skellen er dog saa ringe, at den let kan komme til at gaa den anden Vej i Praksis. Brunkul giver ikke meget la- vere Damppris end Stenkul, hvilket viser, at den for nogle Maaneder siden indtraadte Forhøjelse paa 6 Kr. pr. t har været meget uheldig for dette Brændsel, og at det vil gaa ud af Brug, naar Stenkullene kan faas til lidt lavere Pri- ser end nu. Tørvene viser sig at give en forholdsvis meget gunstig Damppris, navnlig de gode Tørv. Det maa derfor j i høj Grad haabes, at Tørveindustrien i de kommende Aar maa faa noget bedre Forhold at arbejde undei-, særlig med Hensyn til Transporten, og at det maa lykkes de kyndige Tørvei'abrikanter at holde de daarlige Kvaliteter borte fra det almindelige Marked. Særlige Foranstaltninger. Det freingaar af det foregaaende dels, at der nu for Tiden er opdukket og stadig fremkommer nye Spørgs- maal vedrørende Anvendelsen af Brændsel under dettes forskellige Former, og dels, at den Maade, hvorpaa Brændselet anvendes, i mange Tilfælde ikke er saa god, som den kunde være, hvorfor det vilde være ønskeligt, om dei' kunde blive ydet Brugerne af Brændsel Assistance paa forskellig Maade. Ud fra denne Betragtning er »Dansk Brændsels- og Kontrolforening« stiftet. Trangen til en Forening af denne Art er følt i interesserede Kredse ved liere Lejligheder, og navnlig med Henblik paa de store Foreninger hvilende paa beslægtet Grundlag, som findes i andre af Europas Lande, laa det jo ogsaa nær at søge noget saadant bragt i Stand her i Landet. Der er i Tidens Løb gjort flere Forsøg, men først den nu herskende Krise har været i Stand til at samle en større Kreds om Opgaven. Som rimeligt er, udgik Ini- tiativet fra Industriens Ledelse, nemlig fra Industriraadet, som gav et fra Direktør Gregersen herom fremsat Forslag sin Tilslutning. Dansk Brændsels- og Kontrolforening | stiftedes derefter den 15. Juni i Aar og har fundet en livlig Tilslutning, navnlig inden for Industrien og af Anlæg til Centralopvarinning. For at give Brugerne af de forskellige Arter af brænd- selsforbrugende Anlæg en rimelig Indflydelse paa Forenin- gens Ledelse er Medlemmerne delt i 3 Klasser, nemlig: Klasse b' Enkeltpersoner eller Virksomheder, der anvender faststaaende Kedel- eller Maskinanlæg (Dampanlæg eller Maskinanlæg (Lokomobiler); Klasse C andre, der anven- der Brændsel, f. Eks. til Opvarmning af Lokaler ved Cen- tralvarmeanlæg, Tørreovne, Maltkøller, Bageriovne o. s. v. Inden for disse 3 Klasser stiller Medlemstallene sig mi i Øjeblikket omtrent saaledes: Klasse F .............. 424 Medlemmer Klasse L ............... 10 » Klasse C .............. 121 » Som man ser, er de faststaaende Anlæg stærkest re- præsenterede, hvilket jo ogsaa maatte ventes, og det kan meddeles, at disse 424 Medlemmer er i Besiddelse af circa Halvdelen af Industriens Hedeflade, naar Mejerierne ikke medregnes. Det freingaar af disse Tal, at Foreningen liar fundet stor Tilslutning, og inan kan derfor haabe, at den efter- liaanden vil kunne faa stor Betydning for Landet. Imidlertid er det klart, at man ikke maa vente nogen øje- ! blikkelig stor Virkning, særlig fordi Foreningens Arbejde, navnlig til at begynde med, i høj Grad maa være et De - t a i 1 a r b e j d e, som skal udføres rent praktisk omkring paa Anlæggene, og et saadant Detailarbejde tager nødven- ud paa alle de enkelte Anlæg for at fastslaa, hvorledes de er indrettede, udfinde Manglerne, angive de Forbedringer, som vil være af Betydning i hvert enkelt Tilfælde, og en- delig meddele Oplysninger og Anvisninger til Virksom- hedens Ledere og det øvrige Personale. Kun paa denne Maade er det muligt at vække den Interesse for Brænd- selsspørgsmaalet, som er den første Grundbetingelse for Fremskridt, og som i mange Tilfælde ikke findes. Foreningen er jo nu i Virksomhed og er godt paa Vej til at overvinde den første store Vanskelighed, nemlig Sikringen af det nødvendige Personale. Dette har været en stor Vanskelighed af to Grunde; dels var det nødven- digt, at de Personer, som skulde fore Foreningen ud i Livet, i Forvejen var i Besiddelse af netop den specielle Erfaring, som her maa fordres, og dels var disse Perso- ner, naar det var lykkedes at knytte dem til Foreningen, jo ikke altid i Stand lil straks at forlade deres tidligeri Virksomhed. Som sagt, disse Vanskeligheder er nu i det væsentlige overvundne, om end Personalet ikke er fuld talligt, og Virksomheden, som i de første Maaneder nød- vendigvis ikke kunde faa det fulde Omfang, er nu snart i Stand til at fylde de Rammer, der er opstillet for den. Som allerede nævnt, falder Foreningens væsentligste Arbejde ude omkring paa Anlæggene, og man stræber efter forst at faa rettet de Mangler og indfort de Forbedringer, som kan opnaas uden at foretage væsentlige Ændringer ved Anlæggene. Man kunde være tilbøjelig til at tro, at der i denne Henseende ikke var ret meget at gøre; men Er- faringen viser, at der paa de allerfleste Steder kan paavises Fejl, og at Anla^ggenes Virkningsgrad i Almindelighed staar langt under, hvad der skal kunne naas efter deres Indretning. Med Hensyn til Betydningen af selv mindre For- bedringer vil følgende maaske være af Interesse. Det er ikke sjældent, at Dampledninger og Ventiler er utætte. Der ses hist og her paa Ledningerne, navnlig de mindre, smaa Skyer af Damp, som man ikke regner for noget. Forholdet er imidlertid det, at et Tab paa blot 1Ü kg pr. Time koster 5 Kr. pr. Døgn, naar Kulprisen er 150 Kr. pr. t. Ligesaa er Isolationen af Rør til Damp og varmt Vand ikke altid i Orden. 10 ni Ledning af 2" Rør uden Isolation sluger for 3 Kr. Varme i 24 Timer; heraf kan de a/3 spares. Forvarmningen af Fødevand faar heller ikke altid tilstrækkelig Opmærksomhed. Ved et Forbrug af 1000 kg Fødevand pr. T. vil en Opvarmning fra 20° til 70° spare 43 Kr. pr. 24 T. ved en Kulpris paa 150 Kr. pr. t.