Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
Forholdene i Øjeblikket (18/12 18).
Tvært imod hvad mange havde ventet, synes Kul-
situationen nu, da Krigen er standset, at dreje sig mere
og mere til det værre. Fra Tyskland faar vi for Tiden
kun Gaskul, og Forholdene synes ikke at give Haab om
nogen snarlig, væsentlig Forbedring. Fra England er Til-
førslerne ogsaa bievne stærkt indskrænkede og, efter Med-
delelser i Morges, helt standsede til midt i Januar, og
hvad man hører om Kulsituationen i England selv er
ikke opmuntrende. Den 27. Septbr. refererede »Engi-
neering« en Tale, som Sir Albert Stanley, Præsident for
Board of Tråde, havde holdt, og hvori han omtalte Kul-
mangelen. Dengang (August) var man 36 Mili. t bagud;
Grunden hertil var særlig Mangel paa Arbejdskraft, idet
der var 150 000 færre Mand i Minerne end ved Krigens
Begyndelse. Man ventede at kunne spare 8 Miil. ved Ra-
tionering, Resten maatte spares paa anden Maade eller
skaffes. Den 27. Septbr. meddelte Coal Controller, Sir
Guy Calthrop, at Rationeringen a£ Gas og Elektricitet
vilde begynde ved Aflæsningen den 30. Septbr. Ratio-
neringen af Kul til Husholdningsbrug vikle begynde om-
trent samtidig.
Det er ikke lykkedes mig at faa direkte Oplysning
om, hvorledes Rationeringen af Kul til Industrien er tænkt
ordnet; men derimod foreligger der Oplysning om de For-
anstaltninger, der er trufne for at sætte Industrien i Stand
til at opnaa Besparelser. Den Mand, som er Sjælen i dette
Arbejde, er Mr. David Wilson, Technical Adviser for the
Coal Controller. Mr. Wilson kom i et Foredrag den 12.
Oktbr. ind paa disse Planer. Han meddelte, at Coal Con-
troller var klar over, at medens mange gjorde deres
yderste for at hjælpe Landet over Krisetiden, saa var der
andre, som ikke deltog efter Evne, og for at faa alle med
var der nu begyndt en Kuløkonomi-Kampagne. Det
drejer sig om at undersøge circa 36 000 Tilfælde. Til
Dato havde man besøgt 364 Anlæg og gjorde Regning paa,
at der ved disse kunde spares 106 000 t Kul om Aaret.
Man havde knyttet 400 Ingeniører til sig, og disse skulde
besøge hver en Gruppe af Anlæg. Undersøgerne skal med-
dele ethvert Tilfælde af mangelfuld Udnyttelse, og de skal |
give detaillerede Oplysninger om Anlæggene. Alle disse i
Oplysninger samles i Hovedkvarteret hos Mr. Wilson,
som har en Stab af kompetente Assistenter under sig.
Hvert enkelt Tilfælde vil her blive undersøgt omhygge-
ligt, eventuelt ved fornyet Besøg paa Stedet, førend de( ■
gaar videre til Coal Controller. Man er klar over, at det
drejer sig om at rette de Mangler, som kan afhjælpes uden
at foretage gennemgribende Ændringer, og man gør Reg-
ning paa herved at kunne spare circa 5 Mill. Tons Kul pr.
Aar. I Sammenligning med Englands Kulforbrug, i alt
circa 180 Mill, t, hvoraf der til Fremstilling af Damp an-
vendes 70—400 Miil. t, er dette jo ikke saa særdeles
meget; til Sammenligning skal dog anføres, at Danmarks
totale Forbrug af indført Brændsel i Aarene før Krigen
regnes til 3,4 Mili. Tons. Heraf gik circa 1 350 000 'Fons
til Industrien.
Man tænker sig at hidføre denne Besparelse ved
1) At fremskaffe en bedre Virkningsgrad af Fyringen.
2) Uddannelse af Fyrbøderne.
3) Udnytte Røgens Spildevarme bedre.
4) I større Udstrækning end tidligere at anvende j
Spildedamp til Opvarmning af Fødevand.
5) Bringe Dampmaskinerne i bedst mulig Stand.
6) Bruge det varme Vand fra Kondensatorerne til
Fødevand.
7) Isolere Rørledningerne til Damp og varmt Vand.
8) Skille alle Dampledninger fra, som ikke er i Drift.
Endvidere vil man opnaa Besparelser ved mere ud-
Koks er dels af Vigtighed af den Grund, at der aabenbart
findes store Mængder heraf, som det kniber med at faa
brugt, og dels fordi man ved Koks kan opnaa en betyde-
j lig Forbedring af Virkningsgraden, ganske simpelt fordi
Koks ikke indeholder Kulbrinter, som jo meget let kan
give Anledning til ufuldstændig Forbrænding. For An-
vendelsen af Koks er det i Almindelighed nødvendigt, at
Kedlerne ikke er for stærkt belastede, om end der dog kan
hjælpes meget herpaa ved Anvendelse af Underblæst. Paa
den anden Side kan man, naar Belastningen er passende,
ogsaa opnaa en meget høj Virkningsgrad op til 78 pCt.
uden Anvendelse af Economiser.
Den Omstændighed, at Koks anvendt paa rette Maade
giver særlig høj Nyttevirkning, er en meget gunstig Om-
stændighed, som maa tages i Betragtning ved det moderne
Arbejde, som Professor Raaschou omtalte ved sit
Foredrag her den 5. Dec. 1917, og som gaar ud paa i
størst muligt Omfang at udnytte alle Biprodukter fra Kul-
lene og til direkte Forbrænding kun at bruge Koks.
Det vil maaske kunne være af Interesse for os, at
Mr. Wilson meddeler, at der findes betydelige Mængder
af Anthracite-Smuld. Der er ikke mange, som bruger
dette Brændsel; men jeg kan ikke tænke mig, at det skulde
være umuligt at bruge det ved Haandfyring med Under-
blæst. I alt Fald vil det jo være interessant at faa gjort
et Forsøg.
Der er i de her anførte Erfaringer om de engelske
Forhold meget af Interesse ogsaa for os. For det første
ser man, at der i England gøres ganske overordentlig
store Anstrengelser for at opnaa Besparelser; dette synes
at give et Vink til os om, at vi ikke skal vente, i alt Fald
i en nærmere Fremtid, at faa synderlig rigelige Tilførsler.
For det andet viser disse Oplysninger, hvilken Vej man
skal gaa, hvis Nøden engang skulde staa for Døren. Det
fremgaar af, hvad der i øvrigt meddeles, at man i Eng-
land først har prøvet paa at skaffe sig Klarhed over For-
holdene ved Udsendelse af Spørgeskemaer; denne Vej har
imidlertid ikke givet noget godt Resultat, fordi Firmaerne
ikke vidste tilstrækkelig Besked om deres Anlæg. Her-
efter har man altsaa besluttet sig til selv at gaa ud paa
Anlæggene og undersøge Forholdene og samtidig faa Lej-
lighed til at give Anvisning til at foretage Forbedringer.
Hvis vi her i Landet kommer i den Situation, at
man alvorligt maa frygte for Kulnød, er der sikkert heller
ingen anden Vej at gaa. Nu maa man imidlertid være
klar over, at man ikke i Løbet af ganske kort Tid kan
mobilisere et tilstrækkeligt Antal kyndige Instruktører,
medens saadanne sikkert kan findes, naar man har nogen
Tid til Raadighed. Ud fra disse Betragtninger har Dansk
Brændsels- og Kontrolforening henvendt sig til Statens
Kulfordelingsudvalg med Forslag til hvis Nøden skulde
true, at iværksætte en dansk Kulkampagne. Kulforde-
lingsudvalgene har optaget Sagen med Interesse og har
sat Foreningen i Stand til at begynde Forberedelserne og
et indledende Arbejde. Foreningen gaar derefter i Gang
med ved Hjælp af 5 dygtige Maskinmestre — som for Ti-
den gennemgaar et ganske kort Instruktionskursus, for
en væsentlig Del paa Den polytekniske Læreanstalt hos
Professor Bache — at foretage en ret indgaaende Under-
søgelse hos Dansk Brændsels- og Kontrolforenings Med-
lemmer inden for et bestemt Distrikt. Der er Grund til
at haabe, at der herved vil blive skaffet en Mængde Op-
lysninger, som i Forbindelse med Foreningens øvrige Er-
faringer kan danne et Grundlag, hvorpaa man kan gaa
videre, hvis Forholdene gør det nødvendigt.
Arbejdsmetoden vil rimeligvis i Hovedsagen blive
den samme, som man har fulgt i England; men her i
Landet maa der tillige tages Hensyn til, at man i størst
muligt Omfang bør søge at faa taget andre Brændsels-
arter end Kul i Brug. Tørv, Brunkul — maaske Brænde
strakt Anvendelse af tarvelige Kul, hvor saadanne kan j fra Sverrig ■— kan vi raade over, om end desværre vel ikke
bruges, og saaledes faa de gode Kul til Raadighed andet- 1 i noget særlig stort Omfang, men disse Brændselssorter vil
steds. Mr. Wilson anbefaler ogsaa i saa stor Udstrækning i dog sikkert kunne faa stor Betydning, Særlig bør man have
som muligt at gaa over til Fyring med Koks. Fyring med ! Opmærksomheden henvendt paa Tørv og navnlig i de