ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
I Forholdene i Øjeblikket (18/12 18). Tvært imod hvad mange havde ventet, synes Kul- situationen nu, da Krigen er standset, at dreje sig mere og mere til det værre. Fra Tyskland faar vi for Tiden kun Gaskul, og Forholdene synes ikke at give Haab om nogen snarlig, væsentlig Forbedring. Fra England er Til- førslerne ogsaa bievne stærkt indskrænkede og, efter Med- delelser i Morges, helt standsede til midt i Januar, og hvad man hører om Kulsituationen i England selv er ikke opmuntrende. Den 27. Septbr. refererede »Engi- neering« en Tale, som Sir Albert Stanley, Præsident for Board of Tråde, havde holdt, og hvori han omtalte Kul- mangelen. Dengang (August) var man 36 Mili. t bagud; Grunden hertil var særlig Mangel paa Arbejdskraft, idet der var 150 000 færre Mand i Minerne end ved Krigens Begyndelse. Man ventede at kunne spare 8 Miil. ved Ra- tionering, Resten maatte spares paa anden Maade eller skaffes. Den 27. Septbr. meddelte Coal Controller, Sir Guy Calthrop, at Rationeringen a£ Gas og Elektricitet vilde begynde ved Aflæsningen den 30. Septbr. Ratio- neringen af Kul til Husholdningsbrug vikle begynde om- trent samtidig. Det er ikke lykkedes mig at faa direkte Oplysning om, hvorledes Rationeringen af Kul til Industrien er tænkt ordnet; men derimod foreligger der Oplysning om de For- anstaltninger, der er trufne for at sætte Industrien i Stand til at opnaa Besparelser. Den Mand, som er Sjælen i dette Arbejde, er Mr. David Wilson, Technical Adviser for the Coal Controller. Mr. Wilson kom i et Foredrag den 12. Oktbr. ind paa disse Planer. Han meddelte, at Coal Con- troller var klar over, at medens mange gjorde deres yderste for at hjælpe Landet over Krisetiden, saa var der andre, som ikke deltog efter Evne, og for at faa alle med var der nu begyndt en Kuløkonomi-Kampagne. Det drejer sig om at undersøge circa 36 000 Tilfælde. Til Dato havde man besøgt 364 Anlæg og gjorde Regning paa, at der ved disse kunde spares 106 000 t Kul om Aaret. Man havde knyttet 400 Ingeniører til sig, og disse skulde besøge hver en Gruppe af Anlæg. Undersøgerne skal med- dele ethvert Tilfælde af mangelfuld Udnyttelse, og de skal | give detaillerede Oplysninger om Anlæggene. Alle disse i Oplysninger samles i Hovedkvarteret hos Mr. Wilson, som har en Stab af kompetente Assistenter under sig. Hvert enkelt Tilfælde vil her blive undersøgt omhygge- ligt, eventuelt ved fornyet Besøg paa Stedet, førend de( ■ gaar videre til Coal Controller. Man er klar over, at det drejer sig om at rette de Mangler, som kan afhjælpes uden at foretage gennemgribende Ændringer, og man gør Reg- ning paa herved at kunne spare circa 5 Mill. Tons Kul pr. Aar. I Sammenligning med Englands Kulforbrug, i alt circa 180 Mill, t, hvoraf der til Fremstilling af Damp an- vendes 70—400 Miil. t, er dette jo ikke saa særdeles meget; til Sammenligning skal dog anføres, at Danmarks totale Forbrug af indført Brændsel i Aarene før Krigen regnes til 3,4 Mili. Tons. Heraf gik circa 1 350 000 'Fons til Industrien. Man tænker sig at hidføre denne Besparelse ved 1) At fremskaffe en bedre Virkningsgrad af Fyringen. 2) Uddannelse af Fyrbøderne. 3) Udnytte Røgens Spildevarme bedre. 4) I større Udstrækning end tidligere at anvende j Spildedamp til Opvarmning af Fødevand. 5) Bringe Dampmaskinerne i bedst mulig Stand. 6) Bruge det varme Vand fra Kondensatorerne til Fødevand. 7) Isolere Rørledningerne til Damp og varmt Vand. 8) Skille alle Dampledninger fra, som ikke er i Drift. Endvidere vil man opnaa Besparelser ved mere ud- Koks er dels af Vigtighed af den Grund, at der aabenbart findes store Mængder heraf, som det kniber med at faa brugt, og dels fordi man ved Koks kan opnaa en betyde- j lig Forbedring af Virkningsgraden, ganske simpelt fordi Koks ikke indeholder Kulbrinter, som jo meget let kan give Anledning til ufuldstændig Forbrænding. For An- vendelsen af Koks er det i Almindelighed nødvendigt, at Kedlerne ikke er for stærkt belastede, om end der dog kan hjælpes meget herpaa ved Anvendelse af Underblæst. Paa den anden Side kan man, naar Belastningen er passende, ogsaa opnaa en meget høj Virkningsgrad op til 78 pCt. uden Anvendelse af Economiser. Den Omstændighed, at Koks anvendt paa rette Maade giver særlig høj Nyttevirkning, er en meget gunstig Om- stændighed, som maa tages i Betragtning ved det moderne Arbejde, som Professor Raaschou omtalte ved sit Foredrag her den 5. Dec. 1917, og som gaar ud paa i størst muligt Omfang at udnytte alle Biprodukter fra Kul- lene og til direkte Forbrænding kun at bruge Koks. Det vil maaske kunne være af Interesse for os, at Mr. Wilson meddeler, at der findes betydelige Mængder af Anthracite-Smuld. Der er ikke mange, som bruger dette Brændsel; men jeg kan ikke tænke mig, at det skulde være umuligt at bruge det ved Haandfyring med Under- blæst. I alt Fald vil det jo være interessant at faa gjort et Forsøg. Der er i de her anførte Erfaringer om de engelske Forhold meget af Interesse ogsaa for os. For det første ser man, at der i England gøres ganske overordentlig store Anstrengelser for at opnaa Besparelser; dette synes at give et Vink til os om, at vi ikke skal vente, i alt Fald i en nærmere Fremtid, at faa synderlig rigelige Tilførsler. For det andet viser disse Oplysninger, hvilken Vej man skal gaa, hvis Nøden engang skulde staa for Døren. Det fremgaar af, hvad der i øvrigt meddeles, at man i Eng- land først har prøvet paa at skaffe sig Klarhed over For- holdene ved Udsendelse af Spørgeskemaer; denne Vej har imidlertid ikke givet noget godt Resultat, fordi Firmaerne ikke vidste tilstrækkelig Besked om deres Anlæg. Her- efter har man altsaa besluttet sig til selv at gaa ud paa Anlæggene og undersøge Forholdene og samtidig faa Lej- lighed til at give Anvisning til at foretage Forbedringer. Hvis vi her i Landet kommer i den Situation, at man alvorligt maa frygte for Kulnød, er der sikkert heller ingen anden Vej at gaa. Nu maa man imidlertid være klar over, at man ikke i Løbet af ganske kort Tid kan mobilisere et tilstrækkeligt Antal kyndige Instruktører, medens saadanne sikkert kan findes, naar man har nogen Tid til Raadighed. Ud fra disse Betragtninger har Dansk Brændsels- og Kontrolforening henvendt sig til Statens Kulfordelingsudvalg med Forslag til hvis Nøden skulde true, at iværksætte en dansk Kulkampagne. Kulforde- lingsudvalgene har optaget Sagen med Interesse og har sat Foreningen i Stand til at begynde Forberedelserne og et indledende Arbejde. Foreningen gaar derefter i Gang med ved Hjælp af 5 dygtige Maskinmestre — som for Ti- den gennemgaar et ganske kort Instruktionskursus, for en væsentlig Del paa Den polytekniske Læreanstalt hos Professor Bache — at foretage en ret indgaaende Under- søgelse hos Dansk Brændsels- og Kontrolforenings Med- lemmer inden for et bestemt Distrikt. Der er Grund til at haabe, at der herved vil blive skaffet en Mængde Op- lysninger, som i Forbindelse med Foreningens øvrige Er- faringer kan danne et Grundlag, hvorpaa man kan gaa videre, hvis Forholdene gør det nødvendigt. Arbejdsmetoden vil rimeligvis i Hovedsagen blive den samme, som man har fulgt i England; men her i Landet maa der tillige tages Hensyn til, at man i størst muligt Omfang bør søge at faa taget andre Brændsels- arter end Kul i Brug. Tørv, Brunkul — maaske Brænde strakt Anvendelse af tarvelige Kul, hvor saadanne kan j fra Sverrig ■— kan vi raade over, om end desværre vel ikke bruges, og saaledes faa de gode Kul til Raadighed andet- 1 i noget særlig stort Omfang, men disse Brændselssorter vil steds. Mr. Wilson anbefaler ogsaa i saa stor Udstrækning i dog sikkert kunne faa stor Betydning, Særlig bør man have som muligt at gaa over til Fyring med Koks. Fyring med ! Opmærksomheden henvendt paa Tørv og navnlig i de