Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

201 Egne af Landet, hvor der haves gode Tørv. Eftersom- ineren var jo meget uheldig for Transporten af Tørv, men dersom der kommer nogen Frost, vil det lette Kørse- len i betydelig Grad. Hvis der indtræder en virkelig Brændselsnød, maa der træffes særlige Foranstaltninger, og jeg tror, at man ikke kan naa noget Resultat uden ad den ovenfor antydede Vej, men Betingelsen for, at det kan lykkes at opnaa Besparelser ved en saadan Kulkampagne, er, at den finder Støtte hos Brugerne af Brændsel og hos deres Personale. Hvis alle vil hjælpe med, kan der opnaas meget. Direktør Munck: De Besparelser, der kan være Tale om at opnaa ved den i Foredraget omtalte Forenings Ar- bejde, er i Virkeligheden overordentlig store. Regnes det nuværende Forbrug af engelske Kul i de her omhandlede Virksomheder til 1 500 000 t à ca. 150 Kr. pr. t (før Kri- gen 20 Kr.), bliver det sparede Beløb ca. 20 Mill. Kr., hvis der kan opnaas en Formindskelse i Forbruget paa 10 pCt. Det er saaledes en meget stor og betydningsfuld Op- gave, Foreningen har taget op. Ingeniør Nyeboe: Det er ikke rigtigt, naar Direktør Munck regner med 150 Kr. pr. t engelske Kul; det halve af den nævnte Pris kommer nærmere ved, hvad man kan regne med i Fremtiden. Der udvises stor Letsindighed ved Indkøb af Kul. Ved kun al købe efter Brændværdi har Kommunen i de sidste Aar sparet mange Penge. Brunkullenes Pris blev sat op for Entreprenørens Skyld; det er heller ikke retfærdigt mod Brunkullene at regne med deres Pris i København; j Jylland staar de sig bedre i Konkurrencen med andel Brændsel, og der er stor Efterspørgsel efter dem. Professoren var ikke rigtig vel- villig stemt imod dem. Vi kan regne med ca. 2 Mill. Tons Tørv i Aar; men derfor bliver ikke den ene Million Tons af de indførte Kul erstattet, thi i det Forbrug, 3 G00 000 t, Professoren næv- nede, er ikke del almindelige Forbrug af hjemlige Brænd- selssorler medregnet, derfor bliver den nævnte Million t Kul reduceret noget. Af de Fejl, Foredragsholderen nævnede, og som skulde kunne rettes af de tilsynsførende, udsendte af Foreningen, kan vedkommende Fabrikkers Maskinmestre se de fleste, saa paa det Punkt tror jeg nu ikke, at Foreningens Ar- bejde vil blive saa frugtbart som venlet. Problemet med Hensyn til den sekundære Lufts Til- førsel er løst tilfredsstillende; Luften tilføres gennem Fyr- broen og saaledes, al der dannes en røgfortærende Hvirvel; den primitive Maade: at klare sig med en aabentstaaende Fyrdør er et tilbagelagt Stadium og bør forkastes. Tørv er et fortrinligt Brændsel; det kedelige ved dem — navnlig for Tiden, — er Transportvanskelighederne; saa snart Hestene kan faa mere Foder, eller der kan. gives Benzin til Lastbilerne, kan Tørvene transporteres og gøre udmærket Nytte. Brændsels- og Kontrolforeningen er meget velkom- men; men jeg tror, at Foreningen i noget højere Grad end Professoren i Foredragel maa regne med, at de sted- lige Maskinmestre selv kan, og at andre, der kommer ude- fra, i de fleste Tilfælde vil have meget vanskeligt ved at paapege virkelige, let afhjælpelige Mangler. Der kræves meget af disse raadgivende; Psykologer skal de helst ogsaa være. De, der nu er ansatte ii Foreningen, er sikkert gode, men den skal vogte sig for at antage for mange, thi da bliver det vanskeligt at faa virkelig kyndige Folk, og et Instruktionskursus tror jeg nu ikke kan udrette noget videre med Hensyn til at gøre 'Dellagerne kompetente til at vejlede i Fyring. I Virkeligheden er en Fyringskontrol jo et ret omstændeligt Arbejde; der kræves dertil en le- dende — Ingeniør —, et Par Assistenter og 3 à 4 andre Medhjælpere, og Arbejdet sirækker sig over flere Dage. Der kan komme Skuffelser, naar Foreningen venter sig for meget af en slor Stabs enkelte Medlemmer, og det kan være farligt, at en utilstrækkelig kyndig begynder al vejlede i en Fabrik med Hensyn til Fyringen, idet det let vil resultere i, at han skaber Splid mellem Maskinmester og Fyrbøder. En gammel Skade i Fyringsmetoden kan først rettes ved, at den vejledende personligt fyrer. Ved Anvendelse af en stor Mængde tilsynsførende bliver Nytten tvivlsom, ja, der kan maaske endog ske Skade. Hvis nu en industriel Virksomhed ikke vil relie de af Kontrolforeningen fundne Mangler, hvilke Midler vil der saa blive anvendt for at tvinge Virksomheden dertil? Vil den blive boykottet af Kulfordelingsudvalget? Etalsraad Kier: Kulfordelingsudvalget er Brændsels- og Kontrolforeningen taknemmeligt for den udmærkede tekniske Assistance, der derved er sikret Udvalget. Man haaber selvfølgeligt, at der ingen Kulnød vil blive, at Standsningen kun er forbigaaende. Men man behøver ikke at tage det Forbehold: Hvis der bliver Kulnød; For- eningen vil i hvert Tilfælde faa en meget vigtig Opgave at løse; Industrien vil blive nødt til en gennemført Brænd- selsøkonomi for Konkurrencens Skyld; thi Kullene vil sik- kert vedblive at være dyre i lange Tider. Jeg er ikke saa optimistisk som Ingeniør Nyeboe, at jeg tror, at 75 Kr. pr. t vil blive en normal Pris foreløbigt, og jeg mener, at de gamle Priser paa Kul aldrig vil komme tilbage. Vi kan ikke klare os med det hjemlige Brændsel alene, og der maa derfor økonomiseres med det dyre, importerede Brændsel. Foreningen fortjener en Tak for det Arbejde, den har taget op, og jeg vil1 rette denne Tak særligt til Professor Schou. Ingeniør E. Johansen: Der bruges nu en Del Tørve- gas til Drift af Dieselmotorer. Det gik ikke godt i Begyn- delsen, fordi det var umuligt at fjerne Tjæren ved Hjælp af Serubbere; disse sidste blev tjærefyldte paa blot 14 Dage. De roterende Tjæreudskillere har bedrel Forholdene betydeligt. Men kan man saa ikke helt Undvære Serub- berne og lade de roterende Apparater være alene om Ar- bejdet? Et andet Spørgsmaal er: Hvad skal Tørvetjæren bi'uges til? Nu destilleres den enkelte Steder, og den der- ved vundne Olie kan sælges for 600 Kr. pr. t, men det bliver kun en kortere Tid, den høje Pris kan opnaas. Tjæ- remængden er fra 4—8 pCt. af Tør vevægten, og af Tjæ- ren kan der vindes ca. 20 pCt. Olie. Etatsraad Kier: Det af Ingeniør Nyeboe rettede Spørgsmaal: Om Kulfordelingsudvalget vilde gribe til et saa kraftigt Middel som at nægte Kul til Virksomheder, er vanskeligt at besvare. Jeg tror det ikke; vor Opgave er at hjælpe Folk, ikke at skade dem. Professor Schou: Naar Prisen for Brunkul er beregnet i København, er det, fordi det er et ganske godt Sled al regne den, idet man derved viser det forkerte i at give Brunkullene Fortrin ved Transport. Der blev i Fore- draget intet nedsættende sagt om Maskinmestrene. Disse kan i Virkeligheden mange Gange se Fejl, som de har meget vanskeligt ved at faa afhjulpne; ofte fordi Virksom- heden er i stadig Drift, og der kræves Stilstand for at faa Forandringen udført. Maskinmesteren har ogsaa ofle mange andre Ting at passe i Fabrikken, saa at han ikke daglig kan faa den Time tilovers, som han burde anvende paa Fyrpladsen ikke alene til at se paa Fyringen og Fy- ret, men ogsaa til at foretage forskellige kontrolerende Ar- bejder: f. Eks. aflæse Skorstenstemperaluren, foretage Røg- analyser m. m. Den sekundære Luft kan ganske vist sendes ind gen- nem Fyrbroen, men, naar der bruges Underblæst, faar man ikke godt Resultat, naar Luften kommer direkte fra Aske- faldet, thi paa Grund af Trykket kommer der let for me- gen sekundær Luft ind; Luften bør tages udefra, saaledes at den kun har Atmosfærens Tryk. Med Hensyn til Transportforholdene for Tørvene vilde