ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
I te o I det hjælpe straks, naar Materiellet blev aflastet for Brun- kulstransporten. Del vil ogsaa blive bedre i Frostperio- den, da Tørvene saa kan køres fra Moserne. Naar Ing. Nyeboe menle, at de i Foreningen ansatte ikke var tilstrækkelig praktisk fyringskyndige, er dette urigtigt. De nu antagne er dygtige Maskinmestre. Det skal, haaber jeg, stadig lykkes os at faa dygtige, fyrings- kyndige Funktionærer; de sørgelige Forhold for Tiden ved Skibsfarten gør denne Opgave mindre vanskelig. Hvad Tørvegassen angaar, tror jeg ikke, Serubberen kan undværes; dens Hovedopgave er ikke at tage Tjæren, men at køle Gassen og al fjerne Støvet. Hvor man ikke har roterende Tjæreudskillere, er det uundgaaeligt, at Stø- vet maa fjernes, og selv hvor disse Apparater findes, bør det ske, fordi Tjæren bliver mindre værd, naar der er Støv i den. Professor Bache: Der er for Tiden en Bevægelse i Gang, der gaar ud paa at nedlægge Vandkraflanlæg til Gavn for Landbruget; jeg har set Eksempel paa, at et efter danske Forhold usædvanlig godt Vandkraftanlæg er blevet ødelagt, og at der kun blev givet en forholdsvis ringe Sum derfor. Endvidere er del blevet mig meddelt, at der for Tiden arbejdes paa at faa ødelagt endnu to Vandkraftanlæg. Jeg tror, at man under de nuværende forhold, hvor Kulsilualionen gør de naturlige Kraftkilder mangedobbelt værdifulde, skal være meget varsom paa dette Punkt og i hvert enkelt Tilfælde sikre sig, at den Nytte, man gør Landbruget, virkelig er større end den Ødelæggelse, der sker af Kraftanlægget. Direktør Ørum: Jeg er enig med Prof. Schou i, at det er muligt her i Landet at opnaa Besparelser paa Brænd- selsomraadet, men jeg er tilbøjelig til at gaa meget videre end -Foredragsholderen. Ved Centralisation af Elektrici- tetsproduktionen kan vii komme op paa ganske andre Tal end de nævnle 20 Miil. Kr. De mange smaa Dampanlæg i Industrien arbejder med en termisk Nyttevirkning af 1 til 10 pCt. hvorimod man ved store, moderne Dampturbine- Eleklricitetsværker kan komme op paa 15 à 20 pCt.; paa denne Maade vil man saaledes ikke nøjes med Besparelser i Brændselsforbruget paa 5 eller 10 pCt., men vil komme op omkring 50 pCt. Ved Anvendelse af Elektricitet er der en yderlige*« Kulbesparelse, idet Krafttabet ved Trans- missioner til bei's falder bort. Jeg er klar over, at denne Centralisation ikke opnaas ved eet Slag, men den maa være det Maal, vi stræber hen imod. Ingen Fabrik bør have sit eget Kraftanlæg, undtagen maaske de kemiske Fa- brikker, der bruger Spildedamp. Det vil ogsaa være en langt mere taknemmelig og overkommelig Opgave for Foreningen at kontrolere de store Centralers Økonomi; thi ingen Kraftfremstilling giver Mulighed for saa let udførlige og sikre, daglige Kontrol- maalinger som Elektricitetsproduktionen. Brandinspektør P. Vinding: I denne Sammenhæng 'skal jeg henlede Opmærksomheden paa Arlikelen (»Inge- niøren« 27. Novbr. 1918) om Elektricitetsforsyningen i Storbritannien og Irland; The Board of Trade Komité har foreslaael hele Landets Elektricitetsforsyning under- lagt en ny Statsinstitution, Elektricitelskommissionen. Denne sidste skulde overlage den samlede Produktion og Fordeling af Elektriciteten, og denne store Opgave fore- slaas løst paa den Maade, at Landet inddeles i et Antal Elektricitetsdistrikter, hvoraf hvert administreres af el Elektricitet'sraad, som overlager alle Energikilder inden for Distriktet og sørger for, at de udnyttes til Elektricitels- produkldon. Hele dette Forslags Motivering er Kulbesparelse, og det fortjener Opmærksomhed, al man i England, hvor Kul- lene produceres, finder Anledning til Forslag om en saadan Ordning; det lyder paa, at det er paa høje Tid, vi her i Landet kommer ind paa el virksomt Arbejde paa dette Omraade. Professor Schon: Jeg er for saa vidt enig med Direk- tør Ørum, som jeg ogsaa mener, al Eleklricåtetscentrali- sationen er det Maal, vi skal stræbe efter, men jeg gaar videre end Dir. Ørum, idet jeg ikke mener, al de kemiske Industrier skal undtages, nej, de skal tværtimod udnytte Elektricitetsværkernes Spildevarme. Ingeniør Nyeboe: Brunkullenes Transport hindrer nu ikke saa meget Tørvetransporlen, da Brunkulproduktionen kun udgør 2 pCt. af Tørvemængden. Den sekundære Luft, der ledes ind gennem Fyrbroen, kan reguleres meget fint med Hensyn til Tryk og Indstrøm- ningsmængde, og man kan faa en meget rationel For- brænding med den riglige Luftmængde, navnlig fordi — som jeg før nævnte — der dannes Hvirvel. I Stedet for Udsendelse af den store Mængde Kontro- lører tror jeg, man skulde omdele Spørgeskemaer til Ud- fyldelse; man vilde sikkert derved opnaa ikke saa lidt, og man kunde da bedre udvælge de Fyringssted.jr, hvor der ved en gennemført Kontrol lod sig opnaa noget væsentligt. Professor Schou: Spørgeskemaerne tror jeg ikke, man vilde opnaa noget ved, thi man vilde faa allfor faa og alt- for mangelfulde Besvarelser. Erfaringer herom fra Eng- land er allerede omtalt.