Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 203 — Meddelelse XXVIII. Om Anlæg af et moderne Jærnskibsværft. Foredrag, holdt i Dansk Ingeniørforening den 30. April 1919 og i Dansk Ingeniørforenings Afdeling for Aalborg og Omegn den 3. Juni 1919 af Professor C. Hansen, M. Ing. F. Indledning: § 1. Samvittighedsfulde Indbydere til Tegning af Aktier i et paatænkt Skibsværft maa før Indbydelsen grundigt overveje følgende Punkter: a) Størrelsen og Formen af det Grundareal, hvorpaa Værftet skal anlægges, , b) Beliggenheden af dette Grundstykke, c) Dødvægttonnagen for de Skibe, som Værftet hoved- sageligt skal bygge, d) Størrelsen af den samlede Dødvægttonnage, som Værftet antages at kunne præstere aarligt. Lad os som Eksempel tage Baltica-Værftet (i det føl- gende kaldet B. S. V.), dels fordi det er bygget i denne vanskelige Krigsperiode, dels — og væsentligst — fordi det er et Værft af Middelstørrelse efter danske Forhold. 4 2. P u n k t a. Paa Arealets Grundplan maa man ind- tegne en Placering af nedennævnte Bygninger, hvis hel- dige Anbringelse har Værdi i den Orden, hvori de er an- givet: Byggebedingerne, Skibsbygningshallen, Magasinet for Udlevering af Haand- og mindre Maskinværktøj, Nagler, Bolte, m. m., Flydedokken, Smede og Maskinværkstedet, Baadebyggeriet, Snedkerværkstedet, Savværket, Centralstationen for Værftets Drivkraft, Administrationsbygningen, Marketenderiet. Paa Fig. 1 er vist B. S. V’s Grundareal, beliggende inden for den skraverede Grænse. Det har Vand paa Syd- og Østsiden, men er landfast paa de to andre Sider. Det bemærkes endvidere, at Arealets Størrelse ikke kunde for- øges paa det Tidspunkt, hvor Indbydelsen til Aktietegning udgik; senere er der dog af særlige Grunde tilkommet en 7,5 m bred Landstrimmel paa Østsiden, angivet ved en punkteret Linie. I dette Grundareal er Byggebedingernes Plads omtrent givet, thi Østsiden egner sig ikke til Afløbninger, fordi Vandet her er en ret smal Kanal; følgeligt maa Bedingerne anbringes omtrent som vist i Figuren; derimod vil man næsten øjeblikkeligt have følgende fire Indvendinger paa rede Haand mod Besten af det i Figuren viste Arrange- ment: Værkstederne, specielt Skibsbygningshallen, bør an- bringes nærmere ved Bedingerne. Jærnbanesporene bør føres ind mellem Bedingerne af II. t. Materialtransporten. Administrationsbygningen og Marketenderiet bør hol- des fri af hinanden, thi man kan nu engang ikke have Værftets Kunder og Arbejdere gaaende paa de samme Trap- per. Hvor skal Værktøjsmagasinet, Savværket og Baade- byggeriet placeres? Man vil altsaa hurtigt faa det Indtryk, at Punkt a) (Grundplanen) vel har været overvejet i dette Tilfælde, men næppe grundigt. 5 3. P u n k t e r n e b) og c) hører egentligt sammen, idet man ved Grundarealets Beliggenhed maa forstaa Be- liggenheden af det Opland, hvorfra Værftet væsentligst skal skaffe sig Kunder, og efter hvis særlige Behov Ski- benes Størrelse maa rette sig. Da eksempelvis B. S. V. er beliggende ved Østersøen, maa dets Anlæg baseres paa, at det skal bygge Fragtskibe, passende til Nord- og Østersø- farten. I Indbydelsen til Aktietegning blev saadanne Skibes Størrelse anslaaet til 2000 à 3000 D. V. T.; heroin mere i Paragraf 5. Der er dog ved Vurderingen af Beliggenheden (foruden I at Arealet maa ligge ved Vandet) to væsentlige Fordringer, I som skal være tilfredsstillede, nemlig: Værftets Jærnbanespor maa have direkte Tilknytning til Landets Jærnbanenet. Værftet maa ligge i eller meget nær ved en stor By, ellers kan man ikke uden Ekstraudgifter skaffe sig den nødvendige Arbejdskraft. Begge disse Fordringer er tilfredsstillende for B. S. V’s Vedkommende. § 4. P u n k t d) er tilsyneladende et rent pekuniært I Spørgsmaal, idet Fortjenesten paa den aarligt præsterede Dødvægttonnage maa staa i et passende Forhold til'For- rentningen og Amortiseringen af den i Værftet nedlagte Kapital. Men Dødvægttonnagen staar atter i Forbindelse med Byggebedingernes Antal. Et Blik paa Fig. 1 vil dog straks vise, at til to Bedinger er der rigelig Plads; med disse som Udgangspunkt kan man skønne, at Værftet paa to Bedin- ger kan bygge 5 Skibe à 2500 D. V. T. eller 12 500 D. V. T. aarligt. Man maa nu udarbejde en Liste over det Minimum af Maskiner og Anlæg, som skal li! for at præstere den 1 nævnte aarlige Tonnage, indhente Pristilbud samt lade en Arkitekt anslaa Prisen paa Bygningernes Opførelse og faa en Jærnbetoningeniør til at gøre det samme for Bedin- gernes Vedkommende. Ved dette grove Overslag kom B. V. S’s Anlæg op paa en Sum af 1 100 000 Kr., som med en passende Driftskapital plus uforudsete Udgifter blev rundet opad til l1/. Million. A n m. Ovenstaacnde 1 100 000 Kr. er dog kun rig- i tig under den Forudsætning, at Værftet ikke selv skal j bygge Skibsmaskinerne. Herom mere i § 6. Man maa dernæst skaffe sig en Vurdering af den even- tuelle Fortjeneste. Paa det Tidspunkt, som der her er Tale om, var Salgsprisen ca. 600 Kr./D. V. T., før Krigen ca. 100 Kr./D. V. T. Regner man nu for de kommende første Aar med samme Gennemsnitspris, ca. 350 Kr./D. V. T., tør . man antage, at med fornuftige Kontrakter bliver Værf- I tels Bruttooverskud 10 pCt. heraf lig 35 Kr./D. V. T. eller 437 500 Kr. i alt. Da Anlægget af et Værft i Krigsperioden selvfølgeligt maa være dyrt, bør man regne med meget store Henlæg- gelser og Afskrivninger, f. Eks. 10 pCt. af den bundne Ka- pital, altsaa 110 000 Kr.; hertil kommer den aarlige Leje, 50 000 Kr., Nettooverskuddet bliver da 277 500 Kr. i Til Reserve- og Fornyelsesfond fragaar 10 pCt. 27 750 Kr. Forlods til Aktionærerne 6 pCt. af 1 1I2 Million 90 000 » 117 750 Kr. Af Reserveoverskuddet, ca. 160 000 Kr., fragaar 20 pCt. til Bestyrelse og Direktion m. m. Resten, 128 000 Kr., er altsaa yderligere ca. 8 '/j pCt. til Aktionærerne. Efter dette maa altsaa Foretagendet anses for at være sundt, idet der endnu ikke er regnet med den Fortjeneste, söm Værftet kan opnaa ved Reparationer, naar det har er- hvervet sig et Navn og en Kundekreds samt anskaffet sig en Flydedok og andet Reparationsmateriel af de ovenfor nævnte Henlæggelser. Dog maa man naturligvis ogsaa undersøge, om Indbyderne har Chancer for at kunne skaffe Aftagere til 12 500 D. V. T. om Aaret; men denne Under- I søgelse har ingen teknisk Betydning. Den endelige Udformning af Hovedprojektet. § 5. Omtrent som angivet i §§ 2 til 4 var mit Vurde- ringsgrundlag, før jeg gik med til at sætte mit Navn paa